Årets mandlige skuespiller

Jens Albinus

Føj for den lede. Jens Albinus var både den charmerende og dødsensfarlige psykopat i slagtehuset i Aalborg Teaters Shakespeare-forestilling »Richard III«. Helt nede ved scenekanten talte han direkte til publikum, der blev medvidere til hans ugerninger: Hvad sker der, hvis jeg river al medlidenhed og medynk ud af kroppen? Hvor langt kan jeg nå, hvis jeg frasiger mig al medmenneskelighed?

Årets kvindelige skuespiller

Karen-Lise Mynster

Når teaterstøvet har sænket sig, vil man huske den sortklædte kvinde på den sorte stol i Peter Asmussens kærligheds- og koldkrigsmonolog »Det Der Er«. Der var helt tyst på tilskuerrækkerne, når hun uendeligt udtryksfuldt malede fortællingen med sin smukke stemme og sit brændende blik. Varm, vittig, vis. Så økonomisk, så rig i sit udtryk. En stor skuespillerinde på toppen af sin formåen.

Årets knytnæve

S/H og en saftig revy

Især to gode overraskelser sparkede døren til samtiden ind. Skarpt og skægt brugte Zaki Youssef på S/H sin egen historie – splittet mellem to kulturer – til at uddele verbale håndmadder i indvandrerdebatten. Han tilbød de nuancer, som ellers ikke er til at få øje på. Og gruppen Frit Fald fik en sjov, syret, vred og sprogligt saftig revy om alle forventningerne til den moderne kvinde ud af »Hår på den«, som gæstede Teater Grob.

Årets publikumsbasker

Dirty Dancing

»Nobody puts baby in a corner«. »Dirty Dancing« var bestemt ikke verdens bedste musical. Men alligevel var tiltrak den i første omgang næsten 170.000 tilskuere i Tivoli og Musikhuset Aarhus, ligesom den indtil videre har solgt yderligere 70.000 billetter, når den kommer op i operaen til næste sommer. Der var, ganske enkelt, tale om den rigtige forestilling – mange har et varmt forhold til filmen – med den rette stjerne, Silas Holst, lige populær i alle generationer.

Årets overraskelse

Udskiftning i Det kongelige teatets bestyrelse

Ud med Stine Bosse som formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse, ind med Lisbeth Knudsen. Den var der ikke mange, der lige havde set komme. I det hele taget forbløffede kulturminister Bertel Haarder (V) ved at fyre hele nationalscenens bestyrelse i stedet for at tilgodese teatrets tarv ved at foretage en gradvis udskiftning. Forud var gået en hård armlægning om omfattende besparelser på teatret.

Årets fiasko

»Prometheus.nu«

Det er ikke noget kønt ord, fiasko. Men var det ikke det, Betty Nansen Teatrets eksperimentalforestilling »Prometheus.nu« var? Efter kun få gange måtte teatret aflyse forestillingen på grund af sygdom, efter at den havde fået læsterlige klø af anmelderne og var svigtet af publikum. »Den er et eksempel på den slags teater, der forbliver et mysterium for andre end dem, der er med. For andre end det teater, der spiller den. Som tilsidesætter hensynet til publikum for – ja, for hvad?« skrev vi her i avisen.

Årets comeback

Folketeatrets nye foyer

Det må være Folketeatrets nye foyer, som i den grad har givet den gamle scene i Nørregade i København en værdig entre. På baggrund af en ordentlig sjat fondsmidler er det lykkedes at få teatrets entre til at fremstå som en moderne lounge, der alligevel stemmer sindet til teateroplevelsen inde på den anden side. Og så er der kommet helt nye sæder. Tak for det!

Årets teaterforestilling

»Tove! Tove! Tove!«

Skal man vælge? Okay så. Elisa Kragerups begavede, musikalske Tove Ditlevsen-forestilling »Tove! Tove! Tove!« med teaterkollektivet Sort Samvittighed. En idérig og vildt underholdende tekstkollage om den deprimerede – og deprimerende – men også kynisk-muntre forfatter. En smittende oplevelse, som også kom fysisk bag ordene, så tilskueren mærkede dem på egen krop.

Årets teaterbog

»Bodil Udsen«

Der var nyt om Ulf Pilgaard, Kirsten Delholm, Kirsten Walther og Peter Langdal blandt andre. Men mest vellykket var nok journalisten Birgitte Ellemann Höeghs bog om Bodil Udsen, »Bodil Udsen – man kan jo ikke gå rundt og være en sukkerkage hele livet«. Med klip fra arkiverne, gode kilder og en solid evne for at trække linjerne op beskrev forfatteren den »skallesmækkende mimose« Bodil Udsens sammensatte natur og den lidelseskamp, der gik forud for de store præstationer på scenen.

Årets skandale

Fratagelse af støtte

At Café Liva, Danmarks eneste kabaret­scene, der holder en trængt kunstart i live på højt niveau – hvad enten det er satiren eller poesien, der er skal have sit. Jacob Morild – er han landets mest begavede satiriker? – havde fortjent bedre end at få frataget hele sin støtte af Statens Scenekunstudvalg, hvis ellers fornuftige forsøg på at prioritere det nye, desværre også overlader støtteværdige formål til en usikker fremtid.