»Staffan er en dejlig instruktør, der er fantastisk til at formidle sine ideer. Som regel ikke ved at overbevise, men ved at forføre.«

Sagt af skuespiller Søren Sætter-Lassen i 2009, da han på Det Kgl. Teater spillede rollen som Shakespeares Richard III under Staffan Valdemar Holms instruktion. En erklæret succes i en højst utraditionel version – og man kan i den sammenhæng håbe, at Staffan Valdemar Holm en af dagene lægger vejen forbi Husets Teater og dér selv lader sig forføre af et avanceret, blændende bud på samme stykke.

»At spille Shakespeare er som at få en blodtransfusion,« har instruktøren udtalt. Med den rene, højstemte stil, der er karakteristisk for ham, er klassikerne på mange måder blevet hans varemærke – med det moderne »take«, som hans kunstneriske kompromisløshed formår at tilføre dem. Holms erklærede mål: at undgå populisme og præsentere teaterkunst på højeste niveau.

Det vil være en tilsnigelse at kalde instruktøren frygtindgydende, men der står respekt omkring ham. Den lidt lavmælte og samtidig selvbevidste personlighed er eksponent for de store linjer, de store dramaer, de store eksistentielle spørgsmål.

I Danmark betragtes Staffan Valdemar Holm som en slags fælleseje. Hans særegne dansk-svensk-skånske dialekt afslører de svenske aner. Født i Tomelilla i Skåne og uddannet som instruktør fra Statens Teaterskole 1988. Samme år stiftede han Nyt Skandinavisk Forsøgsteater, der året efter præsenterede hans egen »Indialand« og i 1992 en epokegørende iscenesættelse af Strindbergs »Frøken Julie« – realiseret med hustruen og den nære samarbejdspartner lige siden, scenografen Bente Lykke Møller.

Men snart var Staffan Valdemar Holm med sin moderne, provokerende iscenesætterstil  inviteret ind på de store scener: »Spøgelsessonaten« på Betty Nansen, »Købmanden i Venedig« på Det Kgl. Teater. Også musikdramatikken har han dyrket på dansk grund med Verdis »Othello« og Rued Langgaards »Antikrist«.

Det kostede populariteten

Udforskningen af teaterkunsten fortsatte ægteparret sammen på bl.a. Det Kgl. Teater – og på Malmö Dramatiska Teater, på Dramaten i Stockholm og Düsseldorfer Schauspielhaus; de sidste tre steder med Staffan Valdemar Holm selv i chefstolen. I Malmø (1993-99) gjorde han teatret til en meget betydningsfuld scene med bl.a. en anderledes og provokerende »Hamlet« og kæmpeprojektet »Vasasagan« af Strindberg. På Dramaten, som han stod i spidsen for 2002-09, eksperimenterede man med repertoiret og spillede mere ukendte stykker.

Det kostede på popularitetskontoen, og han forlod – af flere grunde – chefstillingen et halvt år før tiden. I Düsseldorf mødte han et ekstremt bureaukratisk system og havde kun været chef i godt et år, da han brændte ud og var nødt til at forlade det hele. Holm har selv sat spørgsmålstegn ved det at have en iscenesætter som chef og erklæret, at det er slut for hans vedkommende.

Vi andre kan så glæde os over, at Staffan Valdemar Holm nu er fuldblodsinstruktør igen. Med spændende skibe sat i søen. Således kan man i denne sæson bl.a. se frem til hans dramatisering af »Dantes guddommelige komedie« på Teater Republique, naturligvis i samarbejde med ægtefællen. Det skal blive interessant at se, hvordan de rent scenisk vil vise Dantes martrende tur gennem helvede – med Stina Ekblad som eneste medvirkende.

Ægteparret Holm/Lykke Møller er efter 25 år på teatre i Europa for et par år siden vendt tilbage til København, hvor de har slået sig ned i hjertet af Østerbro. Det danske publikum lader sig fortsat gerne forføre.