Kan du beskrive dig selv med tre ord?

»Ordentlig, rummelig og kæk.«

Hvornår indtraf dit livs mest afgørende øjeblik?

»Det ville være god stil at sige, da jeg mødte og forelskede mig i min kæreste. Men for at dét kunne ske, skulle jeg først indse over for mig selv, at jeg ikke kunne blive forelsket i en pige ligesom alle de andre. Jeg kan ikke rigtig huske den præcise dag. Men jeg husker tydeligt den dag, jeg fortalte mine forældre, at jeg var homoseksuel. Jeg husker næsten hvert et sekund af det. Det var på én gang det mest nervøse og samtidig befriende øjeblik i mit liv. Jeg både hulkede af angst og rystede af adrenalin, men blev også stærkere og mere selvsikker af lettelsen, der fulgte. For den opbakning, jeg fik af familien, betyder mere end noget andet, og intet kan vælte mig i dag.

Hvilken dyd er efter din mening den mest overvurderede?

»Mådehold. Altså den nærige version af mådehold, hvor man holder tilbage på ikke blot sine goder, men også sin tid og kærlighed. Det der med at se hinanden an i 100 år og en sommer, før man tør fortælle modparten et eller anden privat. Eller giver en omgang. Jeg har lært hjemmefra at give ud, men samtidig forvente at få det tilbage. Og dét er altså ikke for at klappe mig selv på skulderen, for rigtig mange danskere ser det IKKE som en kvalitet at åbne sig op, invitere til middag eller give et kram til personer, der er uden for familien, eller som man ikke har kendt siden 2. klasse. Men jeg er også godt klar over, at jeg måske er sådan én, der krammer lidt for tidligt i forholdet.«

Tror du på Gud?

»Ja.«

 

Er du bange for døden?

»Meget. Jeg gennemgår en fase lige nu, hvor jeg taler meget om døden. Altså mere bestemt, hvad der skal ske derefter, hvis enten jeg eller nogle af mine kære dør. Det startede med, at jeg havde en skøn samtale med min kæreste om, hvor lykkelig og tilfreds, jeg er. Og at det eneste, der kunne ødelægge den tilstand, var, hvis én af os eller vore nærmeste pludseligt døde. Ja, og siden har jeg bragt emnet op nogle gange. Både for at tale om det praktiske, men også om, hvor forfærdeligt det hele ville være. På det punkt er jeg meget arabisk og kan hurtigt få ondt af mig selv, haha.«

Hvad er det største problem i verden lige nu?

»Den sunde kritiske sans er blevet til en usund skepsis over for hvert eneste menneskes påpegning af problemer. Om det er #MeToo, racisme eller klimakrise, så oplever jeg utroligt mange gå i apatisk autopilot. »Argh, kan det nu passe? Hvad mon hun selv får ud af at stå sådan frem? Hvis han ikke kan li’ lugten i bageriet...!« Man skal ikke længere råbe, men skrige virkelig højt, hvis man vil blive hørt. Ellers drukner det i offerkort-beskyldninger og det, der er værre. Og så skal man helst holde med nogen. Bekende kulør. Enten er du sort eller hvid. Racist eller halalhippie. Feminist eller chauvinist. Jeg savner virkelig nuance og balance i stort set alle fortællinger.«

Hvad er væsentligst, retfærdighed eller barmhjertighed?

»Hvad er bedst? Farven rød eller lakrids? Altså, det kommer an på ...«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»En dårlig fest, hvor der er for meget belysning, for lav musik, for tørre snacks og forbudte sko indendøre. Jeg gider ikke se på kvinder, der danser i bare tæer. Jeg mener det faktisk helt seriøst. Jeg har skrevet en hel koran om festens anatomi oppe i mit hovede. Og jeg får simpelthen energi af at være omgivet af feststemte mennesker. Livet er for kort til saltstænger og strømpesokker.«

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»De fleste har de senere år lagt mærke til mit ar i mit højre øjenbryn. Da jeg var vært på Aftenshowet, sminkede de det væk med sort blyant. En enkelt gang glemte de det, og jeg fik en bekymret mail fra en seer, der spurgte, om jeg havde været i slåskamp. Men jeg faldt simpelthen bare ned ad en trappe, dengang jeg boede på asylcenter. Og dét gider jeg faktisk ikke at sminke væk længere.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»Pas.«