Anmeldelse: Alice Coopers horrorshow var mere underholdende end chokerende

Selv om den 71-årige heavy-legende for længst er overhalet af næste generation, kan han stadig levere et hæsblæsende rædselskabinet af et show med hvinende guitarer, dødbringende sygeplejersker og en dansende monsterbaby.

Alice Cooper var selvfølgelig i fuld krigsmaling, da han indtog Royal Arena. Der var dog kun solgt i omegnen af 4.500 billetter til koncerten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Heavy-legenden Alice Cooper er berygtet for sit teatralske horrorshow, der gennem tiden har inkluderet ild, slanger, zombier, seriemordere og andre ubehagelige typer.

Som den legendariske producer Bob Ezrin siger i dokumentarfilmen »Super Duper Alice Cooper« om sin første koncert med Cooper i 1970: »This isn’t rock ’n’ roll, this is the beginning of a cultural movement!«

I løbet af halvanden times rockcabaret i Københavns Royal Arena fik den 71-årige chockrocker viftet med sabler, skudt konfetti ud af et dødningehoved, ligesom scenen, der var opbygget som et middelalderslot, blev indtaget af et rædselskabinet af karakterer som Frankenstein, dødbringende sygeplejersker og en dansende monsterbaby.

Chockrockens gudfader

Det var underholdende, men også anakronistisk, for selv om Alice Cooper med sine hvinende guitarer, vrængende vokal og teatralske liveshow var med til at grundlægge heavy-genren og dannede skole for en hel generation af band, har genren været igennem en revolution siden.

»Den 71-årige chockrocker fik viftet med sabler, skudt konfetti ud af et dødningehoved, ligesom scenen, der var opbygget som et middelalderslot, blev indtaget af et rædselskabinet af karakterer som Frankenstein, dødbringende sygeplejersker og en dansende monsterbaby.«


Interessen for den aldrende heavy-ypperstepræst var da heller ikke overvældende. Kun cirka 4.500 var mødt op i Royal Arena, der har en kapacitet på 17.000 publikummer – en del af de 4.500 var i lædervest og måne eller vigende hårgrænse og havde formentlig været med fra begyndelsen.

Old Black Eyes, som han kaldes, var i hopla og indtog scenen i høj hat, kalvekrøs, læderbukser og til tonerne af distortede guitarer. Med sig på scenen havde han hele tre guitarister, en bassist og en trommeslager.

Bandet spillede som et højoktant lokomotiv med fræsende guitarer og en bas, der kunne mærkes i gulvet. Det var ikke avanceret, men det virkede.

Hitsikre melodier

Trods hvinende guitarer og Coopers vrængende vokal er hans numre baseret på hitsikre melodier og genkendelige omkvæd, hvilket bedst understreges af kæmpehittet »Poison« fra 1989. Der var også heavy-karaoke til hit som »No More Mr. Nice Guy«, »Dead Babies« og »I’m 18« med hvinende guitarer og fermt fingerspil, mens Cooper dirigerede salen med sit scepter.

Sceneshowet bestod af et kæmpe middelalderslot på scenen og diverse rekvisitter som Frankenstein, en dansende monsterbaby og Alice Cooper, der fægtede med en sabel eller gav den som tyrefægter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

I det hele taget var størstedelen af hans sæt fra storhedstiden i 70erne, selv om legenden har udsendt 27 album – det seneste i 2017. Men han spillede det, som publikum var kommet for at høre.

For yngre fans virker sceneshowet med zombier og monstre på scenen muligvis en smule komisk, men underholdende og grotesk, det var det. Det hører med til en Alice Cooper-koncert.

Og selv om Cooper for længst har givet faklen videre til næste generation, kan han stadig levere et underholdende show. Især hit-balladen »Poison« fik folket til at headbange på stolerækkerne. Heavy-bedstefaderen sluttede af med et brag med »School’s Out«, som gik over i Pink Floyds »Another Brick in the Wall«.

Alice Cooper
Royal Arena
Onsdag kl. 21.00