Adieu, monsieur Rasmyssen

Luften var tyk af svulstige ord, Freddy Blak ville give øl og Bertel Haarder kaldte Anders Fogh Rasmussen »nuttet«. Det danske formandskab synger på allersidste vers, og i går var der dømt europamesterskaber i skulderklap, da Anders Fogh Rasmussen aflagde sit sidste besøg som EU-formand hos de folkevalgte i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Foto: Benoit Doppange Fold sammen
Læs mere

STRASBOURG

Han er ikke bare en dygtig, klog og visionær leder med humoristisk sans. Han er tillige god for et rask væddemål - og så er han »nuttet«.

Skal man tro de flatterende bemærkninger, der føg rundt i Europa-Parlamentets mægtige sal i Strasbourg i går, så er Anders Fogh Rasmussen ikke bare svigermors, men også enhver Europa-politikers drøm om en leder.

Den danske statsminister og EU-formand er tilsyneladende »udvidelsens superhelt«, som den engelske avis Financial Times har døbt ham, oven på de vellykkede udvidelsesforhandlinger på ministerrådsmødet i København op til weekenden. Selv EUs og øst-udvidelsens argeste kritikere måtte sammen med den øvrige folkevalgte forsamling bøje sig i en rus af svulstige ord, da afgående EU-formand Anders Fogh Rasmussen og europaminister Bertel Haarder aflagde rapport om topmødets resultater til EU-parlamentet i Strasbourg.

»Med beslutningerne i København lukkede vi et af de mørkeste og blodigste kapitler i Europas historie. Vi satte et punktum for et århundrede præget af krige og konflikter. Samtidig åbnede vi døren til en ny æra i Europas historie. En æra præget af frihed, fred, vækst og velstand. Topmødet i København markerede et højdepunkt i det europæiske samarbejdes historie. En triumf for frihed og demokrati. Og en port til en bedre fremtid for alle vore folk,« sagde Anders Fogh Rasmussen med vanlig EU-formandsretorik til de små 50 parlamentarikere, der var morgenduelige nok til at sidde på pletten klokken ni.

Det var Anders Fogh Rasmussens sidste optræden som EU-formand - og han gik ud af det projektørlys, der har været rettet mod Danmark i de sidste seks måneder, med manér. Aldrig har EU-parlamentarikerne klappet så taktfast og aldrig har et formandskab fået så gode karakterer ved sin afsluttende optræden.

»Jo, det danske folk kan være stolt af sine ledere,« som formanden for den kristelige demokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, tyske Hans-Gert Pöttering udtrykte det, godt bakket op af en anden af dagens gæster, Kommissionens formand, Romano Prodi:

»Udvidelsen af EU er en af de største milepæle i EUs historie. Resultatet er blevet hevet i land takket været mod og politisk vilje. Lad mig sige tak til det danske formandskab. Og til Dem, hr. Rasmussen. Udvidelsen har virkelig været en meget stor succes for Dem,« sagde Kommissionens formand - og så var stilen lagt for tre timers verbale krammere på kryds og tværs af de politiske skel.

Bedre at være ko

Kritikerne af EU-projektet og øst-udvidelsen havde en meget svær dag i Strasbourg. Når »mørke kapitler i et blodigt århundrede afsluttes«, og alle kan »mærke historiens vingesus«, som der blev sagt igen og igen, er det ikke nemt at skære igennem med et surt opstød, måtte flere kritikere sande. Heriblandt de danske EU-skeptikere:

»Æres den, der æres bør. Anders Fogh, du har klaret dig bedre end euroen,« lagde Jens Peter Bonde, Junibevægelsen, ud:

»Men resultatet af København-topmødet varsler katastrofer. Aldrig har så mange rige mennesker været så nærige over for så få fattige,« sagde Jens Peter Bonde, som også var bekymret for demokratiet i fremtidens udvidede EU.

Han fik følgeskab af SFeren Pernille Frahm:

»Det ærgrer mig, at en liberal regering skal have så meget ros, men du har klaret det godt, Anders,« sagde Pernille Frahm direkte henvendt til Fogh.

»Men udvidelsen vil føre til vanskeligheder i EU-samarbejdet. Der er noget helt rivende galt, når det er bedre at være en ko i et EU-land end bonde i et kandidat-land,« sagde Pernille Frahm.

Også lederen af gruppen De Grønne i EU-Parlamentet, den gamle franske studenterrebel Daniel Cohn-Bendit, lagde ud med ros til formand Fogh, før han forsigtigt udtrykte skepsis:

»Den praktiske realisering af udvidelsen bliver svær. Forhåbentlig får vi ikke en stemning som i Tyskland efter genforeningen, hvor der var så meget håb i begyndelsen, men hvor folk blev så skuffede med tiden. Det, der er behov for her og nu, er en reform af EUs landbrugspolitik,« sagde Daniel Cohn-Bendit.

EUs forkætrede landbrugsstøtteordninger, som man heller ikke under det danske formandskab nåede til nogen afgørende enighed om at ændre, var for de fleste kritikere den egentlige malurt i bægeret. Den manglende reform af landbrugspolitikken forvrider konkurrencen, gør de nye EU-borgere til andenrangsdeltagere i fællesskabet og gør det umuligt for EUs politikere at se de fattige i den tredje verden i øjnene, lød kritikken.

