31:10:07 | Hvorfor er der ingen politikere, der lover gratis kunst?

En hjælpende hånd til DR. Højere filmstøtte. Sådan lyder de mest visionære bud på FREMTIDENS KULTURPOLITIK, når man spørger de partier, der netop nu boltrer sig i valgkampen. Ikke imponerende, lyder det fra kulturfolk og valgforskere.

Christiansborg Slot Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Af »Kultur skaber og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft. Den har måske mere betydning for os end nogensinde før, men det kan man ikke se i valgkampen. Det er heller ikke sådan, at Brian Mikkelsen trækker kulturkaniner op af hatten og kommer med visionære forslag, som man ser det på andre områder«, siger teaterdirektør for Gasværket, Jon Stephensen, der her nævner de mange tilbud om gratis skolemad og stedsegrønne miljøløsninger, der kommer op til overfladen, når først valgkampen er blevet varm.

»Hvorfor er der ikke nogen, der forslår et kulturklippekort, så alle børn fik mulighed for at komme i teatret eller biografen uanset forældrenes indkomst? Eller hvad med et ordentligt nationalt spillested til den rytmiske musik?«, forslår Jon Stephensen.

Også museumsdirektør Christian Gether fra Aros undrer sig over, at kulturen lister rundt i udkanten af valgkampen.

»Der er vel ingen andre samfund, der har det så godt som vores. Der burde være plads til andre værdier i debatten end dem, du kun måler i kroner og ører,« siger Christian Gether, der gerne så, at politikerne fik »dansk kultur ud af sin puppe« – måske via flere udvekslingsprogrammer med udlandet.

Kultur som krydderi
Når kulturen ikke fylder mere i valgkampen, skyldes det, at der er sket en grundlæggende forskydning i forholdet mellem Christiansborg og kommunerne. I dag er kulturpolitik blevet det krydderi, som kommunerne bruger, når de skal sælge sig selv. Landspolitikerne må nøjes med at udstikke de overordnede rammer. Det fortæller Johannes Andersen, der er lektor i økonomi, politik og forvaltning ved Aalborg Universitet.

»Det er svært for den enkelte politiker at finde et grundlæggende projekt at forankre sin kulturpolitik omkring. At have et oplysningsideal, som var meget fremme i 60erne, er der ingen, der kunne drømme om at tage fat på igen, og opgøret med kulturpamperne er ligesom prøvet af. Modsvaret til den tid kunne være, at De Radikale og Socialdemokraterne sagde, at nu skulle man have fokus på og tillid til kunstnerne igen, men det er der ikke ret mange stemmer i«, siger Johannes Andersen.

Han understreger, at kulturen lider under, at valgkampen kredser om det omdiskuterede modsætningspar velfærd eller skattelettelser.

»Selv omkring Det Kongelige Teater eller DR, som ellers ligger lige for, ligner det en tabersag. Hvis man foreslår at støtte dem, så vil det hurtigt komme til at handle om, at man skal hæve licensen og dermed skatten«, siger Johannes Andersen og tilføjer, at SF og Det Radikale Venstre kunne kapre vælgere ved at tale mere om kultur.

Ingen kampsport
Det forslag modtages med en vis tøven fra politisk kommentator Niels Krause-Kjær. Han har svært ved at tro på, at kulturen kan bruges til politisk kampsport.

»Når der er valgkamp, så skal det virkelig være noget, der rummer de store politiske ingredienser i sig som skat eller velfærd. At tale om en ny museumslov eller et filmprojekt vil aldrig få gennemslagskraft,« siger Niels Krause-Kjær.

Han understreger, at kulturen skal have symbolsk betydning for at få ørenlyd. Nøjagtigt ligesom dengang i 60erne, hvor den tidligere lagerforvalter Peter Rindal gik i krig mod den statslige kulturstøtte og dermed lagde navn til Rindalismen.

Kulturen fylder kun en procent
At kulturpolitikken er svær at sælge handler i sidste ende, som så meget andet i politik, om penge. Dans, teater og kunst udgør nu engang kun én procent af bruttonationalproduktet. Offentlighedens umiddelbare interesse er derefter.

Det forklarer Venstres kulturpolitiske ordfører Ellen Trane Nørby.

»Når jeg taler med folk, oplever jeg faktisk, at de, når man er kommet et par emner ned, er meget interesserede i kultur. I biblioteker, idræt, bøger og musik. Men det er jo ikke et tungt økonomisk område, der kan komme de store magtkampe omkring,« siger Ellen Trane Nørby.

Så langt er Mogens Jensen enig. Den socialdemokratiske kulturordfører kan godt se, at valgkampen mangler kulturelle visioner. Partiet har selv forsøgt sig med et kulturelt klippekort til borgerne, og Mogens Jensen lover mere kultur i valgkampen fra i dag, hvor han besøger TeamTeatret i Herning sammen med Helle Thorning-Schmidt.

»Her skal vi blandt andet tale om egnsteatre, fordi de er et godt eksempel på, hvad der er sket under den borgerlige regering, der systematisk har skåret ned på kulturen. Det er der masser af eksempler på, og Socialdemokratiet vil komme med mange kulturpolitiske initiativer i valgkampens næste fase«, lover Mogens Jensen.

Og så bliver der stille. Mogens Jensen vil ikke fortælle om partiets planer, men det bliver spændende, lover han med en stemmeføring, der næsten lyder som om vi taler om andet end egnsteatre, DR og højere filmstøtte.