Alle ønsker Rikke et godt og sundt liv

30-årige Rikke Larsen er en ombejlet kvinde. Politikerne står i kø for at hjælpe hende, de står klar med penge og løfter. Hun er nemlig syg og skal behandles på et af de offentlige sygehuse. Den store interesse for Rikke Larsen skyldes, at netop sundhed og sygehuse ligger øverst på vælgernes politiske dagsorden og dermed kan næste valg blive afgjort af, hvilke partier der bedst og hurtigst kan få hende rask igen. Grafik: Grafik: Aarhus United

Operationen er vel overstået. Rikke er ør og træt, men lykkelig over, at det er gået godt. Ved sengen står kæresten Jakob klar med et kærligt klem. Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Hun sidder alene på gangen og venter. Umiddelbart er det svært at forestille sig, at hun bliver centrum i næste valgkamp, der måske, måske ikke, skydes i gang allerede i næste måned.

Men Rikke Larsen er i princippet det centrale omdrejningspunkt i samtlige de toneangivende partiers politik. Hun er patient i det offentlige danske sygehusvæsen. Hun er den, alle politikere vil hjælpe, og hun er den, der står øverst på vælgernes dagsorden.

Rikke Larsen er 30 år. Det er første gang i hendes liv, hun skal indlægges på et sygehus. For tre måneder siden konstaterede hendes praktiserende læge, at der var noget galt. Cellerne i Rikkes underliv forandrede sig. Et typisk tegn på kræft. Men efter konsultation hos en speciallæge og fem ugers nervepirrende ventetid fik hun den glædelige besked, at der »kun« var tale om en cyste på højre æggestok. En godartet knude, der uden de store problemer kan fjernes ved en kikkertoperation.

Nu sidder hun på den gynækologiske afdeling på Hvidovre Hospital og bladrer på må og få i et ugeblad. Klokken er 6.45. Hun er utålmodig, men ikke nervøs.

»Rikke Larsen?« spørger den unge sygeplejerske, der har vagt på afdelingen

Rikke bekræfter med et nik.

»Du kan lige så godt komme ind på stuen med det samme,« siger syge­plejersken og fortsætter sammen med Rikke længere ned ad pastelgangen, drejer ind på en stue og finder en bunke hospitalstøj frem, som hun lægger på sengen.

Rikke skifter til hospitalets nattrøje, underbukser og støttestrømper og lægger sig under dynen. Nu venter hun igen. Hun tænker på gårsdagens samtaler med lægen, narkoselægen og syge­plejersken, som minutiøst fortalte om den operation, der venter forude. Rikke føler sig godt forberedt.

»Portøren kommer om en halv times tid og kører dig til operationsgangen. Jeg vil lige sikre mig, at du har vasket navlen og taget de smertestillende piller i morges,« siger sygeplejersken.

Rikke har både vasket navlen og spist pillerne. Hun er klar til sin operation.

Umættelig. Intet mindre. Sådan betegner politikere, eksperter og patienter danskernes vilje til konstant at poste flere penge i sundhedsvæsnet. Flere penge til scannere, til hjælpemidler og til medicin. Flere penge til nye behandlinger, til flere læger og til nye og flottere hospitaler, der kan sikre, at kvinder som Rikke Larsen får en optimal behandling.

Og når et mål er nået, kortere ventelister for eksempel, dukker der med statsgaranti nye krav og forventninger til sygehusenes effektivitet og kvalitet op på den politiske dagsorden.

For når det gælder vores sundhed, liv og død, er vi villige til at betale regningen. Naturligvis, lyder det samstemmende fra Christiansborg, fra politiske iagttagere og fra universiteternes eksperter.

Og derfor synes det oplagt, at hele 86 procent af danskerne i en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende (se side 5), peger på netop sundhed og sygehuse som det enkeltstående emne, der har størst indflydelse på, hvilket politisk parti man vil stemme på. Vigtigere end skat, vigtigere end flygtninge og indvandrere, vigtigere end socialpolitik.

