24. låge: »Det dårligste stykke på dansk«

Vejen går til Nøddebo: »Nøddebo Præstegård« er det mest spillede stykke herhjemme - men er tiden ved at rinde ud for juleklassikeren over dem alle?

Den italienske skuespiller Sophia Loren i København. Hun besøger Nøddebo Præstegaard på Folketeatret og får et kys på kinden af skuespilleren Ove Sprogøe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er det, han siger, den hyggelige Mads Hjulmand, der ringer julen ind fra klokketårnet i den gamle teatertraver »Nøddebo Præstegård«? »Man skal tro på nisser for at kunne se dem.«

Det er jo så sandt, som det er sagt. Sådan er det også med den uopslidelige juleklassiker »Nøddebo Præstegård«. Hvis man skal spille den, og se den for den sags skyld, er man er nødt til at tro på lortet, for nu at sige det, som det er. Man skal have julehjertet på rette sted. Man er pinedød nødt til at mobilisere sit indre barn, der er i stand til at glæde sig fromt og kønt over meget lidt.

Sophia Loren prøver Pastor Blichers langpibe. Fra venstre: Lis Løwert, Ove Sprogøe, John Wittig, Alice Sterup Hansen, Ingeborg Skjov og Hans Egede Budtz. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe.

Man skal kaste et moderne menneskes blaserte forbehold over bord og hengive sig til det, som Berlingskes navnkundige anmelder Jens Kistrup ellers engang kaldte for »det dårligste stykke på dansk«, samtidig med at han måtte kapitulere over for det, der er den gamle julekomedies hemmelige våben: Dens skamløse hengiven sig til julestemning af i går. Næsten umulig at spille i dag med sin handling, som næsten ikke er der: En gruppe løst sammenkittede scener hen over juledagene, hvor tre studenterbrødre tager fra det hyggelige Regensens studenterhybel »ned til Pastor Blicher« og den endnu hyggeligere gamle præstegård med juletræ og trolovelser som højdepunkter. Tak for kaffe og vanillekranse!

»Nøddebo Præstegård« er som gammel julestads, vi henter ned fra loftet. Det er i hvert fald den sammenligning, Folketeatrets nuværende direktør, Kasper Wilton, har foretaget - det var netop på teatret i Nørregade, førsteopførelsen fandt sted anden juledag for 129 år siden. Hvorfor tager vi det frem år efter år? Hanken er måske krøllet, nissebenet knækket, særligt kønt er det ikke. Men det er vores julepynt, forbundet med tradition og med julen, som den var - eller rettere: som den aldrig nogensinde har set ud, men som vi ville ønske, den havde været. Lige så stor en illusion som ideen om hvid jul - behøver vi anføre, at kanesneen vælter ned uden for vinduerne i teaterstykkets sjællandske præstegård? Og når juletræet kommer ind, og »børn og voksne i kærlig krans rundt omkring træet vandre«, skal man være gjort af sten for ikke at fælde en tåre.

6000 opførelser

Siden Elith Reumert - ja, han var den store danske teaterskuespiller Poul Reumerts far - frit dramatiserede  teologen og forfatteren Henrik Scharlings populære juleroman »Ved Nytaarstid i Nøddebo Pæstegaard« i 1888, har den været en fast bestanddel af det danske teaterrepertoire. Mere end 6.000 opførelser er det blevet til rundt omkring på de danske teatre, og sammen med »Jeppe på Bjerget« og det velsagtens nu uspillelige »Elverhøj« de største hits i teaterrepertoiret.
Man kan ikke sige »Nøddebo Præstegård« uden at sige Folketeatret, selvom mange nok også forbinder det med 1930ernes knirkende sort-hvide film med Hans Kurt, som længe holdt sig på biografernes julerepertoire og med den mere hårdhændede og uskønt overspillede farveudgave fra 1974.

Børn og italiensk filmstjerne i kærlig krans Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe.

Men på teaterfronten var aarhusianerne  ikke sene til at følge op på det, der fra starten var en stor folkelig succes i København. Allerede nytårsdag kunne man se juleløjerne på scenen i det jyske, og provinsens turnerende selskaber var heller ikke sene til at udbrede stykket i hele landet. Så velkendt var teatersuccesen allerede inden for det første år, at den første af mange teaterparodier dukkede op på Frederiksberg Morskabsteater, naturligvis godt hjulpet af Scharlings roman, som han i øvrigt skrev på rejse i Egypten i et anfald af hjemve i 1862. Siden skulle andre komme til, nok mest morsomt i 1980erne, hvor Per Pallesen og kompagni fik meget ud af deres crazykomiske parodikomedie »Nød i præstegården«.

