Der er en bemærkelsesværdig malerisk energi i Asger Gjerdeviks billeder i Kunstforeningen - og en besynderlig genkendelighed i hans skulpturer samme sted. Man synes, man ser noget af en bil. Det er nok, fordi det er noget af en bil, der er syltet ind i andre genstande.

Ydermere indgår malerier og skulpturer i en - ligeledes bemærkelsesværdig - symbiose og passer godt til udstillingsrummet. Langstrakt, som det er. Og som det fremgår af teksten på væggen, har netop denne form virket inspirerende for Gjerdevik, der i sin disposition af værkerne har skabt en bevægelse gennem rummet. Det er, som om udstillingssalen trækker i publikum. Som den har trukket i kunstneren.