A ka æ fat’ hua do sæjer!

DRs radiokanal P4 holder »Dialekternes dag« og vil slå et slag for de udsatte dele af dansk.

Bodil Jørgensens (anden fra højre) jævnt hen vrede – og ofte temmeligt liderlige – sønderjyske kone fra »Sprogservice« i DR2s »Rytteriet« dukker her op til Zulu Comedy Galla. Netop Bodil Jørgensens figur fremhæves af DR for at have genskabt respekten om de danske dialekter. Foto: Camilla Rønde Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dansk, det er dejligt - og det er åbenbart tusind forskellige ting.

Udsendelserne på DR P4 her fredag formiddag står i de danske dialekters tegn.

Man sender direkte fra kulturcentret Dokk1 på Aarhus havn og får besøg af sprogforskere fra hele landet. Plus kendisser som komikeren Carsten Bang fra det midtjyske og havemanden Søren Ryge Petersen fra det sydslesvigske.

»Ideen er vores egen avl,« siger Christina Ankerhus fra P4 Nordjylland.

»Den opstod i forbindelse med udsendelsen Formiddag på P4. Vi synes, dialekterne fortjente større opmærksomhed og ville derfor give dem en hyldestuge - for de vedrører os alle.«

For dialekternes findes. De sommetider svært forståelige udgaver af dansk lever endnu. Om de også har det helt fint, diskuteres livligt blandt de lærde:

Nogle mener ja. Dialekterne har det glimrende. Vi hører bare ikke så meget til dem. Blandt andet fordi folk besinder sig på landsdækkende medier og slår over i noget mere forståeligt.

Andre mener nej. Dialekterne lever i den grad på lånt tid. Folk brugte masser af lokalsprog for bare et århundrede siden. Men da industrialiseringen satte ind, kom der gang i affolkningen ude på landet - hvorved det såkaldte rigsdansk så småt blev standardsprog.

Både udtale og betydninger varierer

Forskerne skelner mellem tre overordnede grupper af dialekter: Jysk, bornholmsk og de såkaldte ømål.

Grupperne inddeles i yderligere grupper. Ømål kommer for eksempel i amagermål, sjællandsk, sydømål og fynsk. Og hver undergruppe findes igen i et hav af varianter - fynsk således i østfynsk, nordvestfysnk, sydvestfynsk, sydfynsk, langelandsk, tåsingsk og ærøsk.

Det bliver indlysende nok til overordentlig mange dialekter på den måde. Man regner med omkring 30 af slagsen. Og de kan som bekendt være ganske forskellige. Både hvad angår udtale og betydninger. Københavns Universitet har endda udarbejdet hele ordbøger for de tre hovedgrupper: Jysk Ordbog, Bornholmsk ordbog og Ømålsordbogen.

Rigsdansk er en variant af skånsk

Findes der i sidste ende et »rigsdansk«? De fleste forskere siger ja. Rigsdansk er udviklet af det sprog, dannede borgere længe har talt i København og frem til Roskildefreden anno 1658 i Malmø. Så selv rigsdansk har altså været en relativt lokal variant af sjællandsk og skånsk engang.

Christina Ankerhus fra P4 tror på en fremtid for dialekterne. De er på ingen måde døde.

»Vi har faktisk fokuseret på dem hele ugen,« siger hun på østjysk.

»Folk har i den grad været med på legen. De har ringet ind og fortalt vittigheder på alle mulige dialekter. Og vi har haft DRs egen sprogrøgter inde og hørt om mediernes ansvar for tingenes tilstand.«

Hvad sagde han så?

»Han havde et godt budskab med. Nemlig at vi ikke luger så meget ud i dialekterne længere. DR har i hvert fald givet større plads til forskellighed de senere år.«

Udsendelserne har også været fuld af god stemning, siger Christina Ankerhus. Både husets egne medarbejdere og gæsterne i studiet har slet og ret smilet mere end sædvanligt.

»Danskere i dag ser noget sympatisk ved dialekterne. Folk skal ikke skjule, hvor i landet de stammer fra. Vi kan simpelthen lide, når andre mennesker står ved deres herkomst.«

Hun giver også Rytteriets legendariske sønderjyde en god portion ære for den nye respekt om dialekter. Sønderjyden spilles af Bodil Jørgensen fra stationsbyen Vejen. Komplet med folkedragt og en tunge på kaudervælsk. Fuldendt »undersat« af en Martin Buch på glatis.

Men det er ikke bare sjov og ballade?

»Nej, der er også en alvor og dybere mening med det hele,« siger Christina Ankerhus.

»Vi får besøg af forskeren Michael Ejstrup i dagens løb. Han ser et demokratisk problem i det fokus, medierne har haft på rigsdansk.

Mange mennesker vil gerne til orde i udsendelser på landsplan, men frygter at falde igennem og ikke blive taget alvorligt - simpelten fordi de nu engang udtrykker sig anderledes.