Nu er hun død, men hun vil blive husket som den lige så alfe-lette som seje skuespiller, hun var.

Det er både en gave og en belastning at få et så kolossalt gennembrud, som den purunge Tove fik i »Ditte Menneskebarn« i 1946. »Noget rent pattebarn er jeg ikke – jeg ser bare sådan ud,« erklærede den 25-årige skuespillerinde i forbindelse med filmen, hvor hun spillede den tapre hverdags-heltinde, i filmatiseringen af Martin Andersen Nexøs roman. Hendes rørende og gennemførte renfærdighed i rollen vakte lige så meget opmærksomhed som hendes seksuelle udstråling: Hendes nøgenbadning i filmen vakte opmærksomhed, ikke mindst i udlandet.

Mest sete danske film

Med sin udstråling af troskyldighed og renhed – hun var blond og blid som en kornmark – var Tove Maës selvskreven til at være 1950ernes Morten Korch-heltinde og fik stokrose-idyllen til at blomstre i bl.a. »Mosekongen« og »De røde heste«, som med 2,4 mio. seere er den mest sete danske film nogensinde.

Et comeback til karakterrollerne kom i 1958 i »Over alle grænser«, så fulgte svage filmår, men hun trådte for alvor i karakter som den komisk »forhundsede« moderskikkelse i »Det er nat med fru Knudsen«, 1975, Rollen vandt hun en af sine i alt tre Bodil’er for.

Tove Maës’ komiske talent blomstrede i den feministiske komedie »Ta’ det som en mand, frue« og hun rullede hele sin store sans for at skildre det ægte menneskelige ud i tv-spillet »Rundt om Selma«, 1971. Hun fik stor succes som den naive fru byrådssekretær Lund i »Matador«.

Allerede fra hun var seks år, vidste Tove Maës, at hun ville være skuespiller. Men hun var – helt Morten Korch’sk – malkepige på en gård, før hun kom på elevskole i Odense.

Hun var gift to gange. Først med skuespilleren Carl Ottosen, så med pressefotograf og pressesekretær Jesper Gottschalck, som hun fik sønnen Hans Henrik med i 1952.

»Jeg vil helst huskes for mine karakterroller,« sagde Tove Maës i 1992. Det vil hun blive. Hun døde i sit hjem i København, 89 år.