50 Cent: Piratkopiering er OK

Den amerikanske rapper 50 Cent har ikke noget problem med ulovlig kopiering af musik og fildeling på internettet.

Det siger han til det norske magasin, Kjendis, hvor han præciserer, at netop fildeling ikke skader musikere. Det mener han ikke, musikindustrien har forstået, og derfor skal pladeselskaberne i stedet koncentrere sig om at pleje deres artister fra 360 forskellige grader og tjene penge på koncerter og merchandise. »Det er den eneste måde, de kan få deres marketingpenge tilbage på,« siger 50 Cent, hvis borgerlige navn er Curtis Jackson. rula