Alt liv er svitset væk fra jordoverfladen her – det er besynderligt og besættende

Jorden dør ikke med en klynken, men med en musicalsang i Joshua Oppenheimers nye dommedagsfilm. Den er dybt besynderlig og underligt besættende.

»Husene er alle forsvundet under havet / danserne er alle forsvundet under jorden.«

To verselinjer fra T.S. Eliots digt »De fire kvartetter« indleder Joshua Oppenheimers suverænt mærkelige dommedagsfilm »The End« og beskriver i nærmest bogstavelig forstand rammen for handlingen.