Men først og fremmest har stykketaltså hørt hjemme på Folketeatret, hvor det mange gange har reddet økonomien. Alene her har stykket været opført mere end 2.000 gange. Listen over berømte Nikolajer er lang, og Elith Reumert selv var naturligvis den første. Men den mest berømte friskfyr var vel nok Ove Sprogøe, der spillede rollen i mere end 18 år, indtil han som 40-årig måtte kaste studenterhuen i ringen. Hvem sagde evighedsstudent? Og »Nøddebo Præstegård« blev spillet i sin oprindelige form helt frem til 1971, hvor Preben Harris overtog teaterhuset, genintroducerede og bearbejdede komedien. Han besluttede sig for at ændre på nogle af de politisk ukorrekte uhyrligheder, der efterhånden var blevet uacceptable: Hvor morsomt er det for eksempel egentlig at se en voksen, debil kvinde, den mindrebemidlede Maldrubine, blive lukket inde i hønsehuset hele natten, så vi rigtigt kan grine af hende?

Forestillingen har med årene fået mere karakter af en biedermeiervaudeville - senest i Kasper Wiltons version, først på Odense Teater, siden på Folketeatret. Også i år kan man kunnet opleve den traditionsbundne julekomedie, som har været på turné rundt til de store musikhuse  - i øvrigt med Ove Sprogøes barnebarn, Matthias Fletting Sprogøe som Nikolaj. Generationer af danske skuespillere har i øvrigt aftjent deres julepligt i forestillingen. Tag bare Else Marie, af de fleste i dag bedst kendt som Konsulinde Holm i »Matador«. Hun debuterede  i 1909 som nissebarn i forestillingen på Folketeatret og spillede gamle Sidse Lugekone 70 år senere samme sted.

Men hjemme på  Folketeatret har man i år måttet kigge langt efter kanebjælder, teatersne, juletræ, giftemodne præstedøtre  og kaffe på kanden.
»Hvert år er der nogen, der ringer og spørger, hvornår vi viser Nøddebo igen. Men jeg tror ikke, at det er en god idé at vise den hvert år. Sidste år havde vi »Hodja fra Pjort« og i år forsøger vi med »Peter Pan,« forklarede Kasper Wilton til Berlingske sidst i november.
»Der er ofte ret mange folk med, og forestillingerne kan kun køre i en begrænset periode. Nøddebo har 21 medvirkende og den sælger ingen billetter før sidst i november måned, hvor folk opdager, at det også bliver jul det år«.
Sådan var det ikke i gamle dage, hvor der var kø hele vejen oppe fra Nørreport Station, når Preben Harris satte »Nøddebo Præstegård« på plakaten, når han skulle finansiere teatrets mere eksperimenterende forestillinger på de mindre scener.

Man kan spørge sig selv og hinanden om, hvorvidt fremtidige teatergængere nu også vil få deres introduktion til teatret gennem »Nøddebo Præstegård«. Er tidens krav om actionspækkede familieforestillinger på børnenes præmisser ved at indhente den gamle julestads, hvor yndigt bedstemor ellers synes det kunne være at holde fast i traditionen og ideen om at samle den perfekte familie på juleudstilling i teaterplyssen og nyvaskede børn, der sidder stille og velopdragent på deres pladser?

På billederne, der ledsager den sidste låge i Den nostalgiske julekalender, er vi tilbage til dengang, hvor den disruption endnu ikke var sat ind. Her er den italienske filmstjerne Sophia Loren på promotiontur i den danske hovedstad i 1956. Fotografen Allan Moe fik den ide at sende hende rundt i et julesmykket København. Hun blev blandt andet fotograferet på Rådhuspladsen, ligesom hun besøgte Folketeatret. Billederne er naturligvis fundet i Berlingskes righoldige arkiver, der i det hele taget bugner af den glemte fortid, vi har beskæftiget os med her i kalenderen.

Børn, nu er jeg blevet træt, og i får ej mere. Dette var, i sagens natur, det sidste afsnit i den nostalgiske julekalender. Tak til alle, der læste med. Og husk: Evigt ejes kun det tabte. Rigtig glædelig jul.

Sophia Loren og nissebørn i Folketeatrets dekoration. Axel Houlgaard er nissefar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe.