Alderdommen er andet end tissebleer og gangstativer

Vi har brug for nye fortællinger om at blive ældre. Det mener den nystiftede forening Alder 3.0, der arbejder på at skabe en aldersbiennale i København og få kunst- og kulturlivet til at fortælle flere historier om ældre mennesker i en tid, hvor ungdom er et ideal.

Det titter frem med initiativer, der retter fokus mod alderdommen. Heriblandt det nye britiske teater Frontier Theatre, som blandt andre Judi Dench (billedet) er ambassadør for. Billedet er fra filmen »The Second Best Exotic Marigold Hotel« fra  2015 om en række britiske pensionister, der er flyttet til Indien for at tilbringe alderdommen der. Judi Dench var 80 år gammel, da filmen blev indspillet. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Foto: PR Laurie Sparham
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Signe Trier arbejdede engang på et plejehjem. Her blev der jævnligt arrangeret sangaftener, hvor beboerne prøvede kræfter med Gustav Winckler og lignende kunstneres sange. Da Signe Trier spurgte en af beboerne, hvorfor hun ikke deltog i fællessangen, trak den kvindelige beboer på det:

»Ej, det er sgu ikke lige mig. Der er ikke ret meget oprør i de sange, og jeg er jo gammel kommunist.«

Signe Trier har sammen med Karen Widding stiftet den nye forening Alder 3.0, og hun finder anekdoten fra plejehjemmet symptomatisk for vores syn på alderdommen.

»Vi har en tendens til at se på ældre mennesker som en grå og udflydende masse – det personlige og individuelle er usynligt. Vores samfund har et meget unuanceret og ensidigt billede af ældre og alderdommen, og de historier, der bliver fortalt om alderdommen, er styret af en pleje- og sygdomsdiskurs, så det bliver historier om tab og forfald,« siger Signe Trier.

Det vil Alder 3.0, der bliver støttet af blandt andre Kulturministeriet og Københavns Kommune, lave om på, og arbejdet går for alvor i gang i dag med et kick off-arrangement på Klub i Linnésgade i København.

På programmet er blandt andet et oplæg af Ghita Nørby om at være god til at være i sin alder og en paneldiskussion om, hvorvidt kunst- og kulturlivet kan være med til at skabe nye fortællinger om alderdommen.

Et andet punkt på dagsordenen er en samtale med skuespilleren Virginia Stride fra Frontier Theatre, der er et nystartet britisk teater med meget prominente ambassadører som skuespillererne Judi Dench og Vanessa Redgrave. Teatret bliver ledet af den 88-årige teatermand James Roose-Evans og er etableret med det formål at give ældre skuespillere gode roller og bruge scenekunsten til at udforske den tredje og den fjerde alder.

Kulturel værdi bliver devalueret

Stifterne af Alder 3.0 har begge beskæftiget sig med ældre mennesker i professionelle sammenhænge. Signe Trier har blandt andet arbejdet med kommunikation på et plejehjem, og Karen Widding står bag TV-serien »Europæiske divaer«, der har blevet sendt på DR K, og som sætter fokus på ældre skuespillerinder og deres oplevelser med den ungdomsfikserede filmbranche.

»Vi står begge på kanten af de 50 år, og vi finder det paradoksalt, at vi på den ene side jubler over, at vi lever længere end nogensinde før, mens vores kulturelle værdi bliver devalueret kraftigt allerede fra 50-årsalderen. Kulturen er ikke fulgt med udviklingen. Der er masser af virksomme mennesker i den tredje og fjerde alder, men der bliver ikke skabt ret mange nye fortællinger om dem,« siger Signe Trier, som mener, at alderdommens triste image er med til at skabe en form for aldersangst.

»Livet består jo af forskellige overgangsfaser, og det er klart, at det ikke kun er en dans på roser at blive ældre. Men i stedet for kun at fokusere på alt det, som vi mister med alderen, kunne man også fokusere på det, som vi får. Vi kan lære af fortællinger om dem, der er gode til at blive ældre – som værdsætter deres alder og kan finde ud af at være i den. Den slags fortællinger skal frem i lyset, og her spiller kunst- og kulturlivet en stor rolle,« siger Signe Trier, som håber, at Alder 3.0 kan blive et samlingspunkt og refleksionsrum for nye stemmer, der fortæller nye historier om alderdommen i forskellige sammenhænge.

»Vi synes for eksempel, at det kunne være spændende med temaudstillinger om, hvad det betyder for samfundet, at flere er ældre længere – og fortællinger om, hvad det betyder for os selv,« siger Signe Trier.

Aldersbiennale

På den lidt længere bane er ambitionerne tårnhøje. Når stifterne af Alder 3.0 kigger ud i verden, kan de se, at de langt fra er alene om at ville kaste nyt lys på den sidste del af livet. Både i kulturen og andre dele af samfundet spirer det med tiltag. Dem vil Alder 3.0 gerne samle til en aldersbiennale i København,

»De forskellige aktiviteter er spredte og foregår i forskellige fora. Der mangler en platform, som kan fremvise alle de her nye veje ind i aldringsfeltet. Den platform vil vi gerne skabe, og det skal være en aldersbiennale, som er sprudlende, kreativ og skabe et oplevelsesrum. Alderdommen er andet end tissebleer og gangstativer,« siger Signe Trier, som ikke mener, at det er helt urealistisk at få stablet en aldersbiennale i København på benene i 2018, hvis det altså er muligt at få et ordentligt økonomisk grundlag:

»Men det er et meget ambitiøst projekt, for det skal være en biennale, der er løftet op på et plan, hvor det ikke er et socialt projekt, og den skal være for København, hvad filmbiennalen er for Berlin, og kunstbiennalen er for Venedig.«