Alle narrer alle

»Confidence« er en kynisk og forudsigelig svindlerfilm med forudsigelige overraskelser

De kloge narrer de mindre kloge, men måske er der nogle, som er endnu klogere end de kloge, og måske er de mindre kloge i virkeligheden mere kloge, end man tror.

Sagt med andre ord er James Foleys »Confidence« en listig og sindrig svindlerhistorie af den slags, hvor personer og begivenheder sjældent er, hvad de umiddelbart giver sig ud for at være, og hvor handlingen især hen mod slutningen tager den ene overraskende drejning efter den anden - selv om overraskelserne i nogen grad reduceres af, at man forventer dem i en film som denne.

Den snedige bondefanger Jake Vig (Edward Burns) narrer en større sum penge fra en mand, der viser sig at være kurer for gangsterbossen The King (Dustin Hoffman), og eftersom The King selvfølgelig bliver sur og vil have sine penge tilbage, bliver Jake og hans trofaste team nødt til at arrangere et meget stort og meget indviklet svindelnummer, der roterer omkring overførslen af et gigantisk beløb til en bank i Belize. . Og så går alle, inklusive et par korrupte politifolk og en underlig FBI-agent, i gang med at snyde hinanden.

James Foley er en af Hollywoods habile håndværkere, men i »Confidence« forsøger han at være Tarantino-hip, så filmen er fyldt med overtoninger, hurtige klip, hastige panoreringer samt fast-motion, og i øvrigt fortælles historien i flash-backs af en mand, som muligvis er død. Det er altsammen meget selvbevidst og moderigtigt, men stilen er tæt på at stille sig i vejen for historien, hvad der dog måske ikke gør noget, eftersom ingen almindelig dødelig alligevel kan følge med i den.

Den rundkindede Rachel Weisz fra »Mumien«-filmene er et utraditionelt valg til den kvindelige hovedrolle, og Dustin Hoffman - der i sin tid fik meget ud af rollen som den gale gangster Dutch Schultz i Robert Bentons »Billy Bathgate« - skaber som The King en ukonventionel, ivrigt talende bebrillet forbryder af ubestemmelig seksuel observans. Meget sjovt som et særpræget solonummer.

»Confidence« er i familie med kyniske svindlerfilm som Stephen Frears' »The Grifters« og David Mamets »House of Games«, og man ville have nydt den mere, hvis den ikke havde været så opsat på at vise, hvor fantastisk smart den er. Den er såmænd underholdende nok, men særlig forbavset bliver den rutinerede biografgænger ikke, når overraskelserne i plottet dukker op præcis dér, hvor man regner med at møde dem.

Længde: En time og 38 minutter. Censur: Tilladt over 11 år.