Abu Talal - fundamentalisten der forsvandt fra Danmark

Da Danmark i 1992 tildelte ægyptiske Abu Talal politisk asyl, lukkede vi en islamisk fundamentalist ind i varmen og lagde kimen til en sag, der 15 år efter stadig skaber ravage. Under sit ophold i Danmark pustede Abu Talal

Hvad blev der af Abu Talal? Manden, der fik asyl i Danmark og var blandt de første passagerer på CIAs senere meget omstridte tortur-flyvninger. Der er ingen bekræftede oplysninger, men et bud lyder på, at han er død, henrettet af den ægyptiske sikkerhedstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peer Pedersen/Polfoto

Længe før 11. september 2001, længe før udlændingeloven og terrorloven blev strammet, og længe før PET fængslede de første unge mænd for terror i Danmark, lukkede vi selv de islamiske fundamentalister ind i varmen. I lighed med andre europæiske lande havde Danmark i 1990erne ry for at være et safe haven, hvor politiske flygtninge følte sig i sikkerhed, takket være en liberal asyllov og faste principper om ikke at sende asylsøgere hjem igen, hvis tortur eller dødsstraf ventede.

Det kom mange reelle flygtninge til gavn, men betød også, at vi gav ophold til personer med et generalieblad og politiske holdninger, der i dag ville få terror-alarmerne til at bimle. Europas åbne grænser dengang, lagde kimen til de problemer med terror og radikal islamisme, vi i dag bruger uanede kræfter på at bekæmpe, mener i hvert fald den amerikanske terrorforsker Lorenzo Vidino:

»De europæiske regeringer forstod ikke, at de lukkede et monster ind i egen baghave. Mange troede, at når først de islamiske fundamentalister kom til det fredelige, sekulære Europa, ville de stoppe deres voldelige aktiviteter og leve et fredeligt liv. Europæerne troede også naivt, at man ved at give mujahedinere asyl, kunne skåne sig selv for de radikales morderiske vrede. Disse antagelser var komplet forkerte,« skriver Lorenzo Vidino i sin bog »al-Qaeda i Europa.«

Dum, dansk fejl
Bogens første eksempel på en europæisk fejl er, da Danmark i maj 1992 gav politisk asyl til egyptiske Abu Talal. Han passer også noget nær perfekt ind i Lorenzo Vidinos tese, for med ham gav Danmark asyl til en varm kartoffel, der under blot to års ophold satte spor, som stadig skaber ravage herhjemme et årti senere. Ikke mindst efter det i går kom frem i Politiken, at Abu Talal nogle år efter sin ankomst til Danmark blev det første offer for CIAs omstridte og hemmelige kidnapningsprogrammer - de såkaldte rendition flights. I programmet har amerikanerne bortført en række mistænkte personer fra europæiske lande som for eksempel Sverige og Italien, og fløjet dem til hemmelige militærbaser eller mellemøstlige regimer. Her er personerne oftest blevet tortureret på en mistanke om terrorplanlægning. Nogle er siden sendt vendt hjem, andre, som Abu Talal, forsvundet.

Stod bag attentatet på Sadat
Da Abu Talal kom til Danmark i 1992, var han talsmand for den ægyptiske, voldelige jihadorganisation al-Gamaa al-Islamiyaa. Han blev født som Talal Fuat Kasem i 1957 og opvokset i Egypten, hvor han som ung kombinerede sin stigende religiøsitet og politiske idealisme i en studenterbevægelse, der senere udviklede sig til den islamistiske bevægelse al-Gamaa al-Islamiyaa.

Talal blev leder af al-Gamaa al-Islamiyaa af bevægelsen sammen med Omar Abdel-Rahman, der i dag er bedre kendt som Den Blinde Sheik og afsoner en dom på 240 års fængsel for at stå bag det første terrorangreb på World Trade Center i New York i 1993.

Men længe før det, tilbage i 1981, skabte Abu Talal og al-Gamaa al-Islamiyaa sig et navn ved at stå bag attentatet på den egyptiske præsident Anwar Sadat, der blev skudt ned under en militærparade i Cairo. Den egyptiske efterretningstjeneste havde ellers set det komme og fængslet 1.500 af al-Gamaa al-Islamiyaas medlemmer, herunder Abu Talal, i et forgæves forsøg på at forhindre attentatet. Abu Talal blev dømt for meddelagtighed i attentatet og sad otte år i egyptisk fængsel, før det lykkedes ham at flygte under en fangetransport.

Abu Talal fandt ly i Pesharwar i Pakistan, hvor veteranerne fra mujahedinernes kamp mod den sovjettiske besættelsesmagt i nabolandet Afghanistan holdt til. Her fortsatte Abu Talal sit islamistiske virke og samarbejdede bl.a. med Ayman al-Zawahiri, der i dag er kendt som bin Ladens højre hånd og al-Qaedas ideologiske indpisker. Abu Talal og landsmanden al-Zawahiri delte et had mod den egyptiske regering, som de mente havde svigtet islam ved at samarbejde med USA og acceptere Israel som stat, og udviklede sammen en strategi om at ramme et af de tydeligste tegn på vestens dårlige indflydelse på Egypten - landets turistindustri. En strategi, der førte til flere angreb på turister, værst i 1997 da 60 mennesker på sightseeing ved Kongegravene i Luxor blev skudt ned af folk fra al-Gamaa al-Islamiyaa.