En øl til gode

De kritiske røster var i antal dog for intet at regne mod den lysende beundring, som Fogh Rasmussen og Haarder kunne sole sig i det meste af formiddagen.

»Det har været et fremragende formandskab, intet mindre,« sagde Graham Watson, den skotske formand for den liberale gruppe i EU-Parlamentet - og han fik straks opbakning fra den anden side af salen - fra formanden for den socialistiske gruppe, spanieren Enrique Baron Crespo:

»Det danske formandskab har sagt, at dette var et marathonløb mod målet. Men jeg synes snarere, at det danske formandskab har løbet hurtigløb,« sagde Enrique Baron Crespo.

Freddy Blak, tidligere socialdemokrat og nu medlem af venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet, løftede sløret for et hidtil hemmeligt væddemål:

»Anders, vi væddede om, hvorvidt udvidelsesforhandlingerne ville lykkes. Nu skylder jeg dig en øl,« sagde han til stor moro for den spredte forsamling.

Og Anders Fogh Rasmussens partifælle, Karin Riis-Jørgensen, lod det ikke blive ved det:

»Det resultat, der er opnået, tilhører os alle. Men den dygtige planlægning og den politiske vilje, der ligger bag, har været udslagsgivende. Så Anders Fogh fortjener ikke bare en øl, han fortjener mere end det,« sagde Karin Riis-Jørgensen kryptisk.

Til sidst hang de venlige ord så tykt i luften, at det blev for meget for Charles Pasqua, fransk medlem af højrefløjsgruppen UEN, der blandt andet omfatter Dansk Folkeparti.

»Jeg ville egentlig også have rost det danske formandskab, men nu har de tre formænd - det danske formandskab, formanden for Kommissionen (Romano Prodi, red.) og formanden for EU-Parlamentet (Pat Cox, red.) - klasket hinanden på ryggen hele dagen, så det vil jeg afstå fra,« sagde Pasqua tørt.

Arvefjender forbrødret

Men hvorfor denne formelle dunken hinanden i ryggen og højlydte lovprisning? Har det danske formandskab ikke blot taget de sidste hundrede meter i det udvidelses-etapeløb, som startede for mere end 10 år siden?

Og hvorfor er de så glade i Europa-Parlamentet? Parlamentet er normalt ministerrådets - og dermed formandskabets - erklærede arvefjende i kampen om EUs magt. Og parlamentsmedlemmerne får normalt skudt i skoene, at de er deltagere i en europæisk kaffeklub, der sludrer om bureaukratiske detaljer, mens de store, historiske beslutninger træffes i en lille sluttet kreds af fortrolige topministre, der kalder hinanden »Jacques«, »Tony«, »Gerhard« og »Anders«.

Men denne gang er der særlig grund til, at Parlamentet kan rose formandskabet, takkede Pat Cox, formand for EU-Parlamentet:

»Det danske formandskab har sat nye standarder for samarbejdet mellem ministerråd og parlament. Dette har produceret synlige resultater, som måske har stået lidt i skyggen af udvidelsen, men ikke desto mindre beviser, hvilke store resultater, vi kan opnå, når de forskellige institutioner arbejder sammen,« sagde Pat Cox, som straks fik ros og anerkendelse tilbage fra sin gode ven og partifælle, Anders Fogh Rasmussen.

»Parlamentet, Kommissionen og formandskabet har stået distancen sammen. Og i København kom vi i mål. Side ved side. Hånd i hånd. Tak for indsatsen. Tak for den aldrig svigtende opbakning. Tak for støtten undervejs,« sagde Anders Fogh Rasmussen, før han hastede til lufthavnen, hvor flyet stod klar til EU-formandens sidste punkt på dagsordenen inden jul: EU-Canada-topmøde i Canada.

Bertel Haarder havde knap så travlt. Efter formandskabet må han fjerne den ene af sine to ministertitler fra visitkortet. »Europaminister«-titlen er snart passé - i denne omgang i hvert fald.

Efter at have tilbragt 19 af efterårets 90 EU-arbejdsdage i Strasbourg og Bruxelles og have fløjet 100.000 kilometer i løbet af formandskabet, tog han mod EU-parlamentets roser med kyshånd:

»Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at der ikke var et eneste kritikpunkt. Det har jeg aldrig oplevet før. Det kan jo kun varme en tidligere parlamentarikers hjerte,« sagde Bertel Haarder, der selv har siddet i EU-Parlamentet i en årrække.

Selv formulerede han sin egen hyldest til chefen på en lidt mindre formel facon. Haarder, der er kendt som en habil vise-snedker, havde skrevet en sang på melodien »Jingle Bells« til den liberal-demokratiske gruppe af EU-parlamentarikere tirsdag aften.

Og sidste vers - også når formandskabet selv skal synge det - lyder sådan:

So finally, Chirac and Schröder and Aznar

The greatest statesmen we have ever had, at least so far!

And Silvio the great (Rutelli's love and hate)

- and Tony, Claude and Wolfgang, Guy and Bertie - said OK.

Rasmussen, Rasmussen, clever King - and cute!

Is the greatest leader we have had since King Canute!