»Sundhed og sygehuse er helt konkrete og nære velfærdsydelser, som alle i befolkningen har eller kan få brug for. Og samtidig er mediernes massive dækning af området med til at skubbe området yderligere op på vælgernes dagsorden og dermed også partiernes dagsorden,« fastslår Hans Jørgen Nielsen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Rundt om på Christiansborg er politikerne udmærket klar over befolkningens sult efter sundhed og sygehuse i verdensklasse. Og da sultne vælgere hurtigt bliver til utro vælgere, har partierne de seneste mange år lanceret i stribevis af sundhedspolitiske udspil, der er bevilget ekstrapuljer, hentet udenlandske læger til landet, og i næste uge forventes regeringen som led i den stort anlagte reform af kvaliteten i den offentlige sektor at skyde et betragteligt milliardbeløb i et løft af sygehusene.

Det er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der som kaptajn på kvalitetsreformen underskriver checken til sygehusene og det er langt fra tilfældigt, vurderer kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen, der tidligere har arbejdet i Statsministeriet som personlig rådgiver for netop Anders Fogh Rasmussen.

»Venstre får løbende lavet undersøgelser af, hvilke områder vælgerne finder problematiske. Er man tilfredse med skolerne, med børnepasningen, hvad med miljøet og forholdene for de ældre, og selvfølgelig også sygehusene. Dermed ikke sagt, at regeringen udelukkende bygger sin politik på meningsmålinger, men man vil gerne have en fornemmelse af, hvilke områder der især optager vælgerne. Det giver en god mulighed for at målrette og tilrettelægge de politiske udspil, så de giver maksimalt udbytte og det er naturligvis ikke tilfældigt, at velfærd, sundhed og sygehuse har præget dagsordenen de seneste år,« siger Michael Kristiansen.

Med en kvalitetsreform og milliarder af nye kroner til sygehusene er regeringens ambition at sætte sig tungt på velfærdsdagsordenen, inden der ringes ind til valg. Og derfor var det næppe heller tilfældigt, at Socialdemokraternes modsvar kom torsdag i denne uge, da partiformand Helle Thorning-Schmidt under overskriften »Velfærd de næste skridt« lancerede 29 velfærdsrettigheder. Kataloget kan præcis som udspillet til kvalitetsreformen læses som et decideret valgoplæg og indeholder rettigheder til børn i daginstitutionerne, rettigheder til skoleelever, rettigheder til ældre, rettigheder til socialt udsatte og ikke mindst rettigheder til syge danskere, der skal en tur på hospitalet eller til lægen.

Socialdemokraterne vil bl.a. give kræftpatienter en ret til at blive behandlet akut et forslag regeringen i øvrigt har kopieret. Det skal være en ret at få genoptræning en uge efter udskrivelse fra et hospital, det skal være en ret at kunne få et årligt sundhedstjek hos lægen og meget mere. Ingen ved endnu, hvad den samlede regning præcis løber op i, men velfærd er det og det er nu en gang det vigtigste, vurderer politisk kommentator og chefredaktør på Se & Hør, Henrik Qvortrup.

»Socialdemokraternes bedste chance for at komme tilbage i offensiven ligger oplagt på velfærdsområdet, det ved både Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen. Og derfor kæmpes den politiske kamp benhårdt på de kerne­områder, som danskerne interesserer sig mest for, herunder især sundhedsvæsnet og sygehusene. Men selv om velfærd på papiret er en oplagt vindersag for Socialdemokraterne, så føler jeg mig langt fra overbevist om, at partiet rent faktisk er i stand til at profitere af vælgernes dagsorden. Velfærdsspørgsmål har nu præget den politiske debat gennem længere tid, uden S for alvor har rykket noget,« siger Henrik Qvortrup.

Narkosen virker. Rikke Larsen sover tungt. På operationsstue 5 er overlæge Klaus Lund ved at gøre sig klar til operationen. Ligesom sin patient bliver Klaus Lund en vigtig brik i den politiske debat frem til næste valg, for hvis bare der var flere af hans slags, læger og kirurger, ville politikernes ambition om at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse være et stort skridt nærmere en virkeliggørelse. Men Klaus kan ikke klones, så i stedet skal han og landets øvrige læger overtales til og belønnes for at tage en ekstra tørn, som det hedder på politikersprog.

Klaus Lund har via navlen fået kikkerten ind i Rikkes mave, og der kommer billeder på skærmen for fodenden af Rikkes seng. Cysten er en anelse større end den tennisboldstørrelse, de havde forventet. Overfladen er hvidlig og glat. Nærmest slimet.

