»Alt, hvad der foregik i Musikhuset under den officielle åbningsceremoni, var ved at dræbe mig langsomt«

Aarhus har i 2017 været Europæisk Kulturhovedstad. Vi har talt med fire kulturpersonligheder om deres oplevelse af Aarhus (og omegn) som kulturhovedstad.

09BKUSissel-Jo-Gazan-142921.jpg
Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere

Sissel-Jo Gazan, forfatter:»Så stod jeg pludselig der og tudbrølede«

»Jeg er født og opvokset i Aarhus og det glædede mig meget, da jeg for år tilbage erfarede, at den skulle være kulturhovedstad. Samtidig har jeg et anstrengt forhold til overplanlagt kunst og kultur, fordi det så nemt bliver intetsigende og klichefyldt. Kunst og kultur er i mine øjne bedst, når det kondenserer sig ud af sjælen og opstår, fordi der er kunstnere, der ikke kan holde det tilbage, og når man pludselig har fået en bevilling på et byrådsmøde opstår faren for, at det bliver en anden slags kunst. Det er i hvert fald min fordom.

Jeg var til åbningen af kulturhovedstaden den 21 januar, fordi jeg selv havde fået et street art projekt optaget i Aarhus 2017s officielle program, og helt ærligt: Dronningen var skøn og jovial, men ud over hende og et par andre undtagelser var alt, hvad der foregik i Musikhuset under den officielle åbningsceremoni, ved at dræbe mig langsomt, og der blev båret ved til min fordom om, at den iscenesatte kultur i sagens natur ikke kan røre ved noget, der ligger dybere end mainstream.

Men så kom vi udenfor, hvor det 5.000 mand - og kvinde-store civile optog drog gennem byen, med lysende, løftede pagode- og vikingeskibe til lyden af 1.000 korsangere. Og så stod jeg pludselig dér og tudbrølede, og det er noget af det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Folket, følelsen af den dybe overensstemmelse og kærlighed til Aarhus, sjælens utæmmede vildskab som fællesnævner, ophævelsen af alle kulturelle forskelle, fordi vi alle er bare er mennesker med følelser og hjerter og længsler. Dér stod vi, Muhammed, Sissel-Jo og kassedamen Sonja med et dybt, fælles behov for at være sammen, men også sammen med vores fælles by på et nyt, fortryllet plan. Den aften var så magisk, så enestående og overvældende, at jeg stadig ser YouTube-videoerne engang imellem og sidder og tuder lidt over, at magien virkelig findes.

Den indstuderede kultur, det villede, er ligegyldigt, hele setuppet i Musikhuset var gabende kedsommeligt, men når folket overtager og tøjlerne slippes, er det gødning for sjælen. Og selv dronningen har fattet det. Hun stod og løftede et lille, lysende skib mod nattehimlen, til hendes arme rystede, det var så dansk, når dansk er bedst, for vi sprang alle i den rivende flod i mennesket, også dronningen.

Siden har jeg været handicappet af, at jeg bor i Berlin og ikke har deltaget i ret meget i kulturhovedstadens program. Min egen street art guerilla-aktion løb af stablen i september og var en bragende succes for mig og de medvirkende, der satte street art op rundt omkring i Aarhus – men det var ikke noget, hverken pressen eller nogen andre rigtig opdagede. Så det var meget fedt.

Kultur er og skal ikke altid være synlig, kultur er ikke noget, man er eller beviser, det er noget, man lever og gør, fordi man ikke kan lade være. Og jeg er stolt af, at Aarhus 2017 har støttet og turdet kultur, der ikke har fået den store opmærksomhed eller overhovedet er blevet opdaget. Jeg er ligeglad med opsætningen af »Røde Orm«, det siger mig intet, men jeg er ikke ligeglad med det øjeblik, jeg stod med tårerne løbende ned ad kinderne for foden af rådhuset 21. januar og et øjeblik oplevede folket og kulturen nå sammen.«

Foto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere

Christian Have, kreativ direktør, Have Kommunikation:»Der vil jo altid komme en diskussion bagefter«

»Jeg har iagttaget, at Aarhus 2017 kom rigtig godt fra start med en fin folkelig åbning, hvor hele byen var med. En anden ting, jeg har lagt mærke til, er, at det lykkedes Aarhus 2017 i meget, meget høj grad at få en flot, international mediedækning. Dét har selvfølgelig hele tiden været ønsket fra Aarhus 2017s side, men én ting er at ønske sådan noget, en anden ting er, at det rent faktisk lykkedes, og den succes kan man forhåbentlig bygge videre på og kapitalisere på i de kommende år. Det bliver en udfordring. Indtil videre er det glædeligt at se, at dansk kultur på den måde kan markere sig internationalt.

