80er-stjerner er klar: Tivoli afslører de første navne til Fredagsrock

Tivoli siger velkommen til norske hitmagere som første topnavn på Fredagsrock-plakaten.

a-ha er klar til at spille til Fredagsrock på Plænen. Det norske band kan opleves 27. juli kl. 22. Fold sammen
Læs mere

Det er et stort norsk navn, som Tivoli netop har hevet op af hatten, som bliver et af årets hovednavne til Fredagsrock.

Det er 80er-hjerteknuserne fra a-ha, der kigger forbi den gamle have 27. juli kl. 22. De norske gutter tager på verdensturné med deres Electric Summer 2018-show, og koncerten i Tivoli bliver den eneste i Danmark i år.

Læs også: Nu åbner Tivoli Food Hall - få overblikket her

Gruppen storhittede i 1984 over hele verden med nummeret »Take on Me«, og gennem årene har de efterfølgende hittet med masser af sange, bl.a. »The Living Daylights« fra Bond-filmen af samme navn.

Bandet har ikke spillet i Danmark siden 2002.

Der er som altid fri adgang til Fredagsrock, når entréen til Tivoli er betalt. Vil man helt tæt på stjernerne på scenen, kan man købe sig adgang til Tivolis Inner Circle for 95 kr. plus 25 kr. i gebyr. Billetsalget til Inner Circle starter 25. januar kl. 10 for årskortholdere og 26. januar kl. 10 for folk uden årskort via billetlugen.dk.

Sæson 175 og dansk hjerteknuser

Tivoli tager i år hul på den 175. sæson, og det betyder bl.a. store navne til årets Fredagsrock, lover arrangørerne. De næste navne afsløres først i marts, men i dag kunne Tivoli også fortælle, af der er en dansk hitmager på programmet. Christopher kommer til at åbne ballet 13. april til årets første Fredagsrock.

Læs også: Se den her: Tivoli klar med ny forlystelse til 30 millioner

Christopher spiller også i Tivoli til årets Fredagsrock. Han åbner ballet 13. april. Fold sammen
Læs mere
Foto: FLINDT MOGENS.

Hvad: a-ha på Plænen
Hvor: Tivoli
Hvornår: 27. juli kl. 22