Alkohol er bedre end sit rygte

Når det gælder alkohol, er den løftede pegefinger er sjældent langt væk. Men sådan behøver det ikke være.

Leif Sestoft har forsket i alkohol og han mener at vi bør fokusere mere på fordelene ved alkohol frem for ulemperne. Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Til en god fest hører der for de fleste danskere en større eller mindre kæp i øret. Men det er ikke kun, når musikken spiller, de våde varer ryger indenbords. Også til hverdag nyder mange et glas vin til maden, en kold øl eller en drink. Men hver gang alkoholen kommer på bordet, lurer den løftede pegefinger. Vi kender alle advarslerne: Hvis ganen bliver fugtet for meget, truer et havareret liv side om side med skrumpelever, kræft i mundhulen eller spiserøret og betændelse i bugspytkirtlen.

Ulemperne ved alkohol er de fleste bekendt med. Men speciallæge, dr. med. Leif Sestoft mener, at vi i for høj grad bliver slået i hovedet med alkoholens skyggesider frem for at fokusere på fordelene.

»Nu har man i 100 år forsøgt at dokumentere alkoholens skadelige virkninger. Det er derfor, så mange undersøgelser viser, at alkohol skader. Der er eksempelvis ikke blevet lavet nogen undersøgelser af alkoholens psykosociale fordele, men vi kender det alle sammen. Vi løsner op, får lyst til at komme hinanden ved og til at tale. Alkoholen sætter gang i en hel række af frigørelser,« siger Leif Sestoft, der tilføjer, at alkoholen er en del af vores livsstil, og at skønlitteraturen er propfuld af beskrivelser af alkoholens glæder.

Ikke alene er alkohol med til at højne stemningen i selskabelige sammenhænge. Ifølge Leif Sestoft er alkohol også den fjerde store fødegruppe efter kulhydrater, fedt og protein, og den udgør omtrent otte procent af danskernes energiindtagelse.

Et af de skræmmebilleder, der bliver brugt i diskussionen om danskernes alkoholforbrug, er, at hver dansker over 14 år drikker 12 liter ren alkohol om året.

»Det er tre genstande om dagen, der giver den gunstige effekt i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Tre genstande om dagen bliver til 16 liter om året. Så de 12 liter i sig selv er ikke så slemt, som det lyder,« mener Leif Sestoft, der dog understreger, at det vil være fejlagtigt at sige, danskerne drikker for lidt alkohol. Problemet er, at alkoholforbruget ikke er jævnt fordelt. Nogle grupper står for en uforholdsmæssig stor del af drikkeriet, mens andre er mere eller mindre på vandvognen.

Det er ikke kun snalret glæde og ond snak, alkoholen har måttet lægge ryg til. Alkoholens fysiologiske fordele er både videnskabeligt bevist og bredt anerkendt blandt forskere.

Ifølge Morten Grønbæk, professor på Statens Institut for Folkesundhed, nedsætter alkohol risikoen for dannelsen af blodpropper både i hjertet og i hjernen. Derudover påvirker alkohol blodet, så det ikke størkner så let eller hurtigt; en slags blodfortyndende effekt. Men balancen mellem de gode fordele og de ugunstige virkninger kan være svær at finde.

»De gode virkninger af alkoholen får man også, hvis man kun drikker en genstand om dagen. Der er sikkert et minimum - det er højst sandsynligt ikke nok kun at drikke en genstand om måneden. Noget tyder på, at alkohols positive effekt kun er der, hvis man indtager det relativt hyppigt. I virkeligheden er det nok mere hyppigheden end mængden, der har betydning,« siger Morten Grønbæk. Man skal altså - som med mad - drikke lidt, men ofte.

Grønbæk har desuden forsket i forskellen mellem forskellige typer alkohol, hvor det ser ud til, at der enten er en knap så skadelig eller en mere positiv virkning af at drikke vin fremfor andre typer alkohol. Det er der dog ikke udbredt enighed om. Andre forskere mener, at de mere positive resultater for vindrikkerne kan skyldes, at folk, der drikker vin, generelt spiser sundere.

Enigheden om alkoholens positive virkninger er årsagen til, at det ikke giver mening at fraråde folk at drikke alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler i stedet en begrænset antal genstande om ugen. Men grænserne på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd bliver langtfra overholdt af alle.

Ifølge Leif Sestoft er der en gruppe af dem, der drikker for meget, som tåler alkohol dårligt. Men mange mennesker tåler rent faktisk store mængder alkohol rigtig godt.

»De ting, der kommer op til overfladen, er kun en lille del af virkeligheden. Og sådan er det også med folk, der drikker meget alkohol,« siger Sestoft. Han mener, at alkoholtolerance er meget forskellig fra person til person og mellem kønnene. Generelt tåler mange kvinder alkohol betydeligt dårligere end mænd.

Selv om de gode virkninger fra alkoholen ikke hører op, når der bliver drukket langt over den mængde, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og selv om der angiveligt er en gruppe, der kan tåle at drikke store mængder alkohol uden at få fysiske mén, er det en dårlig idé at kaste sig tøjlesløst over de våde varer, fastholder professor Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed.

»De mennesker, der drikker for meget, er i høj risiko for at få kræft og skrumpelever og så videre. Så er det sådan set lige meget, om de stadig får de positive virkninger fra alkoholen,« siger Morten Grønbæk. Alkoholen kan, forenklet sagt, betyde, at man ikke har skyggen af risiko for blodpropper som 55-årig, men hvad hjælper det, hvis alkoholen har fremkaldt kræft i spiserøret?.

»Der er ikke noget ønskværdigt i eller noget positivt i at drikke så meget. Det er derfor, man har sat genstandsgrænserne der, hvor de er. Ved det niveau er der ikke en øget risiko for følgesygdomme,« siger Morten Grønbæk, som også forsker i, hvordan folk spreder deres alkoholindtag ud i løbet af ugen.

»Man kan godt forestille sig to mænd, der begge drikker 14 genstande om ugen, men fordeler det forskelligt. Den ene drikker to genstande om dagen hver dag gennem hele ugen. Den anden drikker 14 genstande hver fredag aften. Det siger sig selv, at det må give forskellige helbredseffekter,« siger Morten Grønbæk. Den mand, der er plakatfuld hver fredag aften, har en større risiko for at komme galt af sted, blive involveret i ulykker, vold og så videre. Derudover får han ikke de positive virkninger fra alkoholen, der jo afhænger af, hvor ofte han drikker.

»Sundhedsstyrelsen overvejer lige nu om, genstandsgrænsen skal ændres til, at man ikke bør drikke mere end fem genstande ad gangen,« siger Morten Grønbæk.

Men billedet af de unge mennesker, som går heftigt til flaskerne i weekenderne, er ikke kun negativt.

»Noget tyder på, at unge, der eksempelvis er meget aktive i sportsklubber og dermed har et socialt, udadvendt og meget åbent liv, faktisk drikker mere. Hvis kontrasten er den meget nørdede unge, der sidder hjemme på værelset og keder sig, så tegner der sig et mere positivt psykosocialt billede af dem, der drikker mere. Det behøver ikke at følges ad, men det ser det ud til at gøre i nogle danske sammenhænge,« siger Morten Grønbæk.

Langt væk fra sportsklubberne, ude på bænkene, sidder stereotypen: den stangdrukne alkoholiker. Alkoholens effekt på disse mennesker er ikke just positivt, men der ligger et paradoks gemt i alkoholikeres legemlige tilstand, som måske kan give forskerne et interessant indblik i helt andre problemer for den menneskelige fysik.

Leif Sestoft mener, at der er et paradoks mellem den tilførte alkoholmængde og den legemsvægt, som kommer ud af det. Nogle alkoholikere får måske tre gange så mange kalorier, som et almindeligt menneske har brug for. Alligevel er de radmagre.

»Noget tyder på, at hvis man drikker store mængder alkohol hver dag, så tager kroppen alkoholen ud af energiregnskabet. Men der er ikke videnskabeligt overblik over, hvad der rent faktisk sker,« siger Leif Sestoft. Han mener, at der ligger en udfordring i at få undersøgt paradokset til bunds, da det måske kan give viden om fedme og energiomsætning, der kan bruges i andre sammenhænge.