86-årig legende dirigerer DR SymfoniOrkestret

Det er en spillevende legende, der står på podiet, når 86-årige Herbert Blomstedt torsdag aften dirigerer DR SymfoniOrkestret gennem Bruckners 5. symfoni. Orkester og dirigent har kendt hinanden siden Blomstedts år som chefdirigent 1967-77.

Herbert Blomstedt har alle dage været kendt for sit meget grundige prøvearbejde, og denne uges prøver i DR Koncerthuset er ingen undtagelse. »Det gør, at man aldrig nogensinde er i tvivl, når vi kommer frem til koncerten. Man er fuldstændig tryg ved ham,« siger 1. violinist Sarah McClelland. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er noget af det nærmeste, man kan komme et besøg af en levende legende, når 86-årige Herbert Blomstedt torsdag aften fører DR SymfoniOrkestret gennem Bruckners næsten halvanden time lange 5. Symfoni.

I mere end 60 år har den svenske mesterdirigent svunget taktstokken i den klassiske musiks tjeneste. Heraf ti år som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret 1967-77 efterfulgt af chefposter hos bl.a. Dresden Staatskapelle, San Francisco Symphony og det berømte Gewandhausorchester i Leipzig.

I dag har han titel af æresdirigent for en håndfuld orkestre, siden 2005 også for DR SymfoniOrkestret, hvor han gennem årene er blevet en stadig mere skattet gæst.

»Jeg elsker den begejstring, han udstråler. Man bliver glad og inspireret af at spille med ham,« siger 1. violinist Sarah McClelland, der har spillet i DR SymfoniOrkestret i 20 år og kendt Herbert Blomstedt næsten lige så længe.

»Han er en stor kunstner, men han arbejder på en måde, så man ikke er i tvivl om, at det er for musikkens skyld, han gør det. Han har ikke noget behov for at fremhæve sig selv – tværtimod er det nærmest rørende, hvor glad og taknemmelig, han altid er for det, vi musikere laver,« siger hun.

Ung dirigent – ældre orkester

Det var ellers ikke ubetinget kærlighed ved første blik, da den kun 40-årige Herbert Blomstedt i 1967 blev præsenteret som DR SymfoniOrkestrets første chefdirigent.

Musikerne følte, at udnævnelsen nærmest var blevet kuppet igennem af DRs daværende musikchef, Mogens Andersen. Han var en glødende tilhænger af de nye europæiske strømninger i klassisk musik, ikke mindst nye danske komponister som Per Nørgård, Poul Ruders eller Pelle Gudmundsen-Holmgren, som kunne være svære at spille. Og mange orkestermedlemmer frygtede, at den nye chefdirigent ville blive musikchefens håndlanger, når der skulle vælges repertoire.

»På det tidspunkt var der generelt i dansk musikliv en betydelig skepsis over for den nye musik, og det gjaldt ikke mindst i DR SymfoniOrkestret, der havde en overvægt at ældre musikere, mange tæt på de 70,« mindes den daværende orkesterchef, Kjeld Neiiendam.

»Man kunne selvfølgelig med god ret sige, at hvis ikke et radiosymfoniorkester skulle spille den nye musik, hvem skulle så? Mogens Andersen kørte hårdt frem, og Herbert Blomstedt, som også var tilhænger af den moderne musik, påtog sig at dirigere mange af de tunge værker. Men han viste sig også at være en god mand for orkestret, fordi han beherskede både den klassiske og den nye musik.«

Grænsende til det pedantiske

Soloslagtøjspiller Tom Nybye er den eneste af orkestrets nuværende musikere, der også var med i Herbert Blomstedts chefperiode. Han blev ansat i 1972 som helt nyuddannet, bare 20 år gammel.

»Vi i slagtøjet var rigtig glade for ham, fordi slagtøjet har en meget større rolle i den moderne musik. Vi havde kæmpe opstillinger – jeg husker stadig et stykke af den svenske komponist Bo Nilsson for 17 slagtøjspillere. Det var helt vildt,« siger han begejstret.

»Men de mange moderne stykker var nok med til at gøre Blomstedt upopulær i de første år. Og så var han jo svensker – der var lidt svensk magister over ham. Han var ufatteligt grundig, grænsende til det pedantiske. Alt skulle sættes på plads til mindste detalje, og det irriterede folk i længden, for han blev jo ved og ved. Men han var sød og venlig også dengang, hidsede sig aldrig op, blev bare ved og ved.«

Medvirkende til musikernes skepsis var også Herbert Blomstedt religiøse overbevisning som syvendedagsadventist og ikke mindst hans forhold til rusmidler.

Han hverken røg eller drak, og han havde ikke megen forståelse for musikere, der havde svært ved at klare sig igennem arbejdsdagen uden et par øl, og som helst skulle have cigaren med ind på pulten i prøvesalen, hvilket ikke var ualmindeligt dengang.

