70 år: Højskolemand udfordrer med muslimsk forslag til ny sang

Jørgen Carlsen lever også som pensionist op til sit selvopfundne ord forundringsparathed, når han navigerer gennem nye emner til Højskolesangbogen .

Jørgen Carlsen kom pludselig i vælten på grund af en ramadan-sang som forslag til Højskolesangbogen. Foto: Flemmming Krogh / Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: flemming krogh

Højskolerne har været i krise. Mens det så allermest sort ud, og nødråbene gjaldede landet over, viste Jørgen Carlsen vejen ud med Testrup Højskole syd for Aarhus. Fra at være lukningstruet med 13 elever, blev den med ham som handlekraftig inspirator forvandlet til en af juvelerne i det folkeoplysende danske univers.

Og han gav den danske ordbog et indspark med lanceringen af forundringsparathed!

Det blev til godt 30 gode år som forstander, men han er – 70 år 22. september – stadig »på« som pensionist i København. Nu som formand for det sangbogsudvalg, der skal redigere den 19. udgave af Højskolesangbogen. Hvor der skal luges 150 sange ud og tilføjes tilsvarende nye, der afspejler den danske hverdag.

Lynnedslag i debatten

Flere kunstnere blev inviteret til at komme med forslag – også den tidligere Outlandish-sanger Isam B.

»Fordi vi havde hørt ham på smukkeste vis synge 'I Danmark er jeg født' på Schierbecks melodi.«

Isam Bs forslag »Ramadan i København« kom som et lynnedslag i samfundsdebatten. Mange politikere og intellektuelle mener, at Højskolesangbogen ikke skal rumme en muslimsk sang.

»Hvorfor ikke, når faktum er, at muslimer udgør fem procent herhjemme. Men ramadan-sangen har måske ikke kvalitet nok?« lyder det fra Carlsen.

Det er den erfarne salmedigter Holger Lissner enig i: »Hvis sangen er god, kan vi lige så godt synge om muslimers glæde ved ramadanen som om husmændenes slid og glæde for 100 år siden. Men højskolesangbogen er jo til fællessange og ikke til solo – og det poetiske og musikalske håndværk skal være i orden. Målt således er sangen ikke god nok – endnu. Men den kan måske blive det.«

»Jeg er fuldstændig enig i Lissners bedømmelse, og derfor arbejdes der med en revidering af sangen, som sangbogsudvalget mener har potentiale, dog ikke endnu,« siger Carlsen.

Ramadan-sangen begynder sådan:
Nymånens skæve smil
lyset på fjerde sal
tegner liv på et gardin.

Fra Marx til Grundtvig

Det pudsige er, at højskolemanden begyndte et helt andet sted. Nemlig som akademisk idéhistoriker fra 1970ernes lidt revolutionære studiemiljø mellem Sløk og Schanz på Aarhus Universitet, hvor de marxistiske klinger krydsedes. Carlsen endte med at blive markant institutbestyrer og ser med glæde tilbage til de unge år, »hvor jeg også lærte at læse gennem Marx…«

Men det blev i gode gamle Grundtvigs ånd – »uden at vi har messet ham i hver anden sætning« – at Jørgen Carlsen fik klangbund for sine aktiviteter. Økonomien blev så god, at højskolen selv kunne finansiere et flot nyt musikhus.

»Det blev kærlighed, undfangelse og hurtigt bryllup, men det har da holdt godt.«


I ethvert kulturmiljø er strukturen ikke afgørende, men personen. Det budskab opfangede den åbne og glade Jørgen allerede i folkeskolen i Sønderborg, før han blev student i oprørsåret 1968. Han havde en dansklærer, Christian Skov, der inspirerede til skrivekunstens fortælleglæde. Mens eleverne hersede med deres stile ved pultene, sad han selv på katederet og griflede og griflede. På en roman, sagde han. Og det kom til at passe, for han sprang kort efter ud som en meget rost og producerende forfatter på Gyldendal.

Også tid til familielivet

Både før, under og efter højskoletiden har der været tid til familieliv med »Muser« – cand.mag. og tidl. indvandrerlærer Anne Margrethe Zacher Carlsen og parrets to døtre.

Gnisten til parløbet blev tændt på dansegulvet under en kollegiefest i Aarhus, hvor han som 21-årig mødte sin tilkommende på 19.
»Det blev kærlighed, undfangelse og hurtigt bryllup, men det har da holdt godt,« smiler han.

Da tiden var rindet ud på Testrup, drog forstanderparret østpå til hovedstaden og indtog den forældrekøbte lejlighed på Sortedam Dossering, som døtrene havde brugt som base i studieårene.

»En treværelsers på 90 kvadratmeter og med en altan med en undergørende udsigt.«

Gåturene langs Søerne med den gule mops, Laus, har været en nydelse.

»Men den har vi lige sagt farvel til, den var blevet totalt blind. Med en ny mops glæder jeg mig til atter at indsnuse den særlige atmosfære – som f.eks. at mindes Morten Lindberg med messingskiltet 'Fatmans Corner' på Dronning Louises Bro.«

Da Jørgen Carlsen sidst fyldte rundt, var det let at fejre fødselsdag – højskolen var parat og rummelig. I går fløj familien med børn, svigerbørn og børnebørn til Venedig og slog sig ned weekenden over i Duino nær Trieste.

»Her vil det åndelige også få sit i form af en litterær salon omkring den østrigske forfatter Rilkes berømmede Duino-elegier.«