Jeg synes også, at det lykkedes at få hele regionen med. Det skete med forskellige indsatser af forskellig kvalitet, men det er supervigtigt, at det ikke bare handlede om byen Aarhus, men at det lykkedes at brede det ud. Jeg lagde også mærke til en række gode kunstneriske tiltag fra steder som kunstmuseet ARos og Moesgaard Museum, og jeg husker ikke mindst Christian Lollikes fabelagtige nyfortolkning af Holbergs »Erasmus Montanus« på Aarhus Teater. Her var der for engangs skyld scenekunst, der satte en dagsorden!

Niveauet har generelt været fint, synes jeg, men der vil jo altid komme en diskussion bagefter om, hvorvidt man har fået det ud af investeringerne og ressourcerne, som man skulle. Det kan man ikke svare på nu - det er ligesom dengang i 1996, da København var europæisk kulturhovedstad: Vi fik nye bygninger, og vi fik etableret nye samarbejder, men det var altsammen ikke noget, der var særligt synligt i selve kulturhovedstadsåret. Derfor er det supervigtigt, at man også i Aarhus i de kommende år ser på, hvad effekterne af Aarhus 2017 har været. Både regionen og aktørerne skal arbejde videre på den succes, som Aarhus 2017 vitterlig har været.«

Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Jacob Bundsgaard, borgmester, Aarhus:»Vi holder fast i ambitionen«

»For mig har det været et begivenhedsrigt år, med et overflødighedshorn af indtryk, følelser og oplevelser, der for nogles vedkommende kommer til at vare resten af livet, for andres vedkommende giver anledning til refleksion, overvejelser og perspektiveringer.

Jeg har selv været til rigtig mange forskellige arrangementer, fra åbningen, hvor majestæten var med og satte det hele i gang, med vikingeskibe og 70-80.000 mennesker i gaden, til mindre arrangementer som Watermusic i Randers og teaterkoncerten »Lyden af de skuldre, vi står på« på Aarhus Teater.

En anden ting, der gjorde stort indtryk på mig, var udstillingen »Jorn+Munch« på Museum Jorn i Silkeborg. Nu ser jeg frem til afslutningsceremonien i Hvide Sande! Når vi kigger på de hårde tal, har vi formået at få rekordbesøg på vores kulturinstitutioner. Vi har aldrig haft så mange turister og så mange overnatninger i Aarhus og Midtjylland, og vi har aldrig tidligere oplevet en så massiv omtale i store internationale medier som Le Figaro, The Guardian, Süddeutsche Zeitung og Wallpaper.

Det, at vores markedsføring internationalt på den måde har foretaget et niveauskift, gør, at vi holder fast i ambitionen om et stort antal krydstogsskibsanløb og et stort antal internationale gæster og så videre. Det er en ambition, der fortsætter i de kommede år med nye arrangementer og mere promovering af de ting, Aarhus har at byde på.«

Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Jeanette Varberg, museumsinspektør, Moesgaard:»Vi har fundet vores egen plads og gentænkt vores identitet«

»Aarhus 2017 har skabt en ekstremt spændende by, der vækker international opsigt, og det er noget, vi er stolte over her i Østjylland. Wall Street Journal havde en artikel, der hed »Denmarks Underdog City: A travel guide to Scandinavia’s Newest Capital of Culture«. Den overskrift opsummerer ligesom essensen af, hvad et kulturår kan, både indadtil og udadtil, og på en eller anden måde har Aarhus jo altid haft et lillebrorkompleks i forhold til København.

Nu har Aarhus 2017 så boostet Aarhus´selvtillid på den måde, at vi har fundet vores egen plads og gentænkt vores identitet, og jeg tror, at det holder fremover, for der er opbygget så meget selvtillid, og der har været så mange kreative mennesker i spil, og der er kommet så meget spændende arkitektur ... Et eller andet sted sker der bare noget, når man vokser i flok med en stor begivenhed. Aarhus 2017 har været et vitamintilskud, hvor man har kunnet se, at det virkelig rykker at gøre sig umage og bruge mange ressourcer og tænke fremad samlet.

Af det, jeg selv har oplevet, er der ikke noget, der når åbningsceremonien i januar. Den var så fed, og det blev jo ikke værre af, at jeg er fan af Eivør, der sang sig gennem lyshavet den aften. Jeg sad selv og skulle kommentere begivenheden live på TV, så jeg måtte lige snøfte lidt i baggrunden. Det var så utroligt smukt, et menneskehav med lys og musik på en kedelig januaraften, og vi sad i Dokk1, hvor vi kunne kigge ud over en havn med tusindvis af både, der lyste op.

På mit eget museum, Moesgaard, har vi vist Det Kongelige Teaters dramatisering af »Røde Orm«, men på museet havde vi også en oplevelsesrejse for børnefamilier om Orms rejse, en teaterrejse, et virkelig gennemtænkt projekt, hvor man ligesom blev transformeret ind i vikingetiden. Det var nogle kolleger, der havde lavet det, og det var rigtig vellykket, synes jeg, faktisk bedre end det store drama, og det er jo sådan, kulturhovedstadsåret har været: Det har både budt på de helt store brag og på mere perifere, eksklusive oplevelser, som man har kunnet være heldig at dumpe ned i.