»På den måde var matchet mellem dirigent og orkester lidt problematisk, og mange opfattede ham som en dødbider. Men det var han absolut ikke. Efterhånden som vi lærte ham at kende, opdagede vi, at han havde en endog særdeles veludviklet humoristisk sans,« siger Tom Nybye.

»Og uanset, hvor hårdt det kunne være at gå til prøver med ham, måtte alle indrømme, at han altid lavede fantastiske koncerter. Han var tæskeinspirerende, uanset om vi spillede moderne eller klassisk. Og så tror jeg aldrig, i alle de år jeg har arbejdet sammen med Blomstedt, at jeg har oplevet ham begå en fejl.«

Elsker Carl Nielsen

Selv tænker Herbert Blomstedt tilbage på sine ti år som chefdirigent i København med stor glæde.

Og selv om han i dag kan vælge og vrage mellem nogle af verdens fineste orkestre, har DR SymfoniOrkestret stadig en særlig plads i hans hjerte.

»Det var første gang, jeg kom til at arbejde med et rigtigt stort orkester. De to orkestre, jeg hidtil havde haft, Norrköpings Symfoniorkester og Oslo Filharmoniske Orkester, var meget mindre. I København var der helt andre muligheder, også for f.eks. at bygge ud med underholdningsorkestret, og vi havde et dejligt kor.«

Noget af det, han især glædede sig over, var de danske musikeres erfaring med Carl Nielsens musik, som på det tidspunkt var næsten ukendt land for den unge Blomstedt.

I sin tid med orkestret indspillede han alle Nielsens symfonier, og det gjorde han igen, da han 1985-95 var chefdirigent for San Francisco Symphony.

»Jeg elsker Carl Nielsen. Den danske psyke får fantastisk udtryk i hans musik – både med stor dramatik, men også med en indre ro, som vi f.eks. finder i »De fire Temperamenter«,« siger han.

Blomstedts afsked med DR SymfoniOrkestret i 1977 skete uden større dramatik.

På det tidspunkt havde han allerede i to år været chefdirigent for det langt bedre Dresden Staatskapelle, og da han i 1977 blev tilbudt at overtage det dygtige svenske radiosymfoniorkester, var valget let.

»Min familie boede stadig i Stockholm, og i de år, hvor jeg rejste frem og tilbage til København, så jeg stort set kun familien i weekenderne. Så det skyldtes ikke problemer i København. På det tidspunkt var spændingerne væk, og vi var begyndt at musicere på en rigtig fin måde.«

Musikalsk mission

I 2005 gik Herbert Blomstedt »på pension«, forstået på den måde at han afsluttede sin sidste kontraktansættelse som chefdirigent. Men det har ikke fået ham til at skrue ned for aktiviteten.

Han rejser fortsat verden rundt og dirigerer – i sidste uge var han i Prag, ugen før var det Wien, og efter København fortsætter han til Dresden. Han spiller også med Berlinerfilharmonikerne, Amsterdam Concertgebouw, Boston Symphony, Cleveland Orchestra, San Francisco Symphony og andre af verdens absolutte toporkestre.

»Jeg er vældig lykkelig for det samarbejde, jeg har med nogle af verdens allerbedste musikere. Det er uhørt stimulerende,« siger han.

Men hvordan overkommer han alt det i en alder af 86, kan man ikke lade være med at spørge.

»Ja, af kærlighed til musikken. Musik er som en slags trolddomsdrik, en eliksir, der gør, at livet flyder, og man mærker hverken alder eller træthed,« siger han og ler.

»Musik taler så stærkt til mig. Det er noget, tror jeg, som jeg har til fælles med alle musikere. Det er musikken, der bærer os, uanset om vi er 15 år eller 90.«

Dertil kommer, at han stadig mener, han har en opgave at løse som musiker og dirigent.

»Den klassiske musik har det ikke altid så let, og mange mennesker har svært ved at finde adgang til den, ikke mindst her i Danmark. Jeg føler, jeg har en vigtig mission i at formidle disse værdier til et publikum, der slet ikke ved, hvad de mangler.«

I de senere år har Herbert Blomstedt lagt den moderne musik på hylden og koncentrerer sig om forholdsvis få yndlingskomponister, bl.a. Bruckner, som han skal spille i morgen aften.

»Når man ikke har så meget tid tilbage, må man koncentrere sig om det, man synes er vigtigt,« siger han som forklaring.

»Den nye musik, der skrives i dag, interesserer mig, men den har aldrig været hovedsagen for mig. Det vigtigste for mig har altid været arven, den store arv af fantastisk orkestermusik fra de seneste 300-400 år. Det er den, jeg føler, jeg har et ansvar for.«

Koncerten kan opleves i DR Koncerthuset torsdag den 24.10. kl. 19.30 og i Ribe Domkirke på lørdag den 26.10.  kl. 16. Torsdagskoncerten transmitteres direkte på P2 og genudsendes søndag den 27. oktober kl. 12.15 på DAB.