Aarhus er klar til den store nordiske røverhistorie

»Jeg forestiller mig, at det er den historie, Røde Orm som en gammel mand har fortalt igen og igen, når han sidder med sine børnebørn ved lejrbålet – og hver gang bliver den lidt vildere og lidt sjovere,« siger instruktøren Frede Gulbrandsen, der selv har haft en fest med friluftsforestilligen »Røde Orm« ved Moesgaard Museum i Aarhus.

Det er et fantastisk syn, når mørket falder på, og Røde Orms vikingeskib kommer »sejlende« ind på scenen ved Moesgaard, mens flere end 20 statister med blå paraplyer agerer det brusende hav. Fold sammen
Læs mere