320 meter.
Så højt vil Bestsellers bygningsværk tårne sig op i Ikast-Brande Kommune, når det står færdigt. Det er af kritikere blevet kaldt alt fra »Saurons øje« til »The house that Jack and Jones built«, men i kommunen blev det vedtaget af et enstemmigt Teknik- og Miljøudvalg.
Godkendelsesprocessen er faldet Akademirådet, som rådgiver staten i kunstneriske og æstetiske spørgsmål, for brystet. Rådet har derfor nu sendt et åbent brev til politikerne med en klar opfordring til at overveje grundigt, hvordan man fremover planlægger og godkender byggeprojekter i Danmark.
»Det er ikke selve bygningen, vi anfægter. Projektet er tegnet af en af Danmarks bedste arkitekter (Dorte Mandrup, red.), men det er beslutningsprocessen, vi anfægter. Den juridiske proces har ikke været god nok,« siger Merete Ahnfeldt-Mollerup, der er formand for Akademirådets arkitektfaglige udvalg.
At Akademirådet først griber ind nu skyldes, at man ganske enkelt ikke troede, at Bestsellers plan om at bygge det enorme tårn ville blive godkendt.
»Vi har i Akademirådet talt om tårnet, siden det blev offentliggjort, at man planlagde byggeriet. Vi troede ganske enkelt ikke, at det blev til noget. Vi har nu valgt at skrive et åbent brev, fordi vi mener, at man i fremtiden bør undgå at lignende beslutninger bliver truffet,« siger Merete Ahnfeldt-Mollerup.
Tre spørgsmål til politikerne
»Bestseller Village & Tower«, som projektet officelt kaldes, består ikke udelukkende af tårnet på de intet mindre end beskedne 320 meter – hvilket er højere end Eiffeltårnet i Paris – men derimod en regulær bydel. Den skal blandt andet bestå af boliger, butikker, kontorlokaler, restauranter, cafeer og et hotel- og konferencecenter.
Akademirådets brev stiller tre spørgsmål. Det første omhandler, hvorvidt det skal være muligt for den enkelte kommune ensidigt at godkende en beslutning, som vil medføre regionale konsekvenser. Akademirådet frygter, at koncernens omfattende byggeprojekt vil medføre butiksdød for de omkringliggende byer.
»Bestsellers projekt i Brande er et godt eksempel på, hvad den liberalisering af planloven, som blev indført i 2017, tillader. Vi stiller derfor nu spørgsmålstegn ved, hvorvidt det skal være op til den enkelte kommune at træffe et valg, der får betydning for så mange mennesker. Vi håber, at vores åbne brev kan være med til at etablere en diskussion om, hvordan det kan gøres anderledes i fremtiden,« siger Merete Ahnfeldt-Mollerup.
Det andet spørgsmål, som Akademirådet stiller, er, hvorvidt det skal være muligt for den enkelte bygherre at bestemme, hvordan landskabet skal se ud for de mange kommende generationer. Det fremgår i brevet, at såfremt tårnet bliver bygget, vil det påvirke det meste af Midtjylland og dele af Øst- og Vestjylland, fordi det vil kunne ses fra meget store afstande.
Det sidste spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er muligt at få en politisk samtale om, hvad bygninger fortæller.
»Vi bør have flere og mere kvalificerede samtaler om, hvordan bygninger og anlæg bidrager til samfundets helhed, og hvad det er, bygherrer og myndigheder vil sige med deres byggerier. Når vi bygger store bygninger og anlæg, er vi i dialog med fortiden, mens vi sender et budskab til fremtiden,« som der står i det åbne brev.
Kulturordfører: Vi kan ikke gøre noget
Dansk Folkepartis Kulturordfører, Alex Ahrendtsen, er glad for, at Akademirådet har taget debatten op, men han er lidt usikker på, hvad han mener om sagen.
»Lige nu ligger beslutningen hos kommunerne, så vi politikere kan ikke gøre noget. Jeg er lidt splittet om, hvorvidt jeg synes, at godkendelsesprocessen skal ændres. Skal det alene være statens opgave at beslutte, om byggerier kan godkendes, eller vil der være tilfælde, hvor kommunerne selv må vurdere det? Det er et kompliceret spørgsmål, som også handler om, hvilke kriterier byggerierne vurderes ud fra. Det er jo nødvendigvis ikke kun højden, men måske også bredden, som kan være problematisk,« siger Alex Ahrendtsen.
Selv er kulturordføreren fra DF begejstret for høje bygninger, fordi de frigiver rum til resten af landskabet.
»Jeg synes, at høje bygninger er smarte, fordi de ikke fylder på samme måde nede på jorden. De giver plads til lys og luft. Når man bygger i højden er der mulighed for at udnytte pladsen bedre, så der også kan bevares store dele af det oprindelige landskab. Det er positivt,« siger Alex Ahrendtsen.
Lokal politiker: Det er en kommunal opgave
I Ikast-Brande Kommune er flere politikere glade for, at Bestseller-tårnet skal opføres.
»Jeg mener, at tårnet er spændende og spektakulært. Jeg lever fint med, at vi skal meget langt væk fra tårnet, før der kommer kritik. Lokalt er man glad for beslutningen, og det, synes jeg, er det vigtigste. Der har været en god dialog hele vejen gennem processen,« siger Ib Lauritzen, der er borgmester i Ikast-Brande Kommune.
Akademirådets brev gør ikke stort indtryk på borgmesteren, og han mener, at det er et forsøg på at vise egen eksistensberettigelse.
Helle Mathiasen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i kommunen er uforstående for tidspunktet, som Akademirådet har valgt at udsende brevet.
»Det kommer lidt på bagkant. Vi har haft en høringsperiode, hvor man kunne have gjort indsigelser. Jeg synes, Bestseller-tårnet bidrager med noget positivt til kommunen. Det skaber en enorm omsætning i og opmærksomhed på vores område. Jeg og de andre byrådsmedlemmer er ikke bekymrede for, at det ikke bliver smukt og æstetisk,« siger Helle Mathiasen.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt beslutningen ikke bør kunne træffes udelukkende af en kommune er svaret ganske klart:
»Det er en kommunal afgørelse. De omkringliggende kommuner har kunnet give indsigelser, hvis de synes, det var problematisk. Det har Herning Kommune valgt at gøre, og det har vi forholdt os til. Men det er en kommunal afgørelse, og det synes jeg bestemt også, at det skal være i fremtiden,« siger Helle Mathiasen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kulturminister Mette Bock.
