Er der én ting, vi har lært i 2014, så er det, at når man »sippa fransk cognac, puffer california« og får en »to-bob-kabiner« på en »ganja der lammer«, ja så kan man ik’ mærke sit fuckin’ fjæs. Til gengæld kan man drømme om masser af »parash-obama« mens man med solbriller for øjnene bare kører »dauda, dauda«.

Sådan lød det i hvert fald på et af årets største hits herhjemme fra dansk-iranske Sivas. Nummeret udkom egentlig allerede sidste efterår, men det var først i år, at det benhårde hiphop-track for alvor spredte sig og endte som den helt uomgængelige banger i radioen, på studentervognene og landets festivaler denne sommer.

Som indledningen antyder, så var det ikke ligefrem dit gennemsnitlige sommerhit. Rent sprogligt var der tale om en lille revolution i dansk hiphop. Ikke bare på nummeret »d.a.u.d.a.« (udtales derud af) men generelt hos Sivas, der rappede på et meget musikalsk ghettodansk, hvor mellemøstlige, latinamerikanske og selvopfundne gloser fandt sammen i nye sprogblomstrende mønstre. Som helt basalt bare lød stinkende fedt i Sivas’ autotunede flow.

Og så gjorde det bestemt heller ikke noget, at han i producermakkeren Reza havde en af landets strammeste fortolkere af den ulmende amerikanske trap-hiphop. Makkerparret cementerede i august deres stærke samarbejde på ep’en »d.a.u.d.a. II«, hvor ghettogangster-attituderne blev opblødt af både mere melankolske tracks som »Det Gode Liv« og en mere politisk indignation på sange som »Viva« og »Hacket«.

Det lover godt for fremtiden. Og skulle man være blevet mere nysgerrig på at være med på de nye sprognoder, så kan man jo passende investere i den formentlig første håndbog i ghettodansk, som udkom for ganske nylig.