Anmeldelse: Der er poesi i billederne i »På toppen af verden«

Fransk animationsfilm med danske hjælpere har et sjældent set poetisk grafisk udtryk, der understøtter filmens store eventyr flot.

Animationsfilm der går andre veje, end dem vi kender fra USA, er altid velkomne i de danske biografer. »På toppen af verden« er overvejende fransk med en instruktør fra Frankrig og franske producenter, men filmen har også dansk producentblod i årerne via Claus Toksvig og Frederik Villumsen. Kombinationen er lidt af en vinder. Filmen handler om en ung pige ved navn Sacha, hvis bedstefar Olukine er forsvundet på sin vej til Nordpolen. Hverken det officielle Rusland i 1800-tallet eller hendes forældre gider høre på Sachas teori om, at bedstefaderen stadig kan være i live. Hun tager derfor alene af sted for at få syn for sagn, og hendes eventyr er tegnet på en facon, jeg ikke har set i spillefilmslængde før.

Der er ingen sorte streger mellem farvefladerne. Det giver et på en gang meget stærkt men også nøgent grafisk udtryk. Vi får dermed poesi i billederne og samtidig satses der storladent på eventyret. Satsningen virker for det meste, selv om der i visse detaljer gøres brug af klichéer. For eksempel den fælt rå mandslatter i baggrunden på havneknejpen, hvor Sacha på tage ophold, inden hun når frem til Nordpolen. Dele af filmen er banal, men det er det samlede resultat langt fra.

Hvad: På toppen af verden.
Hvem: Instruktør: Rémi Chayé. Danske stemmer: Tillie Bech, Stig Hoffmeyer, Lars Mikkelsen, Mikkel Boe Følsgaard.
Hvor: Premiere i København, Aarhus, Aalborg og Odense.