Allerede de gamle romere...

Fra jeg første gang så »Ben Hur« og »Spartacus« var jeg været begejstret for alt det, antikkens Rom formåede, og jeg begyndte at indlede mine skolestile med de manende og samtidig historisk perspektiverende ord: »Allerede de gamle romere… « Fortsættelsen havde utallige muligheder: » ...bragte post ud«, » ...dyrkede poesien«, » ...anvendte cement« etc. Jeg var imponeret over, i hvor høj grad de var som vi.

Min viden stammede primært fra TV, film, tegneserier og hvad jeg tilfældigt samlede op. Og på en række områder, for eksempel med hensyn til sprog, arkitektur, administration, logistik, militær, handel mm., var romerne vitterligt så uovertrufne, at de kunne bygge et imperium på det.

Forrige himmelfartsferie var vi i Rom, og jeg havde medbragt en bog af en britisk lærd, Peter Jones, om forne tiders romere. Den havde undertitlen »Everything You Ever Wanted to Know About the Romans but Were Afraid to Ask«.

Så ved ruinen af Colosseum deklamerede jeg med bog i hånd: »Historikere antager, at 500.000 mennesker og mere end en million vilde dyr blev dræbt her.« Det var som om, det lagde en vis dæmper på begejstringen. Det blev ikke bedre af at jeg kunne tilføje, at gladiatorblod af romerske læger blev anbefalet til fertilitetsbehandling.

Sæbe havde man dog ikke. Badende romere indsmurte sig i parfumeret olie, der siden blev skrabet af med et redskab – en såkaldt strigli.

Da vi spiste frokost i Trastevere, kunne jeg divertere med, at fornemme romere lå og spiste under middage. De brugte fingrene eller i nødstilfælde en ske. Eksotiske retter som stegt stork, papegøje eller flamingo blev anset for udsøgte. Også i antikkens Rom blev husmure overmalet med graffiti, kunne jeg oplyse på vejen derfra.

Og der var en himmelhøj afgrund til forskel på høj og lav, og overtro og grusomheder florerede. Venstrehåndede for eksempel blev anset for uheldssvangre og var udstødte. Selv den store kejser Augustus tog af samme årsag altid højre sko på før den venstre. Dødsstraf var udbredt og udspekuleret udtænkt. Hvis eksempelvis en søn slog sin far ihjel, var straffen, at han blev anbragt i en sæk sammen med en hund, en hane og en slange. Derefter blev sækken nedsænket i vand, til alle var druknet.

Det blev mindre og mindre muntert, jo længere vi kom ned i detaljerne. Én ting var, at romersk ret lod røvere korsfæste på det sted, hvor de havde forøvet deres udåd, men den græske historiker Polybius kan også fortælle om en løve, der blev korsfæstet på det sted, hvor den havde for vane at bide efter mennesker. Til skræk og advarsel for andre løver.

Allerede de gamle romere var på én gang højt udviklede og morderisk babariske. Præcis som mennesker i dag.

Man har tilmed i det dengang romerske Syrien fundet en ca. 1.800 år gammel fantasy-roman, hvor opdagelsesrejsende flyver til Månen og finder ukendte kontinenter på den anden side af havet. Joeh, allerede de gamle romere...