Under opholdet i Pesharwar stiftede Abu Talal også propaganda-tidsskriftet Al-Murabitun, der agiterede for terror som et legitimt middel i kampen mod islam, og hvis første nummer bar overskriften »Terror er måden at konfrontere Guds fjender på«. De egyptiske myndigheder reagerede på Abu Talals propaganda ved at dødsdømme ham in absentia og lægge pres på Pakistan for at få ham udleveret.

Propaganda fra Danmark
Danmark blev hans redning og dødsdommen adgangstegnet, der i maj 1993 sikrede Abu Talal ophold og trygge rammer i København. Men som Lorenzo Vidino påpeger, faldt Abu Talal ikke til ro og lagde islamismen på hylden, blot fordi han kom til fredelige Dannevang. Tværtimod. Han gjorde Danmark til en vigtig propagandacentral for al-Gamaa al-Islamiyaa og pustede liv i et begyndende islamistisk miljø i København, til stor bekymring for Politiets Efterretningstjeneste.

Abu Talal begyndte at prædike i Tauba-moskeen på Vesterbrogade i København og kaldte i flammetaler til hellig krig for muslimernes sag i Palæstina og Bosnien. I moskeen på Vesterbrogade mødte Abu Talal marokkanske Said Mansour, som delte hans synspunkter, og de to blev gode venner. Said Mansour udgav islamistiske pjecer på eget forlag fra sit rækkehus i Brønshøj, og blev efter 11. september 2001 berygtet for at udtrykke sympati for terroraktionen mod USA. Det, og hans propagandamateriale indbragte ham i april i år en dom på tre et halvt års fængsel for at opfordre til terror.

Abu Talal og Said Mansour er hvad PET kalder for førstegenerations-jihadister, folk, der kom hertil under asyl med jihad i lommen og siden begyndte at udsprede deres propaganda i Danmark. De udgør ikke i sig selv en terrortrussel, men folk som Talal og Mansour kan med deres propaganda skabe »home grown terrorister« - unge, danske muslimer der opflammet af islamisme vender samfundet ryggen og planlægger terror mod det land, de er født og opvokset i. Da den blot 17-årige muslim Abdul Basit Abu-Lifa fik syv års fængsel i den såkaldte Glostrup-sag i februar, for som den første herhjemme at planlægge terror, kom det frem, at Said Mansour havde fungeret som Glostrup-gruppens åndelige vejleder.

Når der på den måde kan trækkes en rød tråd fra Glostrup-sagen og videre til Said Mansour og tilbage til Abu Talal og dennes asyltilladelse i Danmark, synes Lorenze Vidinos puslespil at passe. Vi lukkede altså selv en mand ind i landet, som var med til at skabe grobund for den terrorisme, som vi nu bruger milliarder på at bekæmpe.

Belejlig forsvinden
Set i det lys kunne det synes belejligt nok, at Abu Talal i 1995 forsvandt under et ferieophold i den kroatiske by Zagreb. Han rejste ind med en passerseddel fra de danske myndigheder, gik gennem tolden, og forsvandt sporløst - Puf! I 1999 henlagde Udenrigsministeriet sagen som uopklaret, og med Talals forsvinden i Zagreb fik PET og Danmark tilsyneladende et problem mindre at bekymre sig om. Ikke flere flammetaler, ikke flere 17-årige proselytter. Men sagen var ikke sådan at lukke, og langsomt begyndte teorier at gå op om, at Abu Talal var blevet kidnappet af en ukendt efterretningstjeneste og skibet over Middelhavet til Egypten. Teorier, der med jævne mellemrum er poppet op som spørgsmål i Folketinget og i danske medier, uden at der dog er gået afgørende hul på bylden.

I går kunne dagbladet Politiken så fremlægge nye oplysninger i sagen. Flere tidligere chefer i CIA og den amerikanske administration bekræftede mistanken om, at det var CIA, der tog Abu Talal i Zagreb og leverede ham videre til Egypten. »Vi anså ham for en farlig terrorist,« fortalte den tidligere CIA-chef Michael Schuler til avisen.

Hvad angår Abu Talals sag, fortalte Michael Schuler og flere anonyme CIA-folk til Politiken, så må den danske efterretningstjeneste PET være blevet orienteret om CIAs rolle i hans forsvinden, om ikke før, så efter. Samtidig kunne avisen i går fremlægge oplysninger, der tyder på, at et fly involveret i CIAs hemmelige kidnapningsprogrammer - de såkaldte rendition-flyvninger - har benyttet dansk luftrum tilbage i 2003, hvilket strider mod hvad den danske regering tidligere har oplyst. I går krævede en stribe politikere, at de nye oplysninger fører til en kulegravning af CIAs rolle i Talal-sagen og luftrummet over Danmark.

Abu Talal selv menes at være død. Henrettet i Egypten. Men han spøger stadig herhjemme.