Årtiet der gak: Vi fik ord som friblødning og fatshaming - og hvad blev der fiskerlussingen?

Dansk er et sprællevende sprog og får nye ord hvert eneste år. Nogle af ordene bliver glemt efter få dage, andre ord har fået fast plads i hverdagens sprog. Vi siger farvel til tierne og kigger tilbage på en tid med »bingewatching,« »tys-tys-kilder« og »skræmmeklovne«

»Vuvuzela« blev kendt af alle danskere efter VM i forbold i 2010. Sydafrikanerne bruger det pokkers plasticrør ved alle tænkelige lejligheder – som her en rugbymatch. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et årti rinder ud. Vi har mødt nye sider af vores vidunderlige og sommetider lidt vanvittige verden. Og vi har endnu en gang fundet rammende ord for de nye tildragelser og måske dermed tegnet et helt lille portræt af vores tid.

Den seneste udgave af Årets Ord var for eksempel »klimatosse« og dermed et politisk påfund: Ordet blev skabt af Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti i forlængelse af partiets nederlag ved valget til Europa-Parlamentet tidligere på året. Hun fik på puklen for sin idé, men gav samtidig de samme mennesker et navn for sig selv - for man kan jo også været »tosset« med klimaet!

Nogle af de nye ord på dansk er gamle ord sat sammen på nye måder. Andre ord er i familie med »bjørnetjeneste« og altså gamle begreber med nye betydninger. Folk i gamle dage brugte for eksempel »afladskram« som betegnelse for et hadeobjekt ved navn afladsbreve – hvor vi i dag ville se et afladskram som bedre end slet ingen kram.

Andre ord igen kommer langvejs fra og rammer os med eksotiske stavelser. Hvilken fodboldfan med erindringer om året 2010 bliver for eksempel ikke nostalgisk ved vuvuzela? Det lange plastikrør med hyletonen fra helvede hang over Sydafrikas fodbold-VM-tribuner gennem flere uger og lød lige eksotisk nok i nordlige øren.

Udkantsdanmark var også nyt det år. Ordet blev en betegnelse for landsdele langt fra mere befolkede områder og fik en negativ ladning. At bo langt fra politikerne på Christiansborg og de velkendte parkeringsvagter i snigerskjul kan åbenbart være en skæbne værre end døden.

Begrebet kom for alvor tilbage på debatternes dagsorden et halvt årti senere:

Regeringen fremlagde i 2015 en plan for bedre balance mellem hovedstad og provins gennem udflytning af statslige arbejdspladser.

Politikere fra fjerne valgkredse fandt generelt den københavnske befolkning for selvlækker og blev inden længe bekræftet af internationale mediers syn på Aarhus og flere andre byer i Jylland som attraktive.

Ordet fik også afledninger som det populære »Vandkantsdanmark« og »copenhagenizing« om introduktionen over hele verden af eksempelvis menneskevenlig byplanlægning og cykelstier.

 

Askeskyer fra islandske vulkaner udgør stadig en trussel mod nordatlantisk flytrafik. Røgen her kommer fra Barbarbunga og dens kilometerlange sprække. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Og hvor vi ikke bruger kødklister så meget længere, da hænger askesky ved. Begrebet blev hvermandseje med Eyjafjallajökulls udbrud 14. april 2010 og dækkede over en naturkatastrofe behageligt fri for mistanker om menneskelig indblanding. Enkelte vil også huske to piloter fra den modne generation teste askens farlighed gennem en hurtig tur gennem skyen og dermed sætte liv og lemmer på spil for almenvellets skyld.

Dansk Sprognævn anfører i øvrigt fedtafgift, ghettopakke og nulvækst som meget benyttede ord det år – hvortil kommer varemærker som iPad og afsløringerne fra WikiLeaks.

Vejr og nye vinde

Årstiderne tegnede en del af de nye ord året efter. Det smukkeste ord fra 2011 var vel løvfaldssommer som dansk erstatning for englændernes »Indian summer«. Selvom de mørke vokaler og stumme konsonanter klinger ret så himmelsk, bruger vi ikke ordet så meget længere. Måske fordi den tiltagende opvarmning i årene efter gjorde lange somre til reglen snarere end undtagelsen og derfor kan ligne lidt af en gyser efterhånden.

Danskerne virkede også skuffet over udviklingen i de arabiske lande: Vi kunne se regionens opstande glide ud i ørkensandet og bytte gode takter ud med dårlige. Mange medier talte derfor om et arabisk efterår i modsætning til det »arabiske forår« få måneder tidligere.

Det arabiske forår blev lidt for hurtigt afløst af et »arabisk efterår« – som her under en tunisisk demonstration. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fethi Belaid/AFP/Ritzau Scanpix.

Ikke mange kan huske citysumer som betegnelse for en person med kærlighed til shopping og bylivets glæder i almindelighed. Unge mennesker faldt til gengæld over episk det år og bruger det nu om snart sagt hvad som helst. Hvad var der i vejen med det dejlige »storartet«?

Årets ord i 2012 blev stenalderkost. For alle troede på de løse rygter om primitiv kost som sund dengang. Vi fik også introduceret politiske termer som akutjob og akutpakke og kunne endda se Dovne Robert blive et begreb.

Robert Nielsen fra Odense ville hellere leve af kontanthjælp end af arbejde og fik med raketfart gjort sig selv til indbegrebet af velfærdsstatens overdrev.