Cysten skal opereres væk gennem tre små huller i Rikkes mave. Klaus Lund har fundet et spidst instrument frem. Han prikker til Rikkes udspilede maveskind og trykker til.

På skærmen kan man tydeligt se, at Klaus presser det spidse instrument nedad på den anden side af maven. Men han kan ikke komme igennem maveskindet. Han prøver igen at bore instrumentet ned i maven, men igen er resultatet blot en stor bule indad. Overlægen kan simpelthen ikke få hul.

»Det er fordi vores instrumenter er genbrug og efterhånden temmelig gamle, men vi har ikke råd til noget nyt og slet ikke til engangsinstrumenter, som ellers ville være det bedste«, forklarer Klaus Lund irriteret og fortsætter:

»Hele tiden skal vi spare, og det går altså ud over for eksempel operationsudstyret. Jeg føler, at jeg ikke kan gøre mit bedste. Det er så frustrerende,« siger Klaus Lund der er simpelthen brug for flere penge, mener han.

Endelig får Klaus Lund hul på Rikkes mave. Operationen kan gå i gang.

Umiddelbart er der intet i sol og måne, der bare så meget som antyder, at befolkningens og dermed politikernes prioritering af sundhedsområdet vil aftage i fremtiden. Det vurderer Niels Bøttger-Rasmussen, der er sundhedsekspert ved Institut for Fremtidsforskning.

»Sundhedsvæsnet er om noget kernen i selve det velfærdssamfund, der er massiv folkelig opbakning bag. Og det er umiddelbart svært at forestille sig et velfærdssamfund uden et velfungerende sundhedsvæsen med fri og lige adgang. Desuden er sundhedsområdet et område, hvor der forskes massivt, der kommer nye behandlingsformer og nye og mere avancerede apparater. Derfor vil det potentielle udbud af sundhedsydelser konstant stige og når udbuddet stiger, vil efterspørgslen med det samme følge efter,« vurderer Niels Bøttger-Rasmussen, der den vej rundt finder det naturligt, at sundhed og sygehuse står øverst på vælgernes dagsorden.

En anden årsag til den store interesse for netop sundhedsområdet er mediernes mange beskrivelser af fejl, mangler og urimeligheder begået i et stift system, hvor et ofte stresset sygehuspersonale løber rundt og efterlyser flere kolleger. Historier, der tegner en flig af virkeligheden, og som sundhedsvæsnets mange aktører hurtigt griber i bestræbelserne på at få fremmet bestemte dagsordener - hvad enten det er medicinalindustrien, personalets organisationer, den politiske opposition eller patienterne.

Formanden for den nystiftede patientforening Danske Patienter, tidligere socialdemokratisk sundhedsminister Torben Lund, lægger ikke skjul på, at mediernes beskrivelser af manglerne i sundhedsvæsnet er en af de vigtigste drivkræfter i arbejdet med at få forbedret forholdene også selv om sundhedsvæsnet på en lang række områder fungerer ganske udmærket.

»Politikernes fokus følger den offentlige samfundsdebat, og det medfører selvfølgelig, at et område som syge­huse og sundhed får ekstra politisk opmærksomhed. Det skal jeg selvsagt ikke beklage, og set fra patienternes side er der på trods af, at sundhedsvæsnet fungerer ganske udmærket på en række områder, fortsat mange ting at tage fat på. For selv om mediernes fokus på sundhedsområdet er en klar fordel for os, så er der samtidig en tendens til, at de mange medicinske patienter bliver prioriteret lavt både af medierne og politikerne. Der ligger en kæmpe udfordring i at få mere opmærksomhed på det område,« siger Torben Lund.

Danske Patienter repræsenterer patientforeninger, der tilsammen har godt 700.000 medlemmer, og som dækker stort set alle danske patientinteresser, herunder kræftpatienter, hjertepatienter, gigtpatienter og mennesker med sukkersyge. Dermed bliver Danske Patienter, når foreningen for alvor kommer op i gear, landets ubetinget mest magtfulde patientsammenslutning.

Operationssygeplejerske Dorte Røper strækker sig for at nå telefonen.

»Er den næste patient ved at blive gjort klar,« spørger hun ind i røret, selv om Rikke Larsen stadig ligger på operationsbordet med kirurgiske instrumenter inde i maven.

