21. låge: Bisse anmelder livet

Hver dag frem til jul peger Berlingskes musikredaktion på de 24 sange, der har gjort størst indtryk i 2016. Bag dagens låge kaster den danske popexcentriker Bisse hjerter efter tilværelsen.

Bisse var her og der og alle vegne i 2016 Highlands Citizen M 013 Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: PR Glasgow School oF Art
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er svær at komme udenom i 2016. Det har været et hæsblæsende år, hvor han med udgivelsen af de to vellykkede album »Happy Meal« og »Højlandet« har fyldt rigtig meget i det danske musiklandskab. Han dækker i denne sammenhæng over den myreflittige sangsmed Thorbjørn Radisch Bredkjær, som i dette kalenderår fik et bredere gennembrud under sit musikalske alias Bisse.

Særligt på det helstøbte dobbeltalbum »Højlandet«, et på samme tid gennemambitiøst og humørsygt storværk, lykkes provokatøren Bisse med at forløse sin musikalske vision. Albummet indeholdt hans stærkeste kuld sange til dato. De 15 sange fungerede som en kontrastfyldt og flabet musikalsk vandretur i følelsernes kuperede højland med Bredkjær som en skiftevis drilsk og pædagogisk turguide.

Sangene på »Højlandet« var fulde af modstridende følelser. I vanlig Bisse-stil var de både prætentiøse, megahysteriske og til tider græsende til at være for alt meget af det gode. Men samtidig blev kompositionerne så ekstremt kløgtigt og medrivende eksekveret både lyrisk og musikalsk, at det var nærmest umuligt ikke at give sig hen.

Ingen af albummets fremragende sange indkapslede dog Bisses særegne natur stærkere end mesterstykket »Seks Hjerter«, en krøllet popsang, som var, for Bisses vedkommende, klædt i overraskende milde soniske gevandter. En særlings sungne anmeldelse af selve livet. Life according to Bisse. Tilværelsen anno 2016 set gennem en subjektive prisme, hvor sangens protagonist fælder dom og kaster hjerter efter både private anliggender og det mere almene.

På »Seks Hjerter« gives der elskelige og beske lyriske shout outs til dem og det som på godt og ondt former Bisse som privatperson og kunstner. Her sendes varme hilsner til dem, som er helt nært inde på livet ham. Men også til dem, der påvirker ham og hans hverdag fra en mere behørig afstand.

Der blev skudt hjerter fra Bisses kærlighedskanon efter hans højtelskede familie, hans mor og far og to søskende, efter de fantasifulde og uskyldsrene børnehavebørn i daginstitutionen, hvor han arbejder, til den dedikerede fanskare (»alle denne verdens bissebasser«) samt ikke mindst til de ekskærester, der om ikke andet har gjort ham til den han er. Bisse takker dem alle af hele sit bankende hjerte.

Men samtidig drysser han også malurt i bægeret og revser. I sangens fjerde vers får de/vi koldhjertede og kyniske anmeldertyper, kulturens smagsdommere, en ramsaltet lyrisk salut med på vejen:

»Og ka du ik helt se det / men måske bare fornemme at noget er på spil / så gør som alle anmeldere gør / når de ik ved hvad de ser / ikke ved hvad der sker / kvittér med fire hjerter til livet«.

Med »Seks Hjerter« er Bisse lykkes med at skrive en både tidstypisk og tidsløs popsang af en kaliber, som kun de allerbedste og mest holdbare dansksprogede evergreens er gjort af. Resultatet er en så dejligt jantelovsfuckende sang, der gør at man bliver helt varm om sit ellers så decemberkolde anmelderhjerte.