Det er tre år siden, Roskilde Festival sidst åbnede porten til dyrskuepladsen. I år skete det igen, og 135.000 deltagere blev det til denne gang, hvoraf størstedelen har været at finde ude på campingarealet. Fordelt i såkaldte »camps«, har de festglade gæster haft hele fire dage at brænde af, inden musikken for alvor begyndte på den ikoniske Orange Scene.
En stærk tradition for diverse lege og konkurrencer, skabt af gæsterne selv, har altid været en særlig ting ved netop Roskilde Festival. Herude er intet for skørt til at kunne blive en succes, tværtimod.