Aarhus 2017 blev ikke for alvor folkelig

Aarhus lykkedes med at skabe et bredt regionalt samarbejde om kulturbyåret 2017, men til gengæld fik man ikke i tilstrækkelig grad lokket de ikke-kulturvante op af sofaen, konkluderer evaluering.

Den storslåede åbningsceremoni med lysende vikingeskibe skibe i optog gennem Aarhus' gader blev overværet af ca. 76.000 tilskuere. Knap et år senere trak kulturårsfinalen kun 23.000 mennesker af huse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Et budget på 461 mio. kroner. 19 involverede kommuner. I alt 628 forskellige arrangementer og et samlet besøgstal på 3,3 millioner.

Det er bare nogle af tallene bag Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Og hvad kom der så ud af alle anstrengelserne?

Præcis et år efter afslutningsceremoniens festfyrværkeri barsler projektorganisationen rethinkIMPACTS 2017, som er et strategisk partnerskab mellem Aarhus Universitet og Fonden Aarhus 2017, med sin endelige evaluering af kulturbyåret.

Og når regnestykket gøres op, så gik det faktisk ganske godt, konkluderer formand for projektgruppen, lektor Hans-Peter Degn.

»Hvis vi ser på de seks bredt formulerede strategiske mål i ansøgningen om at blive kulturhovedstad, så er det samlet set bestået. Nogle steder over forventning - andre lidt under niveau. Men samlet set har året været kendetegnet af at være veldrevet og driftsikkert, man har undgået de fiaskoer, der kunne have stillet sig i vejen for en varig effekt,« siger han.

Men hvad er det så, der især er lykkes?

»Aarhus 2017 har både været et tværkommunalt projekt og et samarbejde mellem kommuner og region, og vores vurdering er, at dette samarbejde vil fortsætte fremover i mange former. Også med hensyn til selve programmet, hvor 80 procent er løftet af kulturlivet, har der været en masse samarbejder, både inden for kulturlivet selv og med andre sektorer, f.eks. det gastronomiske område,« siger Hans-Peter Degn.

»Hele samarbejdsperspektivet er klart et sted, hvor man er lykkedes.«

Et af de indslag i Kulturhovedstad Aarhus 2017, der vakte størst både national og international opmærksomhed, var den tyske kunstner, Katharina Grosses værk, hvor hun som led i kunstmuseet AroS' triennale »THE GARDEN - End of Times, Beginning of Times« malede store dele af Mindelunden i Aarhus over med rød og hvid acrylmaling. »THE GARDEN« blev med næsten 600.000 besøgende den suverænt mest besøgte aktivitet i kulturhovedstadsåret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Maja Theodoraki.

Til forskel fra de fleste andre kulturhovedstadsprojekter omfattede Aarhus 2017 nemlig ikke kun enkelt by eller kommune, men en hel region. Region Midtjylland og regionens øvrige 18 kommuner bidrog med mere end en femtedel af de samlede indtægter til Aarhus 2017. Og den decentralisering har været med til at styrke den kulturelle sektor i hele regionen og sikret en stærk lokal forankring af kompetencer og erfaringsgrundlag, som ikke nødvendigvis forsvinder, efter at kulturhovedstadsåret er slut, konkluderer rapporten.

På positivsiden tæller også den borgerinddragelse i både forberedelse og afvikling af Aarhus 2017, der havde »aktivt medborgerskab« som et af sine mål. Ikke færre end 4.000 frivillige »ReThinkers« var involveret i kulturhovedstadsåret - heraf var en fjerdedel »nye frivillige«.

»Man er også i høj grad lykkedes med at skabe stor opmærksomhed om projektet, skabe nysgerrighed hos borgerne og give dem lyst til at udforske kultur,« siger Hans-Peter Degn.

Men netop her ser han også et af de områder, hvor kulturhovedstadsåret ikke er lykkedes så godt, og hvor der er uudnyttede potentialer.

»Hvis du spørger borgerne i dag, synes næsten alle, at kulturhovedstadsåret var en fin ide, og de er også blevet mere nysgerrige på kultur. Men du kan ikke rigtig se det i dkulturvanerne.Faktisk er der tværtimod er der sket et lille fald i det kulturelle engagement. Man kan selvfølgelig ikke forvente, at folk på så kort tid får markant ændrede kulturvaner. Men det er bemærkelsesværdigt, at man ikke i det mindste har bevaret status quo,« siger han.

»Det hænger bl.a. sammen med formidlingen, som man kunne have gjort bedre. Man har gjort det godt med at skabe masser af opmærksomhed om kulturhovedstadsprojektet, men overblikket over det meget store program halter bagefter. Og det rammer især de knap så kulturvante. De, som synes, det i sig selv er en stor ting overhovedet at skulle gå til kultur. De bliver mødt med noget, de ikke kan overskue, og så opgiver de. Man når at få vakt deres interesse, men lykkes så alligevel ikke at få dem helt ud af sofaen.«

Netop den nød ærgrer det Hans-Peter Degn, at det ikke er lykkedes Aarhus 2017 at knække.

»Det havde virkelig været noget, som f.eks. Aarhus Festuge og andre større kulturprojekter kunne have haft gavn af,« siger han og peger i samme åndrdrag på flere andre greb, man kunne have brugt for at få fat i de knap så kulturvante - f.eks. det at gøre nogle tilbud gratis og rykke kulturen fra de store institutioner ud i lokalområder eller bymiljøet.

Rapporten peger også på, at der i planlægningen af programmet - måske også af pratiske hensyn - er sket en favorisering af de store kulturaktører og -institutioner, mens mindre aktører f.eks. fra vækstlaget og borgerdrevne initiativer har haft meget svært ved at komme med i kulturbyprogrammet. Vil man tiltrække lavfrekvente brugergrupper, bør man arbejde med en anden og bredere sammensætning af programmet, hedder det.

På positivsiden tæller til gengæld borgerinddragelsen i både forberedelse og afvikling af Aarhus 2017, som var et af målene for Aarhus 2017. Ikke færre end 4.000 frivillige »ReThinkers« var involveret i kulturhovedstadsåret - heraf var en fjerdedel »nye frivillige«.