Ankomsten

Den danske filminstruktør Michael Madsen bruger jordiske scenarier til at beskrive det ubeskrivelige, nemlig indersiden af et rumskib fra en anden verden. Det kan man opleve i hans dokumentarfilm »The Visit – An Alien Encounter«, der undersøger, hvad der vil ske, når menneskeheden for første gang får besøg fra en anden civilisation i rummet – det ultimative møde.