AIDS spreder sig til Kinas millionbyer

Det er kun fåår siden, at den kinesiske regering åbent erkendte, at landet står over for en af verdens største AIDS-EPIDEMIER. Men HIV-smitten har for længst spredt sig fra narkomisbrugere og prostituerede til migrant-arbejdere, som bærer den dødelige sygdom rundt i alle afkroge af landet, og derfor er det svært at bremse den.

Liang You Qis ansigt fortæller om et hårdt liv som opiumsplanter i Myanmar (Burma). Han er 62 år, har røget opium i 30 år, er heroinmisbruger og har fået AIDS af at bruge inficerede nåle. Foto: Sharron Lovell Fold sammen
Læs mere

Håret stritter tilfældigt ud under den slidte Mao-hat. Øjnene er blanke, og de forsvinder næsten, når han smiler sit skæve, tandløse smil. Liang You Qis ansigt fortæller en del af hans livshistorie.

Den del, der handler om, at han har tilbragt ti år som opiumsplanter under den bagende sol i Kinas naboland Myanmar (Burma), røget opium i 30 år og solgt alt, hvad han ejede for at blive høj.

Den anden del den, der handler om, at han har AIDS er sværere at fåøje på. Umiddelbart ligner den lille tynde, 62-årige kæderygende mand blot en, der har haft et lige så hårdt liv som mange andre kinesiske bjergbønder. Det har han. Og da han fik tilbudt at prøve et skud heroin, sagde han ja tak.

»Jeg anede ikke, at det kunne være farligt at dele nål med de andre. Jeg var bange for at stikke mig, så de andre gjorde det for mig,« siger han med sin hæse stemme og skodder cigaretten med sine bare fingerspidser.

Liang You Qi havde aldrig hørt om AIDS, da læger fra et hospital i den nærliggende by Longchuan for et par år siden kom til hans landsby Husa og tilbød gratis blodprøver. Det viste sig, at han var HIV-positiv.

I dag tager han såkaldt antiretroviral medicin, som styrker immunforsvaret og øger livskvaliteten for AIDS-patienter. Det koster ca. 30.000 RMB (yuan) om måneden og bliver betalt af den kinesiske regering, hvilket vidner om, at Kinas topledere mente det alvorligt, da de efter mange års fortielse i 2003 erkendte, at landet stod over for en alvorlig epidemi.

Belært af SARS-krisen besluttede præsident Hu Jintao åbent at bekæmpe en af verdens største lurende AIDS-epidemier med Yunnan-provinsen i det sydvestlige Kina som særligt fokusområde. Blandt andet ved hjælp af metadonprogrammer for stofmisbrugere, oplysningskampagner, forskning og gratis AIDS-medicin til alle fattige AIDS-patienter på landet.

Det var nemlig i dette smukke grønne bjergområde tæt på Myanmars grænse, at det første AIDS-tilfælde i Kina blev fundet i 1989, og der er ingen tvivl om, at det var heroinmisbrug og prostitution i grænseområdet, der kickstartede HIV-smitten i Kina.

Selv om der ifølge regeringens egne estimater »kun« er 650.000 HIV-smittede i Kina, hvilket svarer til en meget lille procentdel af den 1,3 mia. store befolkning, så bliver der hver dag smittet mindst 200 mennesker, og sygdommen er allerede nået ud i alle hjørner af det store land. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at der kan være helt op til 1,5 mio. HIV-positive i Kina, og nogle eksperter frygter, at tallet vil vokse til 10 mio. tilfælde i 2010.

I dag bliver den kinesiske regering rost af både lokale og internationale NGOer for den nationale AIDS-politik »Three Cares and One Free«, som både forebygger og bekæmper HIV/AIDS.

Men det kniber med implementeringen. For eksempel ved kun tre procent af dem, der burde have adgang til gratis antiretroviral medicin, at programmet eksisterer. Myndighederne kæmper imod store geografiske afstande, diskrimination og ikke mindst den massive migration fra land til by, som gør udfordringen endnu større. Derfor bliver antallet af HIV-smittede ved med at stige.

Der er alligevel god grund til optimisme, hvis man spørger Hu Bin, som er chef for den amerikanske NGO Health Policy Initiative i Kina og hjælper den kinesiske regering med at forme landets sundhedspolitik.

»De sidste tre år har regeringen brugt rigtig mange penge på AIDS, og derfor forstår den ikke, hvorfor antallet af HIV-smittede stadig vokser vildt. Men vi har hjulpet lokalregeringen med at undersøge situationen, og vi har nu tal, der dokumenterer, at uden arbejdet og pengene ville det være steget endnu mere. Situationen er under kontrol,« siger han.

Men det er langtfra det indtryk, man får ude i de fattige landsbyer, hvor AIDS-epidemien udspringer. I Husa er det landsbydoktoren Li Sheng Cang, der står for distributionen af medicinen til AIDS-patienterne, og han er stærkt bekymret for udviklingen.

»Det er lykkedes at kontrollere stofmisbruget her i området, men vi kan ikke kontrollere migrant-arbejderne, som tager til storbyerne for at arbejde. Jeg kender til mindst 100 personer herfra, som er taget til Shanghai og Shenzhen for at arbejde. De fleste er dem var stofmisbrugere, som ville ud af det. Mange af dem kan være smittet,« siger lægen med et bekymret udtryk i ansigtet.

Den gamle opiumsbonde i Husa har været stoffri siden 2004. Han stoppede, da han ikke havde flere penge eller ting at købe heroin for. Sidste år tog et kraftigt landskred hans sidste stykke jord, og nu lever han sammen med sine to voksne ugifte sønner for under en dollar om dagen. Tilsammen.

Han har ikke mentalt overskud til at koncentrere sig om sin sygdom, og havde det ikke været for landsbylægen, var regeringens AIDS-program aldrig nået ud til ham.

Kinas kamp mod AIDS-epidemien er op ad bakke, men set i lyset af den relative korte periode, som regeringen har gjort en aktiv indsats, så er resultatet tilfredsstillende, mener Hu Bin fra Health Policy Initiative.

»AIDS er ligesom andre infektioner. Det kan ikke stoppes fra den ene dag til den anden. Det første tilfælde var i 1989, og vi har brug for mere tid. Det er ikke ret mange år siden, at de kinesiske medier skrev, at AIDS var en udenlandsk sygdom, der ikke havde noget med Kina at gøre. Nu træner vores organisation de lokale journalister i Yunnan for at styrke deres viden om AIDS, fordi de er vigtige formidlere,« siger han.

Langt oppe i de bløde grønne bjerge sidder Liang You Qi på hug og kæderyger. På spørgsmålet om, hvordan han præcis blev smittet med AIDS, flakker hans øjne, før han svarer.

»Fordi vi brugte den samme nål,« siger han som om han alligevel ikke helt forstår det.

Således symboliserer han både årsagen til og løsningen på AIDS-epidemien i Kina. Hvis han ikke var blevet testet, hvis han ikke havde fået antiretroviral medicin, var han død for længst.