Det er efterhånden en stor mængde ligegyldigheder, de stakkels huse landet over skal lægge mure til.
Danskerne flår med stor iver bevaringsværdige og smukt bearbejdede detaljer ud af den fælles kulturarv, så der bliver skabt plads nok til endnu en kedelig køkkenø eller en svævende trappe, der giver udsyn op til værelser fyldt med endnu mere uopfindsomhed. Metervare efter metervare bliver uden de store æstetiske overvejelser sat ind i private beboelsesrum landet over.
Del: