A.P. Møller-bro ligner en vinder

Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam er positiv over for en bro til Holmen, og overborgmesteren er ikke længere bro-modstander. Kampen står nu mellem de to broer, som København er blevet tilbudt som gave. A.P. Møller Fondens forslag om en Nyhavns-bro er favorit, mens Kvæsthusbroen og Det Kgl. Teater risikerer at tabe.

A.P. Møller Fondens Nyhavnsbro for gående og cyklende set fra Holmen. Broen - der har en frihøjde på 5,4 meter - er tegnet af 3 x Nielsen og placeret længere inde i havnen fra Nyhavn til Christiansholm, som på modelfotoet er gengivet som en flad firkant uden pakhuse, og forbindes med en anden bro til Dokøen og Operaen. <br>Foto: 3 x Nielsen Fold sammen
Læs mere

Tilbuddet fra A.P. Møllers Fond om at bygge en gang- og cykelbro til 100 mio. kr. fra den pæne side af Nyhavn til Christiansholm og videre til Operaen er favorit til at vinde bro-kampen i København.

Til gengæld ser Det Kgl. Teater ud til at blive taberen med sit brændende ønske om at få skabt sammenhæng mellem det isolerede Operahus og det kommende nye skuespilhus ved Kvæsthusmolen med en tilsvarende bro som Fonden Realdania vil betale fra Frederiksstaden til Holmen.

Og mens Københavns Kommune hidtil har foretrukket havnebusser i pendulfart frem for en bro, så siger teknik og miljøborgmester Klaus Bondam (R) nu til Berlingske Tidende:

»Jeg er helt klart for en broløsning i og med, at der nu er skabt et finansieringsgrundlag, som gør det muligt.«

Han vil ikke pege direkte på den ene eller anden forbindelse, men forventer en hurtig afklaring: »Og så kan vi stikke spaden i jorden om et år eller halvandet,« siger Klaus Bondam. Det vil sige en bro i 2009.

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) er tilsyneladende enig. Hun meddeler gennem sin sekretær, at hun »ikke er modstander af en bro, men vil have en bro, som hænger sammen med de trafikale behov i København fra én bydel til en anden.«

Det handler »ikke om at fragte operagæster,« ifølge Klaus Bondam.

Og heller ikke om Det Kgl. Teaters ønske om at forbinde operahuset og skuespilhuset, ifølge ham. Men om at få en gang- og cykelbro, som knytter bydele sammen uden et underjordisk parkeringshus, som der ikke er politisk flertal for, og som indgår i Realdanias helhedsløsning.

Det er ellers den løsning, som Det Kgl. Teater satser på. Primært for at skabe liv omkring det ny skuespilhus, som ellers risikerer at ligge flot, men øde og isoleret ved den 300 meter lange Kvæsthusmole.

»A.P. Møllers Nyhavnsbro er en smuk løsning. Men den løser ikke vores behov,« siger teaterchef Michael Christiansen: »Vores operagæster kommer ikke med metroen til Kgs. Nytorv og begiver sig ud på 1 kilometers vandretur.«

Modsat er A.P. Møllers Fond parat til at betale 100 mio. kr. for at få en Nyhavnsbro i stedet for en Kvæsthusbro, som vil forstyrre havnen, vandspejlet og Operaen.

»Når der skal være en bro, så er vores den rigtige løsning,« siger skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige sekretær, Lars-Erik Brenøe. Operagæster, der kommer i bil, kører ifølge ham direkte til Operaen og ikke til et p-hus i indre by for at gå over en bro i snevejr.

Parterne er lige så uenige om, hvem der bygger den smalleste bro.

»Vi bygger, hvor havnen er smallest mellem Nyhavn og Christiansholm, mens Kvæsthusbroen er placeret, hvor havnen åbner sig,« siger Nyhavnsbroens arkitekt, Bo Boje Larsen, der var Henning Larsens højre hånd ved byggeriet af Operaen og i dag er direktør i 3 x Nielsen.

Men det passer ikke, ifølge Realdania:

»Havnen er ikke bredere fra den inderste del af Kvæsthusmolen til Dokøen,« siger fondens direktør Flemming Borreskov.

Kvæsthusbroen er tegnet af skuespilhusets arkitekter, Lundgaard & Tranberg.

Det var på opfordring fra Det Kgl. Teater, at milliardfonden Realdania sidste efterår præsenterede en helhedsløsning til trekvart mia. kr. med Kvæsthusbroen plus et underjordisk parkeringshus på Kvæsthusmolen og et parkanlæg ovenpå.

Det var det forslag, som Københavns overborgmester afslog sammen med teknik- og miljøborgmesteren. Angiveligt på grund af modstand mod et parkeringshus og mere biltrafik til byen.

I stedet blev der indsat havnebusser i pendulfart.

Men Realdania kom igen og præsenterede efter aftale med kommunen et egentligt skitseforslag over sin helhedsløsning, som nu også omfatter en skudehavn, den 1. marts.

Den 1. juni tilbød A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, der opførte Operaen, at bygge Nyhavnsbroen.

P.t. vurderes Nyhavnsbroen af Københavns Kommune, der også sammenligner de to broforslag, så sagen er klar til behandling den 12. september.

På forhånd er mindst én ting klar: At der ikke politisk flertal for et parkeringshus.

»Derfor skal vi forhandle med Realdania igen, om de mener det alvorligt med det p-hus,« siger Klaus Bondam.

Det gør Realdania.

»Vi trækker ikke parkeringshuset ud,« siger Flemming Borreskov: »Hvis ikke København vil have det, så tror jeg, projektet falder. Det vil ikke give nogen mening, hvis ikke parkeringsproblemet løses i forbindelse med broen, som igen vil give liv til den trøstesløse Kvæsthusmole, Vores forslag er en mangfoldig helhedsløsning, som ikke øger biltrafikken nævneværdigt, da vi forudsætter at parkeringen på Sankt Annæ Plads samtidig sløjfes.«

Men det er Klaus Bondam lodret uinteresseret i:

»Det vil betyde en mindreindtægt for os og en merindtægt for Realdania i deres p-hus.

En tredje løsning kunne være to broer:

»Jo flere broer des bedre, og de to broer løser hver sit formål,« siger Flemming Borreskov.