»Åh, kunne du da ikke bare for en gangs skyld være hoppet ned fra piedestalen«

Jakob Steen Olsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvad er en anmeldelse egentlig for noget? Altså også en TV-anmeldelse – en genre, som ellers var lidt ugleset på kulturredaktionerne, men som nu har fået frisk glød i kinderne i forbindelse med TV-seriens voldsomme popularitet og mangfoldighed samt af den teknologiske udvikling: den kendsgerning, at vi streamer og ser gammeldags flow-TV som aldrig før.

En anmeldelse er en subjektiv mening. Et enkelt menneskes mere eller mindre kvalificerede analyse af, hvad der foregår på for eksempel TV-skærmen. Et forsøg på at gengive, hvad det er, anmelderen har set, og på at formidle den oplevelse videre til læseren. Den er – i sagens natur – udtryk for et enkelt, nogenlunde levende menneskes tanker, følelser og opfattelser. Så kan det godt være, der er en smule objektivitet indblandet i forhold til, at anmelderen måske ligefrem har en eller anden faglig ballast med sig og er vant til at give udtryk for sine vurderinger. Men ellers er det snarere et oplæg til diskussion end en inappellabel dom, selv om man godt nogle gange kan tro det modsatte, hvis anmelderen ikke giver udtryk for den tvivl – på den ene side, på den anden side – som klæder de fleste anmeldelser.

For anmelderen handler det ikke om at få ret. Det ville jo være en gold øvelse. Det handler snarere om at sige sin mening så ærligt, som det nu kan lade sig gøre. Forhåbentlig med det resultat, at læseren – det kan ikke siges tit nok, at det er hende, anmelderen skriver for – kan danne sig sin egen mening. Med tiden måske ud fra en sympati eller en antipati over for bemeldte anmelder, hvis (dårlige) smag, man kender, men forhåbentlig først og fremmest, fordi anmeldelsen indeholder nogle betragtninger, som man finder interessante nok til at gide at være enig eller uenig i.

Og så er vi fremme ved det egentlig emne for denne klumme, der jo skal handle om noget i æteren i dette tilfælde fjernsynet: »Badehotellet«.

Cirka 1, 5 mio. seere sluger TV 2s hyggelige solskinsserie mandag efter mandag. Og det skal ingen hemmelighed være, at jeg som anmelder har været den rare humørtimes værste fjende. Det er noget, der har ophidset mange mennesker. Må vi nu ikke bare have det lidt hyggeligt? Lad os bare bringe et uddrag af de seneste læserhenvendelser:

»Afstanden mellem de »rigtige« og de »forkerte« bliver større for hver dag. Spørgsmålet er blot, hvem der er de rigtige?«, skrev en oprørt herre.

»Åh, kunne du da ikke bare for en gang skyld værre hoppet ned fra piedestalen og glædet dig (bare lidt) sammen med os andre 1,6 mil. seere, uden frygt for, hvad dine andre kolleger nu måtte mene om dig. I modsætning til »Arvingerne«, hvor der ikke sker en hujende fis, og hvor jeg når at falde i søvn mindst én gang under hvert afsnit, så glæder jeg mig allerede til næste afsnit af »Badehotellet«, skrev en anden.

Og til begge og alle andre må jeg bare sige: Min opgave som anmelder kan jo aldrig blive at tage bestik af folkestemningen og så rette ind. Det er ganske enkelt ikke det, jeg er sat i verden for. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor mange elsker det frikvarter, der er »Badehotellet«: Det bliver det bare ikke bedre TV-dramatik af. I mine øjne. Og i dette tilfælde er det altså dem, der ser.

Det, der undrer mig lidt, er, at folk ikke bare er glade for at være glade for »Badehotellet«, men ligefrem bliver vrede over, at der er nogen – en fisefornem anmelder – der ikke har det som dem. Og så er vi tilbage ved meningen med hele den øvelse, der hedder en anmeldelse: Vi skal jo ikke med vold og magt være enige. Og det bliver vi ikke foreløbig med hensyn til mandagens folkekomedie.