Åbent hus hos den borgerlige modernist

Sædvanligvis er der ikke adgang til den bolig, som Arne Jacobsen i slutningen af 1920rne byggede til sig selv. Men i weekenden den 11. og 12 februar er der mulighed for at se den første moderne villa i Danmark.

08KULTUR-135141.jpg
Arne Jacobsen tegnede det første hus til sig selv i 1929. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Arkitekternes egne huse – boligerne de byggede til sig selv – opfattes gerne som særligt interessante. Det er fordi, arkitekten selv er sin egen bygherre og ikke behøver at gå på kompromis med meget andet end lovgivningen og privatøkonomien. Man kan derfor ofte se arkitektens ideer i deres reneste form i husene til dem selv.

Arne Jacobsen tegnede flere huse til sig selv. Det første er fra 1929 og ligger på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund. Som flere andre af arkitekternes egne huse er den fredede villa erhvervet af Realdania. Ikke for at fungere som museum eller monument. Men som et hus, der udlejes på markedsvilkår. Undertiden –mellem lejere – er der så mulighed for offentligheden for at komme ind i haven og huset og i dette tilfælde møde et ungdomsværk af en stor dansk arkitekt, der netop var begyndt at fortolke den internationale modernisme i arkitekturen. Få år efter foldede han hele sit talent ud i et af hovedværkerne, Bellavista, og det er slet ikke umuligt at se villaen som en beskeden forløber for det markante bolig­byggeri i Klampenborg

Arne Jacobsen (1902-71) var ikke alene en fremragende arkitekt. Han var også en dygtig forretningsmand – og han kendte kompromisets kunst. Ville en kunde have et mere traditionelt hus, tegnede Arne Jacobsen det gerne. Temmelig mange af kvarterets villaer er tegnet af Arne Jacobsen – blandt dem nabohuset, der var svigerforældrenes – og de kunne så kigge på, hvordan Arne Jacobsen mente, at tidens villaer kunne se ud. Funktionelle og uden nævne­værdigt pynt. Stuk og ornamentik var bandlyst inden for funkis. Men der er referencer til industribyggeri og til en af funktionalismens favoritmetaforer, store skibe, og derfor er der eksempler på de runde vinduer, modernisterne elskede, ligesom en udvendig trappe til terrassen på førstesalen med lidt god vilje kan ligne en trappe på et skib.

Et andet karakteristisk træk er, at Arne Jacobsens hus med dets moderne flade tag ligner en firkantet kasse i beton.

Det er dog ikke opført i beton. Det tillod byggeregulativerne i 1929 ikke, så det er et murstenshus. Men da Arne Jacobsen to år senere udvidede sin villa med en tilbygning til tegnestue, der ligesom garagen er opført i beton, fik facaderne en omgang hvid farve, så villaen får en mere sammenhængende karakter, der understreger den geometriske form.

Inden for murene er huset traditionelt indrettet med stuer og herreværelse, gæstetoilet og køkken forneden - og på førstesalen soveværelser og pigekammer samt bad og toilet. Fra begge soveværelser er der udgang til terrassen, der var en vigtig del i tidens forestillinger om det forestående fritidssamfund og glæden ved sollys og frisk luft.

Lidt pynt skulle der være, så i herreværelset finder man en smuk åben kamin beklædt med marmor, og i den tilstødende stue havde den botanikinteresserede arkitekt indbygget bakker til stueplanter i den brede karm foran det for den tid usædvanligt store panoramavindue mod haven. Haven har en romantisk karakter med store træer på grønne græsplæner og et langt blomsterbed, der æstetisk hænger sammen med et drivhus, som Arne Jacobsen fik bygget, og som han kunne kigge igennem, når han sad i sit arbejdsværelse. På den måde undgik han også at se ind i køkkenet.