Som sine kolleger på operationsholdet er Dorte Røper en eftertragtet arbejdskraft og centralt placeret i den aktuelle velfærdsdebat, der de seneste uger i høj grad har handlet om højere løn til de offentligt ansatte. Fem milliarder kroner skattekroner er flere partier klar til at hjælpe næste års overenskomstforhandlinger i gang.

Dorte Røper får en positiv tilbagemelding i telefonen. Dagens anden patient er klar.

»Vi har mange patienter hver dag, og så er det jo vigtigt, at vi ikke har så meget spildtid imellem operationerne,« siger Dorte Røper og forklarer, at spildtiden kan give store forsinkelser i sidste ende. Forsinkelser der simpelthen ikke er tid til.

»Der er et konstant pres. Vi skal være hurtige og undgå huller i programmet det giver en følelse af ekstra travlhed i hverdagen,« forklarer hun.

Klaus Lund er i gang med at vaske det indvendige af Rikkes mave. Skiftevis sprøjter han vand ind og suger vand ud. Dorte Røper skifter til en tom beholder.

Kort efter griber operationssygeplejersken igen telefonrøret. Hun bestiller en portør, som skal hente Rikke Larsen. Snart.

På Christiansborg er flere af de toneangivende partier ualmindelig tilfredse med resultatet af Gallup-målingen, der sjovt nok synes at harmonere perfekt med partiernes egne dagsordener. Venstre mener, at man i udspillet til en kvalitetsreform netop tager hånd om vælgernes store interesse for sygehusene. Socialdemokraterne fremhæver ligeledes, at partiets offensive sundhedspolitik falder fint i tråd med befolkningens prioritering af sundhed og sygdomsbehandling. Og i Dansk Folkeparti er holdningen, at målingen lige så godt kunne være udført udelukkende i partiets eget bagland i hvert fald matcher vælgernes dagsorden DFs politiske syn på en prik.

Men kan alle tre partier have ret? Ja, det kan de sagtens, mener Henrik Qvortrup, der ikke ser de store forskelle i partiernes ambitioner om i hvert fald på papiret at give vælgerne den velfærd, der forlanges.

»Problemet for partierne er nok snarere, at alle løfterne om forbedringer risikerer at blive opfattet som overbudspolitik, hvilket især er en risiko for Socialdemokraterne, fordi de ikke umiddelbart er i en position, hvor de kan sætte handling bag ordene. Men når det er sagt, så undrer det mig virkelig, at Anders Fogh Rasmussen kan komme hjem fra ferie og annoncere en sundhedsoffensiv, uden at han overhovedet bliver spurgt til, hvorfor regeringen ikke allerede har taget hånd om problemerne. Jeg mener, Fogh har siddet ved magten i seks år, og dermed kan han ikke længere med troværdigheden i behold sige, at problemerne i sundhedsvæsenet skyldes Socialdemokraterne,« siger Henrik Qvortrup.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, siger åbent, at partiet ligesom Venstre bruger vælgerundersøgelser til at fintune poli­tikken.

»Det kan være nyttigt at blive bekræftet i, at den dagsorden og den politik, vi arbejder med, også har folkelig opbakning. Og jeres Gallup-måling overrasker mig egentlig ikke, fordi resultatet svarer fint med vores opfattelse af vælgernes interesse. Men havde skattelettelser ligget i toppen, så er det jo ikke sådan, at vi ville lægge vores politik grundlæggende om og pludselig fare ud med krav om lavere skat. Sådan fungerer det ikke,« siger Henrik Sass Larsen.

Rikke er vågnet af narkosen. Hun er træt, og det gør ondt, når hun bevæger sig for meget, så hun ligger helt stille i sin seng og kigger ud ad vinduet.

Når man aldrig har været indlagt på et hospital før, kan det være vanskeligt at opstille klare forventninger. Men Rikke er positiv. Operationen gik godt, hun har fået en god behandling, føler hun.

»Man hører så meget om, at ventelisterne er lange, og selv om jeg ikke engang fejlede noget livstruende, kom jeg til hurtigt. Det kunne være godt, hvis alle syge i Danmark kunne opleve sygehusvæsenet på samme måde som jeg. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at forholdene på hospitalerne bliver vigtige for mig, når jeg skal finde ud af, hvem jeg vil stemme på næste gang,« siger Rikke Larsen.