Aalborgtårnet

Arkitektur: Utzon Center Jørn Utzon er født i Aalborg, og nu har byen ved Limfjorden skabt et monument for sin berømte søn i form af et videnscenter ved havnen. For at sikre at det blev rigtigt vellykket, har Aalborg overladt det til Utzon & Søn at tegne huset.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blæsten går frisk over Limfjordens vande – hedder det i Nordjyllands nationalsang, og fra vinduerne i det nye Utzon-center på havnefronten i Aalborg kan man se, at det er så sandt, som det er skrevet:

»Rusker dem op til vågen flugt/ jager dem mellem de favnende strande/ fylder med toner hver en bugt.«

Ikke et øje er tørt, og det er det heller ikke i det nye bygningsværk, der ligesom Alvar Aaltos kunstmuseum gør Aalborg til en by på arkitekturens verdenskort. Utzon-centret, som Jørn Utzon har tegnet sammen med Kim Utzon, er i mindre skala, men stort nok til at træde frem i havnen som et prægtigt mesterværk, det bliver vanskeligt at overgå for de arkitekter, der skal tegne de fremtidige bygninger, som skal være med til at skabe nyt liv i byens indre havn.

Og selvfølgelig ligger Utzon-centret i Aalborg og ved Limfjorden. Jørn Utzon tilbragte sin barndom i Aalborg, og skønt han gik på byens fine skole, tilbragte han efter sigende store dele af tiden i en lille jolle på netop Limfjorden. Nogle af de synsoplevelser, han har haft, når »lyset slår blink over Limfjordens vande«, har tilsyneladende også bundfældet sig for at blive brugt som billeder i nogle af hans bygningsværker. Sejl for eksempel og andre maritime metaforer som skallerne på operaen i Australien.

Utzon-huset har, som andre af mesterens værker, en karakter af moderation, men det forhindrer dog ikke nogle af tagene i at være dramatisk svungne og beklædt med en stærkt skinnende materiale, og tagene skaber store, nærmest teltagtige rum, der kan erindre om Utzons inspiration fra Mellemøsten og Middelhavsområdet. De fleste rum er dejligt lyse, arbejdet med at trække lyset ind i huset er i det hele taget særdeles imponerende, og den visuelle kontakt med vandet i fjorden går igen mange steder. Men blæsten går så frisk over Limfjordens vande, og bygninger tæt ved havne på vore breddegrader fordrer læ for at blive besøgt, så Utzon og Utzon har også skabt indre gårde og endog gjort det muligt at opholde sig på den udendørs del af restauranten, når en frisk sommerbrise står ind over byen. Det er en bygning, der åbner sig imødekommende, men den har på samme tid også det lukkede, nærmest beskyttende præg som nogle af Utzons huse på Mallorca har, og som man genfinder i eksempelvis Skagens Odde Naturcenter og adskillige af Kim Utzons soloprojekter, der undertiden kan antage en monumental, nærmest borgagtig karakter.

Det er også skatte, der her skal beskyttes. Utzon-centret er ikke et museum for byens berømte søn. Det er et videnscenter skabt til at formidle fortællingen om ikke blot Utzon som et indlysende forbillede for arkitekter, men forståelse for bygningskunst i det hele taget. Og kvalitet i bredeste forstand. Blandt de genstande, der er udstillet i bygningen, er således nogle af de både, Aage Utzon, Jørn Utzons far, tegnede. Utzon Center er desuden udstyret med auditorier og værksteder, og på et tidspunkt etableres et bibliotek med læsepladser i lyse vinduesnicher.

Ingen herhjemme laver arkitekturudstillinger som Louisiana, og det er en meget høj overligger. Så man udstillingen om Utzon på museet i Humlebæk i 2004, kan plancherne og modellerne med fortællingen om Utzons lange kamp med australsk jantelov synes en anelse spag. Den er redelig nok, men et hus af en sådan arkitektonisk styrke fortjener et tilsvarende overvældende indhold.