Alene hjemme i virkeligheden

Bog: »Junior«Han blev stenrig og verdensberømt som ti-årig på »Alene hjemme«-filmene, søgte beskyttelse hos Michael Jackson og lod sig skille fra sine forældre som teenager for at få kontrol over sit liv, sin kunst og sin formue.

Macaulay Culkin i en eftertænksom stund under retssagen sidste år mod Michael Jackson i Santa Barbara, Californien. Foto: AFP/Robert Galbraith Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag er Macaulay Culkin 26 år, ligner sig selv som otte-årig og har netop udgivet en mærkværdig selvbiografi, der handler om drengen, som aldrig fik lov at være barn.

I sin debutbog »Junior«, der udkom i USA i forrige uge, fortæller den tidligere barnefilmstjerne Macaulay »Alene hjemme« Culkin om en episode fra barndommen:

»Da jeg var lille, omkring tre eller fire år, skældte mine forældre mig ud for noget, jeg sikkert fortjente at blive straffet for. Jeg kan huske, jeg kravlede ind under min dyne og tænkte, at jeg aldrig mere ville komme ud igen. I de øjeblikke, der fulgte, passerede min fremtid revy for mit unge indre blik. Jeg så mig selv spise og sove under dynen. Jeg så mig selv blive gammel med langt skæg. Sådan forestillede jeg mig alt i denne fremtid under dynen, undtagen hvordan jeg skulle komme på toilettet, men jeg følte, at det problem nok også kunne løses. Jeg kan ikke huske hvor længe jeg blev under dynen, men jeg husker at jeg blev lokket ud af tilbuddet om aftensmad. Siden har jeg ofte tænkt på, om jeg ikke skulle være blevet der.«

Den lille erindring er sindbilledet på, hvad hele Macaulay Culkins (blandt venner og fans også kaldet »Mack«) mildt sagt uortodokse selvbiografi handler om: Et menneske, der aldrig fik lov at være barn og burde være flygtet fra sin far, inden han lærte at tale.

Historien om Macaulay »Mack« Culkin er i sandhed et studium værd. Han bliver født i 1980 og vokser op i en børnerig familie med seks søskende, hvoraf flere andre er teater-talentfulde. Faren - Kit Culkin - har store showbiz-planer på børnenes vegne, ikke mindst fordi han selv var en mådelig skuespiller og på Broadway havde spillet i baggrunden af selveste Richard Burton i »Hamlet«.

Lige så glade filmbranchen er for sønnen - denne nye superstar af en barnestjerne - lige så forbandet er man fra starten på drengens emsige, overambitiøse far, der blander sig i alt fra replikker i manus til belysning og PR. I kølvandet på »Alene hjemme«-succesen bliver Macks far lynhurtigt kendt som Hollywoods mest overlegne og hovne stage father nogensinde.

Som manager for sin tiårige søn underskriver Kit Culkin i begyndelsen af 1990erne den ene filmkontrakt efter den anden uden på forhånd at vise Mack manuskripterne eller spørge, hvilke roller han måske er interesseret i. Og Kit Culkins vej hen til banken er en dans på roser i de år. For den første »Alene hjemme«-film i 1990 indkasserer sønnen et beskedent honorar på 100.000 dollars, mens fortsættelsen (»Alene hjemme 2: Forsvundet i New York«) i 1992 udløser 4,5 mill. dollars for siden at toppe med kontrakterne til hele tre film i 1994, hvoraf den ene film bærer den - når man ser, hvad der siden skete - ironiske titel »Getting even with Dad«. De tre film i 1994 indbringer Culkin-familien et tocifret millionbeløb i dollars.

Jacksons paradis
Det er på det tidspunkt i sit liv, engang i 1993-94, at Macaulay Culkin begynder at hænge ud med Michael Jackson og i perioder søger husly på popstjernens ranch »Neverland«, der som bekendt er navnet på Peter Pans ønskeø, hvor drenge aldrig bliver voksne, men bevarer deres barnlige uskyld i al evighed.

Ifølge den voksne Macaulay Culkin, der i 2005 udtalte sig under retssagen mod Michael Jackson, har der aldrig været noget pædofilt ved de tos venskab, selv om et pizzabud under retssagen påstår, at han har set Jackson tage fjorten-årige Mack kærligt i skridtet. I stedet handler venskabet om to menneskers fælles, intuitive forståelse for, hvor lang og mørk en skygge, fædre kan kaste over sønners liv med deres psykiske dominans og ofte tårnhøje ambitioner på afkommets vegne. Ganske ofte med rødder i fædrenes egne uindfriede drømme om storhed. Alt det vidste Jackson som få andre, fortæller Macaulay Culkin:

»Michael vidste, hvad det hele handlede om. Han havde selv måttet leve med det som dreng. Den form for forståelse er jo ikke sådan noget, jeg kan opleve hos andre mennesker, jeg møder på min vej. Michael er stadig et barn. Og jeg er stadig et barn. Vi vil begge på en eller anden måde være otte år gamle for evigt, fordi vi aldrig havde en chance for at være otte år, da vi rent faktisk var det. Det er den smukke og den forbandede del af både hans og mit liv.«

Jacksons »Neverland« bliver i 1990erne den største (læs: eneste) paparazzi-fri zone i 14-årige Macaulay Culkins verden. Her har han og Michael deres vandpistolkampe og spiller videospil til langt ud på natten. Her står der ikke fotografer og gossip-journalister bag hvert andet træ og busk. Her er der ingen, der glor, peger og hvisker. Ingen, der omringer ham med autografbøger. Som Mack udtaler i slutningen af årtiet, da han er blevet en ung og myndig mand:

