Aalbæk: Danmark på vej til at blive et film-taberland

Danske film er floppet på stribe i biograferne i år - men det kan blive værre endnu frygter både biografer og producenter.

Peter Aalbæk - det er en taberstrategi bare at lade stå til i dansk film. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Dansk film har i 2016 oplevet lidt af et kriseår, hvad angår evnen til at trække folk i biografen. Ud af 14 danske filmpremierer i 2016 har otte film trukket færre end 10.000 mennesker i biografen. Årsagerne er der delte meninger om.

Tilfældigheder, mener Dansk Filminstitut, for mange billigt producerede film, mener formanden for Danske Biografer, mens Zentropas Peter Aalbæk Jensen simpelthen mener, at den danske filmbranche er gået i stå. Zentropa står for de tre mest sælgende film i år.

»Jeg har personlig solgt 1,25 millioner biografbilletter i år, så jeg har leveret mit, men der er ingen eftertænksomhed, ingen reaktion på, hvad der foregår. Og det gælder alle aktører, men DFI er de eneste, der får løn for at tænke,« lyder det fra Peter Aalbæk. Han erkender sin »animositet« mod DFIs ledelse, men alligevel efterlyser en stærkere vision fra filminstituttet.

»Man må ikke bare acceptere at det går op og ned. Det er et taberudsagn, som man ikke engang havde købt hos Danish Crown (slagteri, red). Så længe man ikke forsøger at sætte en kurs, så er der jo ikke noget til at dæmme op for nedgangen. Se på Sverige - de var en førende filmnation, men lod stå til, da det begyndte at gå nedad, og i dag er de et taberland i filmen - det gik satme hurtigt,« siger Peter Aalbæk Jensen, der ikke mener der er kommet et initiativ fra DFI de sidste syv år.

Claus Ladegaard, vicedirektør for DFI, mener, at det savner hold i virkeligheden at gøre seerandelen for dansk film i 2016 til et problem af grundlæggende karakter.

»Markedsandelene er afhængige af at der er to-tre-fire film, der er rigtig store, og det er der ikke i år. Det er vi da kede af, men til gengæld har vi store forventninger til 2017, siger Claus Ladegaard. Heller ikke kritikken fra Zentropa bider på ham.

»Dansk film har en indbygget opgave om at forny sig selv. Det skal komme fra branchen af og understøttes af os på filminstituttet. Så jeg synes,  at han rammer lidt ved siden af. Men hvis han ikke havde haft den kritik, så havde jeg da været i chok,« siger Claus Ladegaard.

Formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, mener, at støttesystemet satser for meget på lavbudgetfilm, og at balancen i DFIs støttesystem er forrykket, så der satses for meget på de billige film. Fremover vil der nemlig komme endnu flere film ud gennem instituttets nye lavbudget-ordning for de helt billige film til tre og seks millioner kroner.

Gennemsnittet for en dansk films budget er 21 millioner kroner, og ifølge Kim Pedersen kan man tale om et lavt budget, når en film koster under 15 millioner kroner.

»Og der er ingen af de billigste film, der har trukket over 100.000 i biografen i år. Det er de dyre film, der trækker publikum. Så jeg synes simpelthen, at det er den forkerte strategi at satse endnu mere på lavbudgetfilm,« siger Kim Pedersen, der opfordrer DFI til at genskabe balancen mellem de dyre og billigere film.

Også den konklusion er at gå for vidt, mener Claus Ladegaard.

»Der kommer også til at være nogle lavbudgetfilm, som sælger billetter - og andre der ikke gør det. Billetsalg og budgetter følges langt fra altid ad,« siger Claus Ladegaard.

Mens Peter Aalbæk Jensen mener, at der er penge nok i dansk film, så vurderer filmproducenterne, at det bliver sværere at lave publikumsstærke film de næste år, hvor der er mindre i produktionsstøtte til de dyrere spillefilm.

»De næste to år er der hvert år 15 millioner kroner mindre til de såkaldte fuldblodsfilm, så der bliver det endnu sværere at få finansieret de store film,« siger Klaus Hansen, der er formand for producentforeningen. Heller ikke han forventer, at de smalle film trækker folk i biografen - formålet med dem er i højere grad at komme ud på festivaler og udfolde sig kunsterisk - forventer han.

»Så der er absolut ting, der tegner negativt for 2017 og 18.  Dansk films succes bygger jo mange premierer, men der er grænser for, hvor tyndt man kan smøre smørret ud - og det bliver tyndere de næste år,« siger Klaus Hansen.