»Alle i Danmark bør læse litteratur«

Danmarks kulturelle førstedame har efter de første 100 dage sat sig grundigt til rette i ministerstolen. Selv om Marianne Jelved er mod faste bogpriser, bebuder hun flere penge til litteraturen.

Efter 100 dage som kulturminister har Marianne Jelved (R) allerede leveret flere aftaler, både bredt funderede og et smalt mediestøtteforlig. Men at hun også kan sin skønlitteratur på fingrene, demonstrerede kulturministeren for nylig, da hun selv havde skrevet talen for Kim Leine, årets modtager af De Gyldne Laurbær. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Litteraturdanmark fik et sjældent indblik i den nye kulturministers litterære forudsætninger, da hun sidste lørdag ved laureatfesten holdt tale for Kim Leine, årets modtager af De Gyldne Laurbær. »Jeg har skrevet den selv,« sagde hun til salens højlydte latter og holdt sine håndskrevne noter frem. Hvorpå kulturminister Marianne Jelved (R) afleverede en afrundet tale om »Profeterne i Evighedsfjorden« og filosoferede over Leines brug af J.J. Rousseaus tema fra 1700-tallet, »mennesket er født frit, og det er overalt i lænker«, for så beskedent at slutte talen med at sige, at »nu vil jeg læse romanen igen, så jeg er sikker på, at jeg rigtigt har forstået den«.

Sådan fører Marianne Jelved sig, stilfærdigt, lavmælt og med et enigmatisk smil frem. Men når Danmarks kulturminister gennem lidt flere end 100 dage siger noget, bliver der lyttet. Tilhøreren forstår lynhurtigt, at Marianne Jelved i den nye rolle trækker på en baggrund som klassisk dansklærer, der kan sin skønlitteratur på fingrene, og kulturministeren var da også for snart mange år siden redaktør af Dansklærerforeningens blad. Men samtidig kan man som interviewer mærke, at det er en rutineret politiker, der står over for en.

»Jeg synes, at det er vigtigt som kulturminister at være »en udvikler«, altså være med til at udvikle rammerne for kultursystemet og de tilskudsformer, der er. Jeg lægger vægt på dialog mellem minister og aktørerne. Derved får jeg en fornemmelse for, hvor skoen trykker,« siger hun og afviser såvel, at kulturministeren skal være passiv tilskudsforvalter som politisk aktivist.

Efter lidt mere end 100 dage på posten har Marianne Jelved leveret flere aftaler, både den bredt funderede museumslov og et smalt mediestøtteforlig. »Heldigvis har jeg et godt forhold til Folketingets Kulturudvalg, så vi er brede omkring de aftaler, der træffes, men jeg forbeholder mig dog retten til at lave smalle aftaler,« siger Marianne Jelved og forklarer, at hun faktisk lige inden, Per Clausen gik i Enhedslistens folketingsgruppe med en aftale, tilbød V, K og DF, at de kunne være med, »og havde de været med, kunne de have fået en ændring her og der«. Men da mediestøtten skal notificeres af EU-systemet, ville Marianne Jelved ikke vente længere på de borgerlige.

Marianne Jelved ved godt, at digitaliseringen af kulturarven er en vanskelig diskussion.

»Det er utrolig svært at være medie, forlægger, forfatter, ja enhver form for kunst er presset, fordi alt kan downloades og kopieres uden betaling. Virksomhederne må selv finde forretningsmodeller, der duer. Men vi kan fra politisk hold godt være med, uden at det bliver tilskud til virksomheder,« siger Marianne Jelved.

Nej til faste bogpriser

Særligt litteraturens vilkår har været højlydt diskuteret og journalistisk dækket i de seneste måneders Berlingske, og i sidste uge afviste Marianne Jelved at indføre faste priser på bøger i den første tid efter, at de er udgivet.

»Sverige, Finland og Island har længe haft frie bogpriser, og ingen af dem er ulande,« siger Marianne Jelved og lukker for debatten om genindførelse af en eller anden form for faste bogpriser. Et forslag som Dansk Forfatterforenings formand, Jo Hermann, ellers i dagens kronik foreslår, at ministeren genovervejer: »Som bekendt var der ikke enighed i forligskredsen om at ændre på de frie priser på bøger. Vil læserne – og bibliotekerne ikke bare vente på, at bogpriserne bliver sat ned? Og julegavebogen vil blive erstattet af et gavekort.«

Jamen, kunne faste priser på nye bøger i en karensperiode, som så bagefter blev givet fri, ikke være måden at beskytte litteraturen?

