23. låge: Da Leonard Cohen tog en sidste alvorssnak med Gud

Hver dag frem til jul peger Berlingskes musikredaktion på de 24 sange, der har gjort størst indtryk i 2016. Bag dagens låge siger en gammel mester farvel.

Leonard Cohen tipper med hatten under et besøg i Paris i 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOEL SAGET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indrømmet. Sangene i årets musikalske julekalender har ikke ligefrem strålet af ubekymret glæde og hygge-nygge. Dødsfald, raceproblematikker, socialt armod og utroskab er blot nogle af de temaer, der har været oppe og vende.

Men det er jo også det, vi har musikken til. Både som musikere og lyttere. At sætte (og få sat) ord på verden. Prøve at forstå den, når den gør allermest ond. Måske endda opnå en anden erkendelse, en vækkelse, en renselse eller opleve en eller anden form for håb.

Sangene står ofte bare stærkere, hvis man kan fornemme, at kunstneren virkelig har noget på spil. Og det må man sige, at Leonard Cohen havde på »You Want It Darker«, åbnings- og titelnummeret fra hans 14. album, der udkom tilbage i oktober.

Tidligere på året havde den aldrende canadiske sanger og poet ladet offentligheden vide, at han var rede til at dø. Først var der det rørende afskedsbrev til hans døende muse, norske Marianne Ihlen, hvori han skrev, at han var så tæt på, at hvis hun strakte sin hånd ud, ville hun kunne nå ham. Sider var der det store Cohen-portræt i The New Yorker, hvor han i utvetydige vendinger lod vide, at nu var han klar.

Med »You Want It Darker« tog Cohen sin musikalske afsked. Det var her han tog bestik af situationen, gjorde eksistensens store regnskaber op - troen, kærligheden og begæret - og gik ind i mørket.

Intet sted stod budskabet klarere og mest sjælerystende end på titelnummeret. Cohens stemme er dybere end nogensinde, linjerne mørkere, henvendelsen rettet mod Skaberen. »You want it darker / we kill the flame,« lyder det i enden af versene, mens omkvædets »Hineni, hineni / I’m ready, my Lord« er en reference til Abrahams ord til Gud, da han blev bedt om at ofre sin søn Isak: »Her er jeg! Her er jeg! Jeg er klar, min Herre.«

Naturligvis sunget på hebraisk. Cohens jødiske ophav og tro har været et tilbagevendende tema gennem hele karrieren - tænk blot på »The Story Of Isaac«, »Who By Fire?« og ikke mindst »Hallelujah« - men her på »You Want It Darker« binder han nogle sløjfer, som vi ikke har hørt før.

Linjen »Magnified, sanctified, be thy holy name,« er f.eks. en direkte oversættelse af linjer fra kaddisch-bønnen, der anvendes i den jødiske gudstjeneste. Cohens fortæller positionerer sig som underdanig og klar til at tjene Gud. Men samtidig er sangen gennemløbet af dystre billeder af menneskelig lidelse sanktioneret af Gud.

Dermed bliver sangen også til Cohens egen undersøgelse af et klassisk religiøst dilemma: Hvordan kan en elskende Gud tillade så meget død og lidelse blandt uskyldige mennesker? Hvor er kærligheden, hvis Skaberen kan se gennem fingre med grusomheder som f.eks. Holocaust? Hvis Gud tillader én gruppe mennesker at dræbe og lemlæste, må det jo nødvendigvis være tilladt for alle, filosoferer Cohens fortæller.

»They’re lining up the prisoners / and the guards are taking aim
I struggled with som demons / they were middle-class and tame
I didn’t know I had permission to murder and to maim
You want it darker«

Cohen bringer det hele hjem ved at lade »Henini henini«-linjen synge af det store internationalt anerkendte mandskor fra den Montreal-synagoge, hvor han selv stod bar mitzvah som ung mand. Og endelig lade sangen slutte med korets kantat-sanger, Gideon Zelermyer, der på smukkeste vis sender både sangens henvendelse, lytteren og Cohen på himmelfart.

Blot fire uger efter udgivelsen døde Leonard Cohen. Han blev 82.