Alpernes grønne mareridt :

Alperne sveder under en bølge af varme lavtryk. Og selv om sneen og kulden sagtens kan få comeback næste år, stiger risikoen for, at den dyrebare skisportsindustri lider varig skade.

ABTENAU: Josef Schwaighofer ligner en stresset mand, da der endelig kommer kunder i butikken. Det er dagen, hvor orkanen Kyrill slukker lyset over den østrigske skisportsby Abtenau og forvandler skiløbet i det nærliggende Dachstein West fra en farce til en umulighed.

Josef Schwaighofer har pludselig fået kunder i sin sportsforretning, fordi danske skiturister ikke aner, hvad de ellers skal lave. De trisser rundt i butikken og hiver farvestrålende skijakker ned af bøjlerne, som om den globale opvarmning er løgn og den alpine skisport bare fortsætter ud i al evighed.

Den østrigske sportshandler håber også. Århundreders varmeste start på vintersæsonen har fået hans skisportsforretning til at ligne en iskiosk på Antarktis. Hvem kan sælge ski, når bakkerne er grønne som fodboldbaner i maj. Josef Schwaighofer kan ikke, så han håber på næste sæson. Den bliver kold og rig på sne som aldrig før, siger han, mens han smiler og slår ud med armene.

Udenfor pisker smeltevandet ned ad bjergene som tårer over spildte forretningsmuligheder. En langrendsløber bevæger sig på resterne af en hvid oval af kunstsne anlagt på en græsplæne. Og som et skrigende symbol på menneskets desperate kamp mod klimakræfterne tegner en tyndslidt bjergpiste konjunkturen af en alpin skisport i akut krise.

Stolene i de lukkede liftsystemer hænger spøgelsesagtigt og dingler i vinden som sikre vinesbyrd på, at alt for milde vestenvinde indtil videre har placeret Dachstein West under snegrænsen. Terrænet ligger i en højde på mellem 800 meter og 2100 meter, og skiløb i Østrig kræver for tiden langt højere bjerge.

Josef Schwaighofer og hans kolleger i Schweiz, Tyskland, Frankrig og Italien betjener hvert år op til 80 millioner skiturister. De lægger cirka 350 milliarder kroner i den alpine industri. Men det forfængelige håb om business as usual hænger i en tynd tråd af fortrængning.

Klimaforskerne er nemlig enige om, at klimaet allerede er blevet varmere, og at det fortsat vil blive varmere de kommende årtier. Det forhindrer ikke flere kolde vintre i ny og næ. Men skisportsindustrien er oppe mod en hovedtendens til, at alpint skiløb i stigende grad bliver et anliggende for områder, der ligger over 1500 meter. Og de er underlagt en stærkt øget statistisk risiko for flere milde og ødelæggende vinde over skisportsindustrien de kommende årtier.

Ifølge forskningleder på Danmarks Klimacenter, Jens Hesselbjerg Christensen, er det en bølge af lavtryk, som har båret varme fra havet med ind over alperne og store dele af det øvrige Europa.

»Sidste år havde vi en hård vinter, fordi vejret var domineret af et sibirisk højtryk, der forhindrede lavtrykkene i at komme ind over Europa. Og der er ikke noget i vejen for, at vi også næste år kan få det kolde vejr, som et højtryk giver om vinteren,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han peger dog på, at risikoen for, at lavtryksmønstret vil dominere vintrene fremover øges stærkt på bekostning af højtrykkene.

»Det skyldes populært sagt, at et varmere Arktis med mindre havis indebærer, at kulde og varme vil mødes højere mod nord end hidtil. Dertil kommer den forøgelse af den globale gennemsnitstemperatur, som alle klimamodeller peger på, at vi vil få,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Den alpine skisport kan heller ikke hente megen næring til deres håb om en kold fremtid i den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Organisationen er på vej med en rapport om klimaforandringernes betydning for vinterturismen i alperne. Men elementer af rapporten er allerede offentliggjort, og de er en knytnæve i synet på Schwaighofer og andre forretningsfolk i de lavtliggende skisportsområder.

Ifølge rapporten har klimaforandringerne allerede ramt 10 procent af skisportsstederne så hårdt, at de må operere på marginale betingelser, som det hedder. En stigning i vintertemperaturerne på godt to grader, som ikke anses for usandsynlig inden 2050, vil næsten halvere antallet af »snepålidelige« skisportssteder, lyder det fra OECD, der har set på udsigterne for 666 alpine anlæg i alpelandene.

Blandt ofrene for et varmere klima er verdenskendte skisportssteder som østrigske Schladming og Kitzbühel, hvor skiterrænet starter i knap 800 meters højde.

Hvis temperaturen bliver gennemsnitligt to grader varmere i 2050, vil grænsen for sne have bevæget sig 300 meter længere op ad bjergene end i dag. Det vil ramme ikke færre end 63 procent af skisportsstederne i f. eks. Salzburger Land, hvor Schwaighofer lever af det modsatte af varmt vejr.

I 2050 lever den nu midaldrende mand nok ikke i det hele taget. Lige så lidt spræl vil der være i de danske gæster, der denne regn- og stormfulde fredag oser rundt i hans nødlidende forretning.

Men deres børn og børnebørn må finde højere bjerge, en anden sportsgren eller forlige sig med, at det faktisk lykkes for deres forældre og bedsteforældre at skrue ned for den del af varmen, der er en følge af de drivhusgasser, vi har lukket ud i atmosfæren i stor stil de seneste årtier.