»Nej. Jeg ville ikke selv købe bøger i den periode, bibliotekerne ville ikke og heller ikke uddannelsesstederne. Og når karensperioden så var slut, ville supermarkeder og boghandlere bare starte en priskrig.«

Hvad så med de hårdt ramte boghandlere?

»Boghandlerne skal finde ud af, hvordan de kommer igennem, for alle andre brancher er også ramt af det digitale. Det er simpelthen et vilkår for mange virksomheder, også kulturvirksomheder.«

Hvad så med at afskaffe bogmomsen?

»Bogmomsen udgør en lille milliard kroner, og der er ingen muligheder her. Vi skal fastholde en enhedsmoms, selv om der enkelte steder er nulmoms, som f.eks. på medier.«

Har lidt frie midler

Kulturministeren er i stedet optaget af at udbygge de eksisterende muligheder:

»Vi giver ca. 250 mio. kr. om året i støtte til bogen, primært til forfatterne, der kan få arbejdslegater, biblioteksafgifter med mere. Det er ofte en satsning, fordi ingen – ikke engang forlagene – ved, om en bog bliver en bestseller, når den udgives. Derfor kan forlagene ikke nøjes med at udgive bestsellere, men må udgive »mellembøger« og så vente og se, hvilke bøger der kommer til at sælge mest. Derfor vil ordførerne se på, hvordan vi kan bidrage til at fremme læsning af litteratur.«

Vil du som minister omprioritere eller sætte flere penge af til området?

»Jeg omprioriterer ikke, men man kommer langt med en håndsrækning. Jeg har lidt frie midler, ja det håber jeg i hvert fald. Ellers må man vente på Finanslovsforslaget,« siger kulturministeren, der dog ikke er parat til at sætte kroner og øre på, og som uddyber: »Midler kunne for eksempel gå til at give forfattere arbejdsro,« siger Marianne Jelved og henviser til de legatsystemer, der findes.

»Jeg synes også, at det handler om, at vi skal gøre mere for, at Danmark bliver en nation af litteraturlæsere. Selv om der læses flere titler, og der er flere flittige læsere, oplever vi også en vækst i ikke-læserne. En række kommuner har gratis bogpakker til familier, der ikke læser bøger, og det kan være en vej at gå,« siger Marianne Jelved om projekt »Bogstart«, som blev startet under VK-regeringen, og netop er blevet forlænget, og hvor 25.000 bogpakker skal uddeles i 20 kommuner til børnefamilier, der får disse pakker ad fire omgange, indtil barnet fylder fire år.

For Marianne Marianne Jelved er litteraturen således en hjertesag:

»Alle i Danmark bør være ikke bare læsere, men litteraturlæsere. Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation, det er noget af det, vi skaber vores identitet på baggrund af, og som vi bruger til at forstå verden og Danmark lige nu. De store centrale problemer bliver taget op i den type kunst. Vi har derfor brug for en fødekæde, der holder det danske sprog i gang.«

Nok kan kultur og kunst være med til at fremme værdiskabelsen, men Marianne Jelved vil ikke spænde kunsten for en bestemt vogn.

»Kunst har jo værdi i sig selv, så man skal ikke hæfte økonomiske termer på alt, hvad der bliver produceret. Kunstnerne har også lov til at eksperimentere sig frem, ligesom en slag grundforskning, hvor de finder de rigtige virkemidler for at udtrykke det, som de har inde i sig, og som skal udtrykkes. Det er ikke sikkert, at det giver penge i første omgang. Men det er da vigtigt for Danmark, at vi som nation har gode muligheder for kunstnerne til virkeligt at udvikle det, de er gode til«, siger Marianne Jelved og fremhæver Anna Ancher-udstillingen i Washington D.C. som noget, der kan inspirere verden.

»Det giver os identitet, stolthed og glæde over at være en lille nation som kan selv, og kan rigtig mange ting.«