Anmeldelse: Det er nemt at forstå, at alle landets museer står i kø for at få en tur i Lyngvild-maskinen
Jim Lyngvild på Holmegaard Værk er en skæv og skønt svulstig oplevelse – det meste af tiden.

Jim Lyngvild på Holmegaard Værk er en skæv og skønt svulstig oplevelse – det meste af tiden.

Thor ligner en rig købmand fra Byzans, som han står der i strandkanten ved siden af Loke. De har et rødbrunt oksehoved monteret på et anker liggende foran sig. Kun oksen (der vist i levende live var en dansk malkeko) kigger ind i kameraet.
De to guder er på vej ud for at fange midgårdsormen – og jeg er på vej ind i Jim Lyngvilds verden. En verden af smukke unge halvnøgne mennesker, en verden af glimmer, pels, silke og selvopdigtet historiefortælling.