»Neverland er stadig det eneste sted på jorden, hvor jeg føler mig absolut 100 procent veltilpas.«

Skilsmisse fra far og mor
Men uden for Neverland, i virkeligheden, var Mack mere og mere alene hjemme. I 1995 begynder en bitter kamp mellem forældrene om forældremyndigheden over Mack og hans seks søskende, hvor flere af dem nu er i showbiz og dermed rene guldæg i farens øjne. Det er en kamp, som i de følgende år trækker hele familien gennem retssystemet. Resultatet bliver ikke kun »skilsmisse« mellem far og mor, der til de syv børns overraskelse viser sig aldrig at have haft papir på hinanden, men også Macks juridiske skilsmisse fra sine forældre, idet han i 1996-97 får fuld kontrol over sin formue på 20,5 mill. dollars, og flytter hjemmefra med sin yngre bror (og filmstjerne) Kieran Culkin og storbror Shane.

I hele dette drama bliver Kit Culkin en outcast. Den faderlige skurk, som sønnen ikke har talt til siden og nægter at se igen, hvorimod han har bevaret forbindelsen til sin mor, Patricia Bentrup. Det sprængte og dysfunktionelle familieliv forsøger Mack selv i 1998 at få lidt samling på, da han 17 år gammel gifter sig med skuespillerinden Rachel Miner, og - for en tid - får masser af moderlig trøst af sin unge hustru og dennes mor.

Men to år efter er Mack igen alene hjemme. Det unge ægtepar bliver skilt, og offentligheden hører de næste år ikke så forfærdelig meget positivt om den tidligere barnestjerne. Mack flopper både som teaterskuespiller på Londons Vaudeville Theatre i 2000 og i et par efterfølgende film i USA. Bunden nås i 2004, hvor han bliver anholdt i Oklahoma City, sigtet for at være i besiddelse af en håndfuld marihuana-cigaretter og en ladning piller. Politiets snapshot af 24-årige Macaulay Culkin i 2004, der er lagt på nettet sammen med politirapporten, forestiller et menneske, der mere end nogensinde længes efter den dyne, han som tre-årig havde gemt sig under, når far og mor skældte ud og bagefter lokkede ham ud i det, de forstod ved virkeligheden.

Junior blive senior
Men nu er der - måske - andre boller på suppen. For første gang i sit liv kan Mack - måske - føle sig rigtig fri, fordi han med sin første bog har fundet nogle af de ord, der forløser. Det tænker man i hvert fald, når man læser hans selvbiografi »Junior«, der udkom i USA i forrige uge og allerede har fået læsterlige hug af litteraturkritikken derovre.

Blandt andet fordi »Junior« ripper op i en klassiske amerikansk syndefaldshistorie om barnestjernen med de store uskyldige øjne og det lange lyse pandehår, der once upon a time på bograflærredet var såre kompetent til at være alene hjemme i hele verden, men ude i dagslyset punkterede den amerikanske drøm med sit kaotiske familieliv, sin åbenlyse veneration for Michael Jackson (Mack er gudfar til hans børn) og deroute med dårlige skuespilpræstationer, skilsmisse og narkosigtelse. Og altsammen med samme glatte og rene babyface som dengang i 1990.

Formålet med Macaulay Culkins ekstremt barnlige selvbiografi synes at være et omfattende faderopgør, der ikke kun rettes mod den biologiske far, der udnyttede sin lille søn psykologisk og økonomisk, men også langer ud efter patriarkatet »USA« og mange amerikanske fædres maskuline overjeg, der ikke mindst via drømmefabrikken Hollywood lægger slør af løgne for sønnernes øjne i generation efter generation.

»Junior« er guf for enhver barndomsforsker med freudiansk lyst til at studere faderbinding i den konkrete ulyksalige variant, der er båret af had såvel som længsel. I korte brev- og dagbogsfragmenter, digte, tegninger, ordsprog, rim og remser, samt spredte fiktive småhistorier om en purung cirkusstjerne ved navn »Monkey Monkey Boy«, der en dag tog tøjlen i egen hånd, sprang ud af de voksnes manege og genvandt sin meneskelige frihed, præsenteres læseren for en syndflod af tanker, associationer og digressioner. Tilsammen en ikke særlig dybsindig, men fascinerende flosset enetale til ære for psykiateren for enden af divanen.

Noget af det - litterært set - mest spændende ved Macaulay Culkins selvbiografi er den karnevalsagtige iscenesættelse af faderopgøret, der går så vidt som til, at Mack som forfatter konsekvent nægter at indtræde i forfatterens/fortællerens ophøjede, olympiske rolle. Netop denne ophøjede »faderlige« position, som jo er litteraturens hovedhjørnesten, spytter Macalay Culkin grundigt på, bl.a. ved at strege sit eget navn over på forsiden og overalt i selvbiografien gør læserne opmærksomme på, at »jeg« slet ikke er jeg, men en række andre mere eller mindre tilfældige identiteter.

Præcis så flimrende uvirkeligt har livet vist sig for denne tidligere barnefilmstjerne, alle engang drømte om at være i familie med. Han er langt om længe ved at lære, hvad det vil sige at være menneske: Alene hjemme.

Det terapeutisk opbyggelige budskab i selvbiografien står i begyndelsen. I den quiz, som læseren indledningsvis skal besvare korrekt for at få lov til at fortsætte læsningen. Spørgsmålet lyder: Hvad skal man gøre, når der for alvor er problemer i familien? Macks svar er:

»Fucking deal with it«.