Afghanerne må selv bekæmpe Taleban

Efter flere års hårdt slid med at afvæbne de afghanske MILITSER OG KRIGSHERRER, skal det internationale samfund og den afghanske regering nu beslutte, om man skal bevæbne lokale grupper, der vil forsvare deres landsbyer mod Taleban-militsen. Udenrigs­minister Per Stig Møller er positiv.

I erkendelse af, at NATO-styrkerne og de afghanske soldater ikke er mange nok til bekæmpe Taleban og skabe den sikkerhed, der kan bane vejen for den altafgørende genopbygning, arbejder USA og regeringen i Afghanistan nu med en alternativ plan. Den går ud på at træne og bevæbne lokale grupper, der vil forsvare deres landsbyer mod at blive kontrolleret af den islamistiske Taleban-milits.

Forslaget kommer oprindelig fra den afghanske regering, der har mistet støtte blandt afghanerne, fordi den ikke tilstrækkelig hurtigt kan levere de sociale og økonomiske fremskridt, som civilbefolkningen er stillet i udsigt. USA overvejer, om de relativt gode erfaringer, de amerikanske styrker har med at bevæbne lokale grupper i Irak, kan overføres til Afghanistan. Det ventes nu, at initiativet skal på dagsordenen i den såkaldte Policy Action Group (PAG), der er et organ, hvor NATO, FN og de afghanske myndigheder forsøger at koordinere indsatsen i det krigsarrede, centralasiatiske land.

Peter Dahl Truelsen, der er Afghanistan-ekspert ved Forsvarsakademiet, mener, at forslaget er kontroversielt.

»Der er en række usikkerheds­elementer. For det første: Vil de grupper, der forsynes med våben, pludselig vende sig imod NATO og den afghanske regering? Afghanistan er jo kendt for skiftende alliancer. For det andet: Vil de sælge våbnene videre? Og for det tredje: Hvordan skal de afvæbnes igen?« siger Peter Dahl Truelsen, der netop har været i Afghanistan for at kigge nærmere på, hvordan det går med opbygningen af en ny national hær.

Ikke desto mindre er Peter Dahl Truelsen positiv over for forslaget.

»Med forbehold er det en god ide. Det store spørgsmål er, om man kan kontrollere og styre, at de bevæbnede grupper gør det rigtige. Og hvordan den kontrol skal foregå. Skrækscenariet er, at der opstår en hel masse lokale krigsherrer,« siger Peter Dahl Truelsen, der også understreger, at det vil koste penge at føre planen ud i livet.

Den danske Afghanistan-ekspert er enig i, at det umiddelbart kan ligne et svaghedstegn, hvis de udenlandske styrker og den afghanske hær må inddrage civilbefolkningen i den væbnede kamp mod Taleban.

»Men man kan også se det som noget positivt, at man er parat til at ændre strategi. Det er man nødt til i en krig mod oprørere. I en oprørskrig er man virkelig nødt til at tænke alternativt, og faktum er, at NATO-styrken og de afghanske soldater ikke kan være over hele Afghanistan,« mener Peter Dahl Truelsen.

Han finder det tankevækkende, at NATO er ved at finde de gamle lærebøgers regler om oprørsbekæmpelse frem af skuffen.

»Briterne forsøgte sig med selvforsvarsgrupper i Malaysia, og amerikanerne gjorde det i Vietnam,« siger Peter Dahl Truelsen.

Det er meningen, at bevæbningen af lokale grupper først skal prøves af i Helmand-provinsen, hvor de danske styrker slås mod Taleban, og udenrigsminister Per Stig Møller siger, at han er positiv, hvis en række betingelser opfyldes.

Men nu har det internationale samfund i seks år brugt mange kræfter og ressourcer på at forsøge at afvæbne de forskellige militser i Afghanistan?

»Ja, men det udelukker jo ikke, at der kan være en eller anden form for støtte fra lokalbefolkningen, der ønsker at være i stand til at beskytte sig mod Taleban. Ofte er problemet jo, at når vi har ryddet et område og forlader det igen, så siver talebanerne atter ind, og det er landsbyerne ofte trætte af. Men som sagt, det må overvejes nøje,« siger Per Stig Møller.