70ernes forhadte arkitektur

Festivalen Golden Days sætter i år spot på 1970erne og inviterer på søndag til asfaltbal og rundvisning i Urbanplanen.

Dagravne går rundt i Urbanplanen på amager Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

1970 erne blev aldrig kendt som noget gyldent årti inden for arkitektur. Det gælder heller ikke Urbanplanen.

»Men der lå faktisk mange spændende efterkrigstidstanker bag den slags byggeri. Det handler i bund og grund om menneskerettigheder, om frihed, lighed og solidaritet. Alle fik de samme lejligheder og ved at bygge ensartet, ville man signalere, at vi er lige. Man opdagede dog hurtigt, at mennesket ikke er et universelt eksempel,« siger arkitekt Heidi Svenningsen Kajita. Hun er med, når Urbanplanen sammen med BL Almene boliger og festivalen Golden Days på søndag inviterer til 70er-frokost (a la Meyer). Forfatter Morten Pape viser rundt i sit barndomskvarter, mens Heidi Svenningsen Kajita vil gøre os klogere på datidens byggestil. Hun har specialiseret sig 70erne – i et årti, mange fordømmer. Personligt mener hun godt, at vi kan bruge noget af det tankegods, der lå bag datidens byggerier.

»Man taler meget om smag, men måske skal vi se mere på, hvad planlægningen kunne,« siger Heidi Svenningsen Kajita.

Urbanplanen er tegnet ud fra ideen om »new towns«, hvor alt var inden for rækkevidde. De blev både bygget centralt, i forstaden og som hele byer. En by som Albertslund er for eksempel bygget op omkring de principper.

I den slags bebyggelse er der parker og stisystemer, så man kan gå uforstyrret af biler, og børnene kan lege. Parkeringspladserne har man så brugt til at lukke af mod byen. Dengang handlede det om at få skabt nogle gode boliger – det gjorde man med montagebyggeri, som man siden har udviklet og stadig bruger. Det er jo stadig stort set de samme slags lejlighedstyper — men man får det til at se ud som noget andet.«

Der, hvor vi for alvor har rykket os, er i måden, vi planlægger, fortæller hun.

»Arkitekturen var led i det maskinelle, teknokratiske byggeri, der blev udtænkt i Danmark hovedsageligt i 60erne og 70erne. Den er lavet med afsæt i en tabula rasa-tankegang. Man har et stykke tomt jord, man kan bygge på. Det var jo det, der var optimalt ved Urbanplanen — at planlæggerne kunne sidde og tegne uden at skulle tage hensyn til andre bebyggelser. I dag er planlægningsmagten svækket. Staten subsidierer ikke byggeri som dengang – det er markedsbaseret udvikling. Det er nok den allerstørste forskel. Det er køberne, man udvikler til nu.«

Allerede i samtiden var der kritiske røster, fortæller hun.

»De kom blandt andet i forbindelse med 68er-opgøret, der gjorde op med det autoritære samfund og med den her-oppefra-og-ned-planlægningstanke, hvor massetanken frem for individet var dominerende. Den fællesskabstanke, arkitekturen blev tegnet ud fra, blev med det samme mødt af en anden forestilling om fællesskab,« siger Heidi Svenningsen Kajita, som ikke mener, det er helt utænkeligt, at 70er-arkitekturen får en eller anden form for renæssance.

»Velour og mørke fliser er på vej ind igen, men der er også arkitekter med kunstnerisk nerve, som begynder at synes, at 70ernes arkitektur er interessant. Byggerier som Bellahøj tror jeg for eksempel, der er mange, som synes er fascinerende.«

Mød Morten Pape og Heidi Svenningsen Kajita til søndags- frokost og »asfaltbal« i Urban- planen søndag d. 18 september fra 12-15. Læs mere på goldendays- festival.dk