35.000 solgt til Skagenmusical

Der er endnu ni dage til premieren på den nye, danske musical om Skagensmalerne, »Lyst over Skagen«, men allerede nu har salget rundet 35.000 solgte billetter.

Det svarer til, at halvdelen af de 58 opførelser er udsolgt. »Lyset over Skagen« er den hidtil største nyskrevne musicalsatsning uden for København. Forestillingen får premiere 10. august i Skagen Hallen, hvor den spiller frem til 26. august. Derefter er der turnépremiere i Falconer Salen 15. september samt Århus-premiere 19. september. Handlingen kredser om de berømte Skagensmalere, deres liv og kunst. Billetsalget formidles over hele landet af billetnet.dk og billetten.dk.