Amerikansk makkerpar bag verdenspremiere på Det Kongelige

Robert Wilson og Tom Waits står bag forestilling om Bonnie og Clyde på Det Kongelige Teater. Verdenspremiere i København. Forestillingen skal på turne til bl.a. Tyskland, Holland og Norge.

Det Kgl. Teater skal lave en forestilling om Bonnie og Clyde. Forestillingen er skrevet af den amerikanske teaterinstruktør og dramatiker Robert Wilson og den amerikanske musiker, komponist og skuespiller Tom Waits. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 7. november næste år kan man i København opleve en vaskeægte verdenspremiere.

Det er en international musikteaterforestilling skrevet af den amerikanske teaterinstruktør og dramatiker Robert Wilson og den amerikanske musiker, komponist og skuespiller Tom Waits.

Det berømte makkerpar har tidligere stået bag store forestillinger i Danmark, bl.a. ”The Black Rider” og ”Woyzeck” på Betty Nansen Teateret i København.

”Forestillingen skal efter at have været opført på den store scene i Skuespilhuset ud på en international turne. Indtil videre er der aftaler om opførelse af forestillingen i Tyskland, Norge og Holland,” siger Christian Bækholm, presseansvarlig for skuespil på Det Kongelige Teater.

Stykket foreløbige titel er ”Death Car” og er inspireret af den dramatiske historie om det berygtede amerikanske par Bonnie og Clyde, der i 30erne under Depressionen i USA begik en række spektakulære røverier. Parret menes at have dræbt flere politifolk og civile. I maj 1934 blev parret dræbt i et opgør med politiet i Louisiana.

”Forestillingen er inspireret af de Bonnie og Clyde, men vil ikke være en dokumentarisk gennemgang af deres liv,” siger Christian Bækholm.

Castingen til forestillingen finder sted i disse dage, og Tom Waits og Robert Wilson er på vej til København. Rollerne skal besættes af danske skuespillere.

Tom Waits kone, musikeren og komponisten Kathleen Brennan medvirker også til produktionen af den nye forestilling.