Alvorsmanden kunne også godt knalde ud. Engang imellem
Louisiana on Paper præsenterer overbevisende Troels Wörsels halvhemmelige papirarbejder.

Louisiana on Paper præsenterer overbevisende Troels Wörsels halvhemmelige papirarbejder.

Den danske maler Troels Wörsel (1950 – 2018) var en sjælden fugl i det danske kunstliv. Han valgte trods sin unge alder at flytte til Tyskland allerede i begyndelsen af 70erne. Efter sigende på opfordring af Robert Jacobsen, der var professor på kunstakademiet i München, hvor Wörsel da også først slog sig ned.
Her fortyskede han sit danske Vørsel-navn og indledte en eklektisk og søgende senmodernistisk kunstmalerpraksis, der relativt hurtigt bragte ham i kontakt og overensstemmelse med sine samtidige tyskfødte kolleger.