Årets jule-familiefilm leverer girlpower og juniorfeminisme i nisseforklædning

»Årets familiejulefilm«. Den slags mærkater kan få det til at hvine i kindtænderne på de fleste børneforældre, for puh, hvor det lugter af anstrengt sukkersødme. Det gælder dog heldigvis på ingen måde Christian Dyekjærs »Julemandens datter«, der er mere sej end sød.

Julemandens datter
Martin Buch og det nye stortalent Ella Testa Kusk som far og datter i »Julemandens datter«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Arnesen/Scanbox

Man må sige, at Christian Dyekjær er en alsidig herre! Senest er han gået fra det kompromisløse ludoman-drama »Fantasten« til årets familiejulefilm »Julemandens datter«. Og han mestrer begge genrer lige overlegent.

»Julemandens datter« er både sjov, rørende, spændende, skarp, lidt uhyggelig, en lillebitte smule fjollet og temmelig julehjertevarm … alt sammen serveret på et sølvfad af juniorfeministisk overskud, skrevet af ingen ringere end Uffe Rørbæk, der stadig er bedst kendt som en tredjedel af De Nattergale, der som bekendt stod bag en af alle tiders bedste voksen-julekalendere, »The Julekalender«.

Denne gang handler historien dog ikke om nissehadende nåsåere, men om Lucia, der nok er julemandens datter, men stadig kan se frem til en rolle i en kommende julemands skygge. På juleskolen (der ligner et sneklædt Hogwarts) er det nemlig kun drenge, der må gå i julemandsklassen. Pigerne kan pænt få lov at passe rensdyr og strikke julesokker. Men Lucia har større ambitioner og får overtalt ældsterådet til at lade hende gå til optagelsesprøve som julemandsaspirant. Opgaven lyder på at opfylde drengen Alberts juleønske om, at hans far, der er blevet offer for ond nissemagi, må blive rask igen. En umulig opgave. Hvis altså ikke det var, fordi Lucia er en pige med ben i næsen, kvindsmod og julehjertet på rette sted.

»Det allerbedste er nu historien, der tillader sig at levere et knivskarpt feministisk budskab om, at kvinder kan præcis det samme som mænd og fortjener samme chancer.«


Feministisk jul

Debuterende Ella Testa Kusk er et fund i hovedrollen som Lucia. Hun er fuldkommen overbevisende og super sej, hvad end hun tager livtag med ondskaben selv eller med selvretfærdige juledrenge. Men hun er også omgivet af solide kræfter. Det er blandt andet forfriskende at se julemanden spillet som lidt af et sødt pjok af Martin Buch.

Men det allerbedste er nu historien, der tillader sig at levere et knivskarpt feministisk budskab om, at kvinder kan præcis det samme som mænd og fortjener samme chancer, uden at det på nogen måde går ud over hyggeværdien i historien, der er både original og oprigtigt spændende – og fortalt i et univers, der myldrer med underholdende detaljer. Alene julemandsskolen er så farverig, at man får lyst til at gå på opdagelse i de knirkende korridorer på jagt efter juleverdenens pendant til Moaning Myrtle (Hulkende Hulda i den danske udgave) eller andre Hogwarts-karakterer. Det er simpelthen juleunderholdning af international kaliber.

Hvis der ellers er nogen penge tilbage på kistebunden efter sparerunden, burde DR skynde sig at slå kløerne i både Ella Testa Kusk og resten af holdet og sikre sig rettighederne til en kommende julekalender. Vi vil i hvert fald gerne se mere til Lucia!

»Julemandens datter«

Instruktør: Christian Dyekjær.

Medvirkende: Ella Testa Kusk, Martin Buch m.fl.