Han blev måske ligefrem årsag til et mere generelt fokus på studerendes muligheder som flyttemænd og kassedamer og indirekte til eksempelvis Liberal Alliances kortvarige succes.

2013 huskes især for selfie og dermed for en af de mest benyttede nydannelser af alle. En selfie skal ifølge Dansk Sprognævn være »taget med kameraet i en mobiltelefon og lagt ud på de sociale medier«. Ordet rørte altså ved noget centralt i den moderne kultur med dens teknik alle vegne og endeløse interesse for os selv på godt og ondt. Især mennesker af moden årgang så fænomenet som en endegyldig sejr for tidens narcissisme og behovet for selviscenesættelse – om end de formentlig selv tager selfies i dag.

Vi importerede også twerk som begreb for muntre bevægelser med måsen og skulle efter jordemødrenes mening sige kønskrans i stedet for jomfruhinde fra nu af.

Tys-tys og sorgsnyltere

Året efter viste sig nok så trist i sproglig kreativitet. Men vi fik da tys-tys-kilde i kølvandet på den celebre skandale om læk af følsomme kreditkort-oplysninger til brug i et vist ugeblad.

De politiske vinde førte også til udbredelsen af syrienkriger med eller uden vellyds-s om en bestemt gruppe landsforrædere. Begrebet åbnede manges øjne for Danmark som et land med tabt kønskrans på den storpolitiske scene og tændte op under store debatter om eksempelvis retssikkerhed og statsborgerskabets mening.

Og sociale mediers hastigt voksende popularitet gav os begreber som en følger og det smukke sorgsnylter om et individ med mindesider uden personlig forbindelse til afdøde.

De kreative havde til gengæld 2015 som stort år. Selv om ikke alle ordene var nye i teknisk forstand, kom de for alvor ind på lystavlen: Vi kunne fra nu af bedrive bingewatching og altså se mange afsnit af de nye TV-serier i træk. Selve fænomenet var barn af de nye streamingtjenester og dermed af en udvikling hen mod livet foran skærmen som mere personligt og forskelligt fra individ til individ.

Vi gennemskuede også en bestemt slags overskrifter i tabloide medier som clickbait og klikkede ikke mindre af den grund. Du gætter heller aldrig årets travle prins med en tur over Storebæltsbroen i stormvejr på samvittigheden og en ny betydning af brobisse.

Vores fysik kom i fokus med curvy om rigtige kvinder, farkrop om rigtige mænd og hævnporno om den ubehagelige deling af ekskærestens nøgenbilleder som tak for sidst. Og fænomenet manbun for den mandlige lærerindeknold blev af stadig uopklarede årsager populært over alt og kunne ikke sjældent udløse en lovestorm på sociale medier – hvad enten indehaveren nu var nonbinær eller ej.

Flygtningestrømme blev udnævnt til årets ord og prentede sig ind i os. En værdig modkandidat blev Brexit om den planlagte skilsmisse mellem Storbritannien og resten af unionen. Briterne selv havde faktisk Brexit som kandidat til Årets Ord nogle måneder senere og forkastede det herligt nok til fordel for »hygge«.

Fatshaming og friblødere

Kreativiteten er jævnt hen gået ned ad bakke lige siden. Da runerne for året 2016 skulle ristes, kunne man se tilbage på nogle måneder med fordomme og rettigheder i fokus: Vi udsatte rask væk frodige individer for fatshaming og kunne nu kalde menstruerende mennesker for friblødere.

#MeToo-bevægelsen bredte sig som en steppebrand over hele kloden og gav mange kvinder mod til mere åbenhed om mænds krænkelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jung Yeon-je/AFP/Ritzau Scanpix.

Meningsdannere med flere følelser og fornemmelser end gammeldags viden gjorde den postfaktuelle debat frygtet. Kloden slap heller ikke for ordet trumpisme om den amerikanske præsidents politiske filosofi eller for skræmmeklovne på gader og stræder i samme periode. Og det engelske mansplaining blev betegnelsen for mænds tendens til alenlange forklaringer på velkendte og indlysende sammenhænge og kan til almindelig orientering ramme tilhørere af begge køn nøjagtig lige hårdt.

Konkurrencen om Årets Ord har de seneste sæsoner været et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og DR og trukket tusinder af lyttere. Ordet i 2017 blev kvindelandsholdet og skulle ifølge forslagsstilleren Tine Gøtzsche fra DR have æren som en art modvægt til tidens fokus på krænkelser og negativt ladede fortællinger om kvinder generelt.

Lige præcis krænkelseskultur og selvfølgelig #MeToo var begge med i opløbet og fik selskab af ord som disruption, bandekrig og kvotekonge om henholdsvis små fisk og store fisk. Tre af Berlingskes dygtigste gravere havde også travlt op gennem 2018 og kunne hen mod jul se hvidvask blive kåret som Årets Ord.

Begrebet havde dækket over vask af hvidt eller kogeægte bomuldstøj og kom nu på alle læber i forbindelse med en stor banks røgslør over ulovligt tjente penge.

Ordet vandt over eksempelvis plantekød og borgerforslag og fik helt fremme ved målstregen yderligere konkurrence fra troldefabrik og det syngende fiskerlussing. Selv om »plantekød« nok ikke vil gå over i historien, vil konsekvenserne af den globale opvarmning så godt som sikkert berige sproget yderligere fremover - endda så en fremtidig borger vil gå ned med flaget og måske kalde sig »klimaked« eller i værste fald et »vejrlig«.