Ai Weiwei – Water Lilies #1 – Ordrupgaard

d d

På Ordrupgaard har de gjort lidt af et scoop og fået et gigantisk Ai Weiwei-værk op at hænge. Det er skabt af intet mindre end 650.000 LEGO-klodser i 22 forskellige farver. Værket er 15 meter langt, og det er en fortolkning af et af Monets store åkandeværker, der hænger på MoMa i New York. Det er en storslået oplevelse at kigge på.

Uddrag fra anmeldelsen: 

»Det er en virkelig stor, næsten meditativ oplevelse, og på Ordrupgaard er kæmpeværket iscenesat på smukkeste vis med en fin siddetrappe, grundige forklaringer og en lille seks minutter lang video, hvor Ai Weiwei selv forklarer nogle af sine pointer.«

Læs hele anmeldelsen her. 

Udstillingen kan ses